Det var historisk forbrødring, da politikere og folkeskolens parter præsenterede det nye udspil til et testsystem. Nu er der forvirring.

Minister lægger op til offentlig indsigt i nationale test-resultater

I et nyt lovudkast lægger undervisningsministeren op til at fjerne fortroligheden om elevernes test i det nye bedømmelses- og evalueringssystem. Det overrumpler skolelederne og DLF, der pure afviser, at det kontroversielle element var en del af den oprindelige aftale.

Offentliggjort

Lineære test til efteråret

Med den brede aftale om Folkeskolens Nationale Færdighedstestblev både politikere og folkeskolens parter i oktober enige om,hvordan fremtidens testsystem skal se ud som afløser for dehidtidige nationale test, der bl.a. blev kritiseret for at værepædagogisk ubrugelige for lærerne.

Fremover skal der kun være obligatoriske test i dansk læsning ogmatematik, da disse færdigheder er afgørende for elevernes læring ialle fag. Desuden skal alle elever have lineære test, hvilket altsåbetyder, at de - i modsætning til i dag - alle får det sammeopgavesæt. Det færdigudviklede testsystem er først klar til at brugfra skoleåret 2026/27, men allerede fra efteråret er det meningen,at landets folkeskoleelever bliver præsenteret for enovergangsordning, indtil Folkeskolens Nationale Færdighedstest erklar.

Overgangsordningen består i, at der udarbejdes en lineærmodificering af eksisterende nationale test i dansk læsning ogmatematik, som altså skal bruges fra efteråret. Fra skoleåret2023/24 til og med 2025/25 vil opgavesæt til de obligatoriske testkunne bestå af opgaver fra de nuværende nationale test ognyudviklede opgaver.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Blot få måneder efter at politikere og folkeskolens parter i en nærmest historisk forbrødring glædestrålende præsenterede en aftale om et nyt bedømmelses- og evalueringssystem, hersker der nu stor forvirring om indholdet i aftalen.

Forvirringen udspringer af Undervisningsministeriets efterfølgende udkast til lovforslaget, der skal omsætte den brede aftale til ny virkelighed i folkeskolen - i stedet for de hidtidige nationale test. 

Nu viser det sig, at lovudkastet indeholder et kontroversielt element, som hverken Skolelederforeningen eller Danmarks Lærerforening kan nikke til eller i det hele taget genkende fra drøftelserne i samarbejdsforummet Sammen om Skolen.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) lægger nemlig op til, at det nye testsystem - der allerede påbegyndes med en overgangsordning til efteråret - også skal medføre en helt ny mulighed for offentlig indsigt i elevernes testresultater.

Slut med fortrolighed

Det gør hun ved at foreslå at ophæve folkeskolelovens paragraf 55 b. Det vil indebære, at testresultater og testopgaver ikke længere vil være fortrolige, og at oplysningerne heller ikke længere vil være omfattet af bestemmelser om tavshedspligt.

"Det foreslåede vil således indebære, at testresultater i anonymiseret eller aggregeret form, herunder for klasser, hold, skoler, kommuner og regioner samt på landsplan kan gøres offentligt tilgængelige, og at der kan gives aktindsigt i oplysningerne efter offentlighedslovens almindelige regler herom", lyder det i lovudkastet.

Forbrødring ved præsentation af nye nationale test: "Vi har kæmpet om skolen. Nu skal vi kæmpe for skolen"

Derimod vil oplysninger om testresultater fra den enkelte elev stadig være fortrolige og omfattet af reglerne om tavshedspligt, så det kun er forældrene, der får adgang til oplysningerne.

Skolelederne: Vil kunne udstille skoler til spot og spe

Formanden for skolelederne, Claus Hjortdal, slår over for folkeskolen.dk fast, at skolerne ikke kan leve med det nye forslag. Og han understreger, at han ikke kan genkende forslaget fra forhandlingerne i Sammen om Skolen.

"Det er nyt for os. Jeg synes, det er yderst uheldigt. Det har overhovedet ikke været drøftet i Sammen om Skolen, og der har ikke været noget politisk ønske fremme om det, og jeg ved simpelthen ikke, hvordan det er kommet ind i teksten - og vi kan heller ikke rigtigt få et svar på det", siger han.

