De lærerstuderende fokuserer mere på fagdidaktikken end på undervisningsfagenes øvrige faglige indhold, advarer censorformandskabet for læreruddannelsen.
Foto: gilaxia/istock
Censorformandskab: Vægten på fagdidaktik fjerner fokus fra fagenes øvrige indhold
Intentionen om at fremme didaktik i undervisningsfagene på læreruddannelsen er lykkedes, men det svækker de studerendes faglige viden. Det bekymrer censorformandsskabet, som til gengæld glæder sig over, at almendidaktik, pædagogik og psykologi ser ud til at stå stærkere i en ny læreruddannelse.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Inden længe præsenterer en såkaldt udviklingsgruppe anbefalinger til ændringer af lærereuddannelse.
MANGE CENSORER ER IKKE AKTIVE
Tæt på hver anden censor på læreruddannelsen holder sig væk fradet grønne bord i eksamenstiden på læreruddannelsen. Isærprofessionshøjskolernes egne undervisere undlader at stille op,mens censorer fra universiteter, gymnasier, skoleledere og foreksempel selvstændige psykologer deltager mere flittigt.
Nu vil censorformandsskabet undersøge, hvorfor det er så sværtat få næsten halvdelen af de 1.336 beskikkede censorer til at trædetil.
"Det er en udvikling, som er sket over nogle år, så nu laver vien survey blandt de interne censorer om, hvad det skyldes", sigerformanden for censorformandsskabet Benedikte Vilslev Petersen.
Det er ikke i sig selv problematisk, at de fleste censorerkommer udefra, men det styrker udviklingen af den faglige kvalitetog ensartetheden til eksaminerne, at underviserne pålæreruddannelsen udveksler erfaringer på tværs afuddannelsesinstitutioner.
"Dertil kommer, at man skal øve sig for at blive en god censor",siger Benedikte Vilslev Petersen.
Også når det gælder indstilling af censorer til beskikkelse forperioden fra 2022 til 2026, er der sket et fald. I alt er 1.221blevet indstillet ud af et ansøgertal på 1.351. For indeværendebeskikkelsesperiode lå antallet af ansøgere på 1.705.
Censorformandskabet for læreruddannelsen har i dag spillet ind med to gennemgående bekymringer og kritikpunkter fra de årlige censorrapporter, siden læreruddannelsen blev ændret i 2013.
Det fremgår af dette års beretning, som formandsskabet netop har offentliggjort.
Her fremhæver formandskabet, at intentionen i den nuværende bekendtgørelse om at fremme fagdidaktikken i undervisningsfagene ser ud til at være lykkedes, men censorerne er bekymrede for fagligheden i det enkelte fag.
"Fagdidaktikken fylder meget til prøven, så alt ser godt ud i forhold til intentionen, men når censorerne kradser i overfladen og spørger de studerende, om de kan brede fagligheden ud til andre stofområder end lige det, de går til prøve i, bliver de usikre", siger Benedikte Vilslev Petersen, der står i spidsen for censorformandsskabet.
Lærere skal kunne begejstre eleverne for det faglige indhold
Med andre ord ved studerende i for eksempel historie ikke nok om det faglige indhold i faget.
"Som lærer skal man kunne engagere og begejstre eleverne, og det kræver, at man selv kender til de forskellige faglige elementer i det fag, man underviser i. Der er en succeshistorie, at de studerende har styr på, hvordan de underviser i faget, men fagdidaktikken ser ud til at fylde så meget, at noget af det historiefaglige kommer til at stå mindre stærkt. Det problem har vi gjort opmærksom på i forbindelse med revideringen af bekendtgørelsen for læreruddannelsen", siger Benedikte Vilslev Petersen.
Hun har ikke hørt, hvordan udviklingsgruppen forholder sig til censorformandsskabets bekymring, men selv peger hun på, at læreruddannelsen fortsat skal være både professionsrettet og akademisk.
"Hvis politikerne finder det vigtigt, at historielæreren står stærkt på alle områder i sit fag, kan de overveje at tilføre flere resurser til undervisning og vejledning", siger Benedikte Vilslev Petersen.
En svækkelse at pædagogiske fag er blevet slået sammen
Censorerne fremhæver også, at det har været en svækkelse, at almen pædagogik, pædagogisk psykologi, almen didaktik og linjefagene specialpædagogik og dansk som andetsprog i 2013 blev samlet i faget lærernes grundfaglighed.
Hvor de studerende tidligere var til prøve i hver del, går de nu til én samlet prøve. Det betyder, at de skal skræve over et stort indhold.
"De studerende vælger typisk at gå op i det sidste modul, de har haft, og derfor fylder specialpædagogik meget. Det er fint, at de studerende har fokus på elever med særlige udfordringer, men det skal nødig gå ud over undervisningen af de andre elever. Problemet er, at nogle studerende skal helt tilbage til første år på uddannelsen for at hanke op i almen undervisningskompetence", siger formanden for censorformandsskabet.
Forankring i videnskaben modtages med glæde
Det vil være bedre at splitte fagområderne op, så de studerende bliver eksamineret grundigt i hvert område, mener censorerne.
"Vi har ikke hørt fra udviklingsgruppen om, hvor mange prøver de studerende skal til fremover, og hvornår de skal ligge. Vi har til gengæld hørt, at almendidaktik, pædagogik og psykologi i højere grad skal forankres i videnskaben, og det er vi meget positive overfor, fordi det gør det muligt at styrke kompetencemålene på hvert område", siger Benedikte Vilslev Petersen.
Du kan læse censorformandsskabets årsberetning via dette link:
"\r\n
Censorformandsskabets årsberetning 2021
\r\n"
Læs mere
Censorformandsskabets årsberetning 2021
