"Vi vil gerne gøre opmærksom på, at talblindhed findes. Det ved danskerne ikke, heller ikke lærere", siger 22-årige Mette Christoffersen fra Talblindeforeningen, der består af talblinde, pårørende og undervisere

Mette Christoffersen er selv talblind og er diagnosticeret til 3. klasses niveau. Hun kan ikke lægge et budget, og hun har svært ved at planlægge sin dag, fordi hun ikke kan læse et ur og heller ikke har fornemmelse for tid. Problemer med hverdagsting såsom byttepenge, pinkoder og køreplaner skaber også stor frustration. Men i skolen mødte hun ikke megen accept at sit problem.

"Jeg fik de klassiske kommentarer om, at jeg var doven, og at jeg kunne, hvis jeg ville. Mange tror, problemer med matematik skyldes motivation. Matematik er det 'kedelige' fag. Men som ved andre vanskeligheder med indlæring skyldes talblindhed et fysisk problem i hjernen", siger Mette Christoffersen.

Op mod 6,5 procent af befolkningen er talblinde. Talblindhed - eller dyskalkuli - er optaget i WHO og lægeligt anerkendt.

"Alligevel bliver der stort set intet gjort for at imødekomme de problemer, talblinde børn og voksne støder på hver eneste dag. Det skyldes, at talblindhed ikke er et almen kendt problem", siger Mette Christoffersen.

Hun gør op med myten om, at matematik kun er noget, piger har problemer med. Alle undersøgelser på området viser, at talblindhed er ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder.

"Der er stor forskel på det at være talblind og at være 'dårlig' til matematik. Talblinde har i høj grad brug for specialundervisning og anderledes undervisningsmetoder, mens ikke-talblinde ofte kan nøjes med ekstraundervisning", siger Mette Christoffersen og tilføjer, at der findes engelske, amerikanske, australske og tyske bøger med metoder til at undervise talblinde efter.

Talblindeforeningen deler brochurer og løbesedler ud på Amagertorv på Strøget i København fra klokken 11 til 18 på tirsdag.