European Community Course Credit Transfer System (ECTS) er et internationalt meritsystem, der blev udviklet i 1989 i forbindelse med EUs Erasmus-projekt: http://www3.socleoyouth.be/servlet/page?_pageid=55,61&_dad=slyportal&_schema=SLYPORTAL

Formålet var at øge de studerendes studiemuligheder og mobilitet ved at gøre det nemmere for udlandsstuderende at få overført beståede eksamener til deres hjemland eller udland for dens sags skyld, hvis man omvendt påtænkte at fortsætte eller afslutte sine studier i udlandet.

I selve systemet ligger en gensidig forpligtigelse, der betyder, at alle ECTS-uddannelsesinstitutioner i EU skal respektere opnåede ECTS-point og dermed erhvervede årsværk hos andre ECTS-institutioner i det europæiske fællesskab. ECTS-systemet bygger på tillid institutioner imellem og er det eneste system, der til dato har vundet udbredelse og anerkendelse til overførsel af erhvervede studieårsværk mellem uddannelsesinstitutioner i EU-lande. Hver ECTS-institution forpligter sig til ud over at beskrive et studiums indhold også at angive, hvor mange ECTS-point hver del af et studium giver.

Oprindeligt blev systemet udviklet til at håndtere og overføre erhvervede studiekompetencer som et kvalitativt system, der tilkendegav uddannelsens niveau og sværhedsgrad. Men i forlængelse af Bologna-deklarationen juni 1999, www.lfhu.dk/Bolognaprocessenidanmark. htm#OBJTITELFX, ændredes dette, og i dag er ECTS-systemet et akkumulerende kvantitativt scoresystem, som afspejler den tid, studerende på en højere uddannelse rent faktisk har anvendt på at dygtiggøre sig.

http://europa.eu.int/comm/education/programmes/ socrates/ects_en.html#5

ECTS-karakter

Da ECTS-systemet udelukkende er et udtryk for studiemængden, kan der imidlertid være behov for at angive den studerendes præstationer i form af en normativ vurdering, som kan afkodes i alle europæiske lande. Nationalt har man altid haft karakterskalaer, men disse bygger ofte på nogle snævre standarder, som er forskellige fra land til land og derfor ikke egner sig som dokumentation internationalt. Af samme grund har man udbygget ECTS-systemet, så uddannelsesinstitutionerne kan føje en ECTS-karakter til ECTS-pointsystemet. Men der knytter sig en i forhold til dansk tradition besynderlig vinkel på dette karaktersystem, som gør det til et placeringssystem.

ECTS-karaktersystemets gradueringsskala er efter bedste angelsaksiske tradition angivet i bogstaver og viser, hvor de studerendes præstationer statistisk ligger i forhold til tro det eller ej hinanden. Det vil sige, at er man blandt de ti procent bedste på sit studium, får man et a, er man blandt de 11-35, får man et b. E betyder, at man er blandt de ti procent dårligste, og f at man er dumpet.

Der går 60 ECTS-point på et år og 30 på et semester.

En fireårig læreruddannelse, som har bachelorstatus, er på 240 ECTS-point, mens pædagoguddannelsen er på 210 ECTS-point. En pædagogisk diplomeksamen udløser 60 ECTS-point. En masteruddannelse giver normalt også 60 point, mens en kandidatuddannelse er på 120 point. Et 60-lektioners-fag på universitetet vægtes typisk 20 ECTS eller 1/3 årsværk, mens et 60-lektioners-fag på handelshøjskolen med tilsvarende pensum typisk vægtes ti ECTS svarende til 1/6 årsværk.

Som systemet er skruet sammen på nuværende tidspunkt, kan ECTS-systemet selvfølgelig bruges på den måde, at en lærerstuderende kan tage en del af sin uddannelse under fremmede himmelstrøg, eller en lærer kan tage dele af sin efter- og videreuddannelse i udlandet. Arrangementet kræver blot en aftale mellem en national uddannelsesinstitution, en udenlandsk og så den studerende selv. Og det er vel egentlig okay.

Men systemet lukker sig om de traditionelle uddannelser, hvilket selvfølgelig passer fint i et harmoniserings-øjemed, men det er svært at se, hvor det skal kunne anvendes i de mere fleksible uddannelser, der må forventes at komme. Uddannelser sammensat af delstudier på flere forskellige institutioner med væsensforskelligt indhold og niveau. Den hastige udvikling i samfundet vil medføre efterspørgsel på nye kompetencer og kræve nye uddannelser og dermed en mere dynamisk uddannelsesstruktur, nationalt som internationalt.

Hvis eller når fleksible uddannelser på europæisk plan bliver en realitet, er det nuværende ECTS-system som en kvantitativ angivelse af årsværk ikke anvendeligt. Det må nødvendigvis ændres i retning af sit udgangspunkt, så det også kvalitativt angiver den studerendes erhvervede kompetencer. På den måde kan fremtidens studerende individuelt skrue en uddannelse sammen, der retter sig mod nogle konkrete og aktuelle behov i stedet for at rette sig ind mod en traditionel uddannelsestænkning, der forudsætter samme uddannelsestradition i mindst to europæiske lande.

Denne uges NETopNU er skrevet af Bernt Hubert