"Man sætter 25 forskellige elever sammen i en klasse, og det skal på en eller anden måde blive en helhed. Nogle af børnene har særlige udfordringer, og hvis man søger støtte til inklusion for eksempel, så tager det meget lang tid, før støtten kommer", siger Jan Petersen.
Foto: Jonas Pryner Andersen
“Uddannelsen har intet med hverdagen i skolen at gøre”
Jan Petersen er uddannet skuespiller, men efter nogle vikartimer fandt han ud af, at han ville tage en meritlæreruddannelse med specialpædagogisk toning. På Gentofte Skole får han hjælp til hverdagen i folkeskolen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Læreruddannelsen burde være meget mere praksisorienteret. Det bedste ville være, hvis man havde faste dage på en skole under uddannelsen, sådan som jeg faktisk har det nu, hvor jeg læser merit. Jeg oplever, at læreruddannelsen mest er lagt an på, at man vil studere videre. Den handler ikke om, at man skal ud i en hverdag i folkeskolen", siger Jan Petersen, der fortæller, at han nærmest er kommet ind ad bagdøren på Gentofte Skole.
Han er uddannet skuespiller og fik for fem år siden lidt vikartimer i fritidsdelen og et valghold i drama.
Her fandt han ud af, at han havde ret let ved relationerne til både elever og forældre og var god til at tage sig af elever, der havde nogle ekstra udfordringer.
Det gav ham lyst til at tage en meritlæreruddannelse med specialpædagogisk toning. Så lige nu er han fuldtidslærer på skolen og har otte ugentlige timer på læreruddannelsen plus lektier. Fremover vil han kun tage et fag om året, ellers bliver det for hårdt.
Hjælp til det første svære år
Jan Petersen begyndte på Gentofte Skole som vikar for en nyuddannet lærer, der blev langtidssygemeldt. Han fik dansk i 5. klasse fra april til sommerferien og er nu klasselærer i 1. og 4. klasse.
"Det sværeste er at beregne tiden til undervisning. Jeg er allerede 14 dage bagud i forhold til mine beregninger. Heldigvis har jeg på læreruddannelsen haft en underviser, der sagde, at man altid skulle have en plan B - og det er rigtigt. Der sker altid noget andet, end man forventer, i klassen".
"Jeg er heldigvis ikke klasselærer"
"Min fordel er min alder og erfaringer fra tidligere arbejde. Og som skolepædagogmedhjælper har jeg jo egentlig observeret i flere år i hele indskolingen, fordi jeg har været med i timerne. Det har virkelig hjulpet mig, i forhold til hvor man skal sætte grænserne", siger han og understreger, at mængden af arbejdsopgaver, som lærere pålægges, er voldsom:
"Man sætter 25 forskellige elever sammen i en klasse, og det skal på en eller anden måde blive en helhed. Nogle af børnene har særlige udfordringer, og hvis man søger støtte til inklusion for eksempel, så tager det meget lang tid, før støtten kommer".
"De lækre forløb holder ikke i virkeligheden"
Han fremhæver sit gode team, hvor man let kan bytte timer eller opgaver med kolleger, der mestrer noget bedre end en selv. Og så kan man tale med kollegerne om alt det, der sker.