Ifølge Claus Hjortdal skal forslaget simpelthen ud af lovudkastet i forbindelse med den høring, der netop foregår nu.

"Testsystemerne skulle jo netop ikke være til offentlig skue, så man kunne udstille skoler til spot og spe. Det er en helt forkert vej at gå. Det må være en fejl. Det vil blive et kæmpe bureaukratisk monster og et heste-arbejde for os med aktindsigter. Det her gør jo ikke børnene eller skolerne bedre. Det giver os bare langt mere bøvl og ballade", siger Claus Hjortdal.

Lærerformand ringede til ministeren

Også formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, blev særdeles overrasket, da han blev bekendt med indholdet i lovudkastet.

"Det er ikke noget, der har været rejst i Sammen om Skolen. Det er jo ikke os, der udformer lovudkastet, men idéen med det samarbejde er jo, at vi skal drøfte tingene dér. Og der har vi da en forventning om, at hvis der var et politisk ønske om at slette folkeskolelovens paragraf 55 b, så skulle det være blevet drøftet med os. Men det er det ikke", siger Gordon Ørskov Madsen.

Han oplyser, at han tirsdag aften kontaktede undervisningsministeren om sagen.

"Jeg har fået oplyst, at vi kan forvente, at den ændring bliver taget ud. Der er åbenbart sket en eller anden form for fejl - så det er forventningen, at ministeriet og ministeren trækker den ændring ud", siger Gordon Ørskov Madsen.

Han peger på, at hele diskussionen om offentlig adgang til testresultaterne historisk set er et kontroversielt spørgsmål.

"Det var en kæmpe diskussion, da de nationale test blev etableret for år tilbage, hvorvidt der skulle ske offentliggørelse, og om man skulle lave ranglister og den slags. Det er jo ikke et lille spørgsmål - det er et kardinalspørgsmål for mange af os, der er parter omkring skolen", siger DLF-formanden.

Uklar formulering i den politiske aftale

Han medgiver, at den oprindelige brede aftale om det nye testsystem rent faktisk indeholder en formulering om, at det skal være muligt at følge med i elevernes faglige udvikling på både skoleniveau, kommunalt niveau og nationalt niveau.

"Vi er jo alle enige om, at man skal kunne følge med. Men hvem er man? Det er jo dem, det vedrører, der skal kunne følge med", understreger DLF-formanden.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til sagen fra undervisningsministeren for at få opklaret, om hun vil fastholde eller fjerne forslaget om at ophæve fortroligheden om elevresultaterne.

Glad DLF-formand: Nu går vi fra meningsløse til meningsfulde test

Venstre: "Det er en del af aftalen - og det er vigtigt for os" 

Men spørger man den tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby, der er Venstres undervisningsordfører, er lovudkastet præcist, som det skal være.

"Det er en del af aftalen - og det er vigtigt for os. Det er en del af det, som vi har diskuteret, og som vi har sat fokus på i årevis: Nemlig det paradoksale i, at man ikke har kunnet få indsigt i resultaterne, fordi det gør det enormt svært både pædagogisk for lærerne at vejlede eleverne og for forældrene at støtte op om sit barns undervisning", siger hun.

Ifølge Ellen Trane Nørby har de hidtidige nationale test ikke været omfattet af åbenhed, fordi testene byggede på det adaptive system, hvor opgavernes sværhedsgrad tilpasses elevernes niveau.

"Så kunne man jo i princippet bare maskinlære, og derfor har der ikke været adgang til dem. Men nu, hvor vi overgår til et lineært system, så er der en mulighed for at få indsigt på en anden måde. Og det er vigtigt i forhold til den pædagogiske og faglige del - og i forhold til samarbejde med forældre om, hvad de kan hjælpe deres børn med. Så når der ikke længere er en faglig begrundelse for det, at opgaverne går igen - så er der jo ikke nogen grund til ikke at give indsigt. Så kan man jo få en helt anden type af samtaler omkring det, end der har været mulighed for tidligere", siger Ellen Trane Nørby.

Alle er enige: Udskældte test afløses af test i matematik og læsning