Manglen på uddannede lærere på folkeskolerne går ud over elevernes faglige resultater, viser en ny analyse fra tænketanken Cevea.

Tænketanken har kigget nærmere på den dystre kendsgerning, at knap hver femte person på lærerværelserne ikke har en læreruddannelse på sit cv.

Og konklusionen er klar. Jo større en andel af lærerstillingerne, som er besat af uddannede lærere i den enkelte kommkune, jo bedre er kommunen til at løfte deres elever fagligt, når der tages højde for elevernes sociale baggrund, lyder det i analysen. Folkeskoleelever fra kommuner med en større andel af uddannede lærere får dermed et bedre fagligt udgangspunkt end elever fra kommuner, hvor lærermanglen er større, konkluderer Cevea.

Bedre løfteevne i Jylland

Analysen viser, at der er store forskelle i kommunernes faglige 'løfteevne'. Generelt har kommunerne i Jylland og i nogen grad på Fyn bedre løfteevne end kommunerne på Sjælland samt Bornholm og Lolland og Guldborgsund kommuner. Og samtidig står det klart, at jo større en andel af lærerstillingerne, der er besat af uddannede lærere, jo bedre klarer eleverne sig ved afgangseksamenerne - også når der er taget højde for elevernes sociale baggrund. Og dermed er det altså eleverne, der betaler prisen for manglen på uddannede lærere, fastslår Cevea i analysen. "Her ses en klar positiv sammenhæng, hvor kommuner med høj andel af uddannede lærere har høj løfteevne, mens kommuner med lavere andel uddannede lærere halter bagefter målt på løfteevne. Manglen på uddannede lærere udgør et større problem end som så, og det er eleverne, der betaler prisen for den manglende lærerdækning: De får dårligere faglige forudsætninger", lyder det i analysen.

Analyse: Der kommer til at mangle 13.100 lærere i 2030 

Eksempelvis har Vordingborg Kommune ifølge Cevea landets dårligste løfteevne. Eleverne klarer sig i gennemsnit 0,63 karakterpoint dårligere end forventet, når der tages højde for social baggrund. I Vordingborg Kommune er andelen af uddannede lærere knap 70 procent, hvilket er 12 procentpoint lavere end gennemsnittet. Modsat har Herning landets bedste løfteevne. Her klarer eleverne sig i gennemsnit 0,54 karakterpoint bedre end forventet, når der tages højde for social baggrund. Andelen af uddannede lærere i Herning Kommune ligger på 90 procent - altså 20 procentpoint højere end i Vordingborg. Ud over at andelen af uddannede lærere i lærerstillinger er faldet, er der ligeledes sket et skift i de ikke-uddannede læreres uddannelsesbaggrunde. Flere af lærerjobbene varetages nu af personer, der kun har en gymnasial uddannelses som højst fuldførte uddannelse.

Derfor slår analysen til lyd for, at problemet med mangel på uddannede lærere skal prioriteres højere end den politiske målsætning om kompetencedækning.

Flere underviser uden en læreruddannelse 

"Målsætningen om, at lærerne skal have linjefag og en stærk faglig kompetence i de fag, de underviser i, er værd at efterstræbe. Men den faldende lærerdækning på landets folkeskoler er et problem, som bør løses først. For det er trods alt bedre, at en lærer med undervisningskompetence i engelsk underviser en 9. klasse i dansk, end at en nyudklækket student gør det samme", lyder det i analysen.

28.400 lærere ansat uden for folkeskolen

Samtidig viser en anden dugfrisk analyse, som AE-rådet har lavet for Danmarks Lærerforening, at mens der i store dele af landet er stor efterspørgsel efter flere uddannede lærere på folkeskolerne, så vælger et stadig voksende antal lærere et job uden for folkeskolen, herunder fri- eller privatskoler.

Således arbejdede fire ud af 10 læreruddannede i 2020 uden for folkeskolen. Ud af i alt 71.200 uddannede lærere på arbejdsmarkedet i 2020 var de 28.400 ansat uden for folkeskolen. Det er en stigning på 1.900 lærere siden 2017.

Analysen fra AE-rådet viser også, at cirka to tredjedele af de nyuddannede lærere har beskæftigelse i folkeskolen i deres første år på arbejdsmarkedet. Men mange forlader folkeskolen igen efter relativt kort tid.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, er særdeles bevidst om de store udfordringer, som begge analyser peger på. "Ligegyldigt hvilket klasselokale, du sætter dig i som elev i Danmark, har du krav på kvalificeret undervisning af en uddannet lærer. Vi skal sikre uddannet arbejdskraft til alle egne af landet. Lige sådan kan man sige, at ligegyldigt hvilken skole, du arbejder på, skal du have mulighed for at udfolde din undervisning, så der er tid til fokus på hver enkelt elevs udvikling og trivsel. De rammer skal vi sammen med KL og Christiansborg blive ved med at forbedre. Så er der mulighed for, at mange uddannede lærere vil vende hjem til folkeskolen fremover", siger Gordon Ørskov Madsen. Cirka 10.000 af de læreruddannede uden for folkeskolen arbejder på private grundskoler. Derudover er knap 17.000 ansat i andre brancher. Lærernes formand er dog sikker på, at udviklingen vil vende i takt med en række forbedringer i de kommunale læreres arbejdsvilkår. "Jeg er sikker på, at vi kan vende udviklingen. I mange år har folkeskolelærerne været underlagt rigide arbejdstidsregler, som vi heldigvis har lagt i graven nu. Sidste år indgik vi en arbejdstidsaftale med KL, der kommer til at betyde klare forbedringer for lærernes arbejdsvilkår. Samtidig ser vi politisk vilje til at ændre folkeskoleloven og skabe et bedre samarbejde om folkeskolen. Så med sikre skridt er vi på vej mod at indrette en folkeskole, der igen er en attraktiv arbejdsplads for lærerne", siger han.

Konference i dag: "Lærermangel er et alvorligt problem, som skal løses i tide"