Eleverne skal nu testes løbende gennem hele deres skolegang. Det fremgår af det forlig, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne i sidste uge.

Der skal testes i læsning, matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi. Der er tale om standardiserede, nationale test. Afgangsprøverne bliver også obligatoriske, og der bliver flere af dem. Kun 1. og 5. klasse bliver testfri zoner.

Regeringens mål er, at 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Undervisningsminister Bertel Haarders begrundelse for at indføre en mere testorienteret skole er netop dette mål.

»Via blandt andet test kan både lærere, elever og forældre langt bedre følge med i, hvor langt eleverne er nået, og på den baggrund kan læreren målrette sin undervisning til glæde for den enkelte elev«, sagde undervisningsministeren i en pressemeddelelse, da forligsteksten blev offentliggjort, efter at den havde været inde at vende i regeringens koordinationsudvalg, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen sidder ved bordenden sammen med vicestatsminister Bendt Bendtsen.

»Obligatoriske afgangsprøver er vigtige for at sikre, at alle elever - når de forlader folkeskolen - har opnået tilstrækkelige kundskaber til at kunne starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse«, tilføjede Bertel Haarder.

Lærere og elever er imod forliget

Danmarks Lærerforening beklager forliget. Foreningen tror ikke på, at obligatoriske test vil bane vejen for, at flere unge kan og vil gennemføre en ungdomsuddannelse.

»Lærerne er fortsat ikke imod brug af test som pædagogisk redskab, men vi har hele tiden sagt, at standardiserede nationale test risikerer at modarbejde den bedst mulige udvikling for den enkelte elev, fordi undervisningen indsnævres mod det, der testes«, siger lærerformand Anders Bondo Christensen.

Formand for Danske Skoleelever, Alexander Grandt Petersen, er også kritisk over for forliget.

»Der er en række parametre, man ikke kan teste. For eksempel problemløsning, samarbejde, personlig udvikling og måden, man reflekterer på, som jo også er en stor del af folkeskolen. Desuden er en lærer udmærket klar over, hvilket faglige niveau eleverne ligger på. Jeg kan derfor frygte, at lærerne kommer til at fokusere på det hårde faglige og paratviden«, sagde han til Berlingske Tidende.

Forliget er et led i den opstramningspolitik, som Venstre introducerede under valgkampen i 2001 under overskriften: »Fagligheden skal styrkes«.

Men selv i det perspektiv er indførelsen af obligatoriske test og obligatoriske afgangsprøver et voldsomt sving i centralistisk retning, som vidner om, hvor stor indflydelse Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har fået på skolepolitikken i løbet af få år.

For bare tre år siden sagde daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs, at selv om regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne nu havde indført bindende trinmål i folkeskolen, ville der ikke blive indført nationale test.

Men dagen efter udtalte De Konservatives daværende uddannelsesordfører Helle Sjelle, at det tværtimod ville være naturligt at få indført nationale test, der kunne sikre, at eleverne nåede trinmålene.

Nu er de obligatoriske test så kommet. De er kun en del af et større statsligt opstramningsprojekt på uddannelsesområdet, der er beskrevet i Bertel Haarders drejebog, regeringsgrundlaget, og blandt andet indbefatter oprettelsen af en statslig styrelse for evaluering og kvalitetsudvikling i folkeskolen og nedsættelsen af et råd for evaluering og kvalitetsudvikling i folkeskolen.

Det er den paradoksale situation i skolepolitikken i de her år: Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti var ikke med i det forlig, der vedtog den decentralistiske skolelov i 1993, som sætter eleven i centrum, men sidder nu i forligskredsen som modstandere af lovens pædagogiske tænkning.

1. klasse: Ingen

2. klasse: Læsning

3. klasse: Matematik

4. klasse: Læsning

5. klasse: Ingen

6. klasse: Læsning og matematik

7. klasse: Engelsk

8. klasse: Læsning, geografi, bio- logi og fysik/kemi

9. klasse: Ingen

Regeringen vil nedsætte tre udvalg, der skal udarbejde en handlingsplan for henholdsvis naturfag, engelsk og matematik. »Udvalgene skal for hvert af fagene blandt andet fremsætte anbefalinger om undervisningens indhold, metoder og materialer til styrkelse af elevernes faglige niveau samt vurdere og anbefale eksisterende og nye metoder til nyttiggørelse af forskningsresultater«, står der i den »Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti«, som blev indgået i sidste uge.

Regeringen har allerede nedsat et udvalg, der skal udarbejde en handleplan for læsning.

Folkeskolens afgangsprøver bliver obligatoriske. Fra foråret 2007 skal alle elever til skriftlig prøve i dansk og matematik samt til mundtlig prøve i dansk, engelsk og fysik/kemi. Derudover skal eleverne aflægge to prøver, som udvælges ved lodtrækning inden for henholdsvis de humanistiske fag og naturfagene. Historie, samfundsfag og kristendomskundskab bliver nu også prøvefag. Der gives standpunktskarakterer fra 8. klasse i alle prøvefagene.