Skolen kan pålægge forældre opgaver og stille krav, der skal få deres børn til at opføre sig ordentligt.

Sådan lyder en af de i alt otte tilføjelser til ordensbekendtgørelsen eller rettere den dertilhørende vejledning, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil indføre for at bekæmpe udfordringerne med vold og uro i folkeskolen.

Men er justeringen om forældreansvar en god idé? Det er der delte meninger om.

Regitze Spenner Ishøy, der er næstformand i Skole og Forældre, mener, at de nye justeringer øger skellet mellem forældre og skole frem for at fremme samarbejdet.

"Forældrene har altid haft ansvar for, at børnene kommer i skole og får madpakke med. Ændringerne skaber en distance mellem forældre og skole. De problematiserer noget, forældrene i forvejen ved, er et problem. Nu skal det straffes i stedet for, at vi i fællesskab finder løsninger", siger hun.

Forældre kan miste børneydelsen

I vejledningen står der, at forældre skal kunne pålægges at deltage i forældremøder og konsultationer om deres barn. Men ifølge Regitze Spenner Ishøy er det overflødigt.

"Det, vi hører, er, at forældrene står og råber på at få lov til at holde møder med skolen. Noget, der står i vejledningen, at de nu skal pålægges. Men det er skolen, der holder igen og ikke lytter til forældrene, ikke omvendt", siger næstformanden.

Hvis pålægget ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen beslutte at fratage forældrene børneydelsen, står der i vejledningen til ordensbekendtgørelsen.

"De forældre, der har børn, som mistrives så meget, at det er nødvendigt at pålægge dem opgaver, har prøvet alt i forvejen. Det ville være at skubbe til nogen, der allerede er væltet, hvis man fratager dem børneydelsen", siger Regitze Spenner Ishøy. 

"Når skolen bliver en myndighed, der skal gå ind og straffe, bliver det svært samtidig at være en samarbejdspartner", fortsætter hun.

Skolelederne: Vi bliver hurtigt politimænd og dommere

Skoleledernes formand Claus Hjortdal er modsat forældreorganisationen positivt stemt over for, at forældreansvaret ser ud til at blive lidt tydeligere i vejledningen.

"Vi skal samarbejde med forældrene. I nogle situationer har vi brug for at kunne sige til dem, at det er nødvendigt, at de går hjem og gør noget ved de problemer, deres børn har i skolen. Det har skolen nu mulighed for at bede dem om", siger skolelederformanden.

”Hvis du ser på, hvor mange forventninger der er til, hvad skolen skal påtage sig af kæmpe administrativt bøvl, så kan man som forældre ikke brokke sig over, at der kan være nogle situationer, hvor skolen kan pålægge dem at gøre noget”.

Til gengæld deler han Regitze Spenner Ishøys bekymringer, når det kommer til muligheden for at straffe forældre økonomisk.

”Skolelederne bliver hurtigt både politimand og dommer, og den situation bryder vi os ikke om. Jeg synes ikke, at det er et syn, vi skal have ind i skolesystemet”, siger Claus Hjortdal.

Det er desuden meget sjældent, at sådanne sanktioner vil komme i spil, forudser han.

”Det er en meget lille promille af forældrene, der ikke vil samarbejde med skolen, og det er oftest en gruppe af forældre, der i forvejen ligger ned”, siger skolelederformanden og peger på, at skolelederne allerede i dag kan lave en underretning, hvis det manglede samarbejde bliver problematisk for barnet.