Udpræget mangel på opnåelse af fastsatte mål, et ambivalent forhold til skoleledelse og en restriktiv læreroverenskomst er blandt punkterne i OECDs kritik af den danske folkeskole.

Forskerne har 35 forslag til ændringer af skolen med det formål at forbedre den samlede præstation og fremme ligheden.

»De centrale anbefalinger understøtter regeringens politik«, fremhævede undervisningsminister Ulla Tørnæs, da OECD-rapporten blev offentliggjort. »Rapporten anbefaler, at vi udvikler diagnostiske test. Jeg sidder netop nu og drøfter et forslag med forligspartierne, hvor jeg lægger op til tre test på afgørende tidspunkter i skoleforløbet. Det drejer sig om en læsetest i 2. klasse, en dansktest i 4. klasse, som blandt andet skal vise, om eleverne forstår det, de læser, og en matematiktest i 6. klasse, hvor eleverne skal bruge matematik som redskabsfag til de naturvidenskabelige fag. Derudover drøfter vi, hvordan vi kan styrke den løbende evaluering og udarbejde evalueringsværktøjer til brug i skolen«, sagde Ulla Tørnæs og fremhævede, at såvel KL som Danmarks Lærerforening også har peget på behovet for en styrket evalueringskultur i skolen.

Opdeling af læreruddannelsen

OECD anbefaler også, at ministeren overvejer at dele læreruddannelsen op, så lærerne specialiseres i at undervise forskellige aldersgrupper et element i den redegørelse om læreruddannelsen, som Ulla Tørnæs for nylig har fremlagt. Rapportens forfattere understreger dog, at der kan være andre måder at opdele uddannelsen på ud fra andre kriterier, ligesom de mener, at det kan være aktuelt at forlænge uddannelsen ud over de nuværende fire år for at klæde lærerne tilstrækkeligt på til fremtidens krav specielt inden for naturfag og informationsteknologi. Rapporten mener også, at en fremtidig læreroverenskomst skal afsætte tid til obligatorisk årlig efteruddannelse af hver eneste lærer i folkeskolen.

Rapporten taler om »et ambivalent forhold til skoleledelse«.

»Jeg har tidligere lagt øre til børne- og kulturchefer, som taler om ledelsesresistente lærere. Så der er nok noget om det. Jeg tror ikke, OECD har ramt helt ved siden af her«, sagde Ulla Tørnæs, der derimod ikke ønskede at kommentere OECDs ønske om en mere fleksibel læreroverenskomst, der kan medvirke til, at lærerne bruger mere af deres arbejdstid på selve undervisningen.

Advarer mod ranglister

Rapporten opfordrer direkte ministeren til at sikre, at testresultater ikke offentliggøres i form af ranglister over, hvilke skoler der scorer højest.

Forfatterne henviser til erfaringerne fra Storbritannien, hvor skolerne optræder i tabeller a la fodboldliga i håb om, at konkurrencen imellem dem kan hæve niveauet.

»I Storbritannien har vi set de negative effekter af ranglister på de ansattes tillid, ambitiøse læreres flugt og ambitiøse forældres flytning af deres børn til skoler højere oppe i tabellen«, skriver forfatterne: »Vi har set, hvordan nogle skoler ryger ind i en nedadgående spiral, hvorfra det er næsten umuligt at komme op, og vi har set, hvordan samarbejdet mellem skoler påvirkes af en situation, som gør samarbejdende naboskoler til rivaler«.

I Pisa-succeslandet Finland er det kun lærerne selv, der tester deres elever der er ingen eksterne testforløb i grundskoleårene. I stedet gennemføres der systematiske nationale test af udvalgte skoler. Skolerne får en tilbagemelding om deres resultater, men de bliver ikke offentliggjort.

»Vi anbefaler, at Danmark lærer af disse erfaringer og udvikler en positiv tilgang. Vi mener, at offentliggørelse af data om skolernes præstationer er afgørende, men at disse data skal samles på en måde, der afspejler både deres begrænsninger og deres kompleksitet«, skriver forfatterteamet under ledelse af professor Peter Mortimore, der er tidligere leder af Institute of Education ved University of London.

Den nuværende danske regering har som den første offentliggjort de gennemsnitlige afgangskarakterer fra de enkelte skoler. Venstre har oven i købet offentliggjort en egentlig rangliste over skolernes præstationer ud fra karaktererne set i forhold til en række sociale parametre. Alligevel mener Ulla Tørnæs ikke, at OECD-rapporten er i modstrid med regeringens politik.

»I det forslag, jeg har lagt frem for forligspartierne om diagnostiske test, er der intet krav om, at resultaterne skal offentliggøres. De karakterer, vi offentliggør, er fra afgangsprøven, som er skolens resultat af et helt skoleforløb. Så det harmonerer faktisk meget fint«.

folkeskolen@dlf.org