Der var en gang, hvor eleverne på deres allerførste skoledag først slap deres forældres hænder, når de var trådt ind i klassen. Det har corona ændret på, og det er ikke nødvendigvis dårligt.

Det siger formand for Børnehaveklasselederforeningen og børnehaveklasseleder på Trane Skole og Børneby, afdeling Horne i Varde Pia Jessen.

"Vi har skulle tænke anderledes i forbindelse med corona. Vi har fået et par årgange, hvor forældrene ikke har været så meget med fra starten af børnenes skolegang", siger hun.

Men undervejs har skoler og børnehaveklasseledere fundet nye veje. Der er opstået nye initiativer, som Pia Jessen også benytter i år.

"Dette års forældre har vi inviteret til happenings udenfor i stedet for møder på skolen. De nye forældre og elever har været på kakao og bål-besøg før jul, og de har også været til pølser og brød udenfor, hvor vi normalt har dem til møder på skolen. Børnene sammen med os og forældrene med ledelsen. Nu tog vi dem sammen", siger Pia Jessen.

Og også i år bliver første skoledag uden forældre i klassen.  

"På vores skole har vi valgt, at forældrene ikke kommer inden for - heller ikke i dette skoleår. Vi siger farvel til forældrene uden for skolen. Alle er vendt hjem fra udlandet, og smitten er der stadig, så på vores skole har vi valgt den løsning", siger Pia Jessen.

Men erfaringerne fra sidste år er, at det fungerer rigtigt fint at afholde den første dag i børnehaveklassen uden at byde forældrene indenfor.

"Vi lavede en lille film i klassen den første skoledag og lagde den på youtube, så forældrene kunne se den. Det gør jeg igen i år", siger Pia Jessen.

Skole-hjem-­samarbejdet har forvokset sig 

Trim forældresamarbejdet

Sociolog Maria Ørskov Akselvoll har skrevet en ph.d om forældresamarbejde i skolen. Et af hendes råd er, at børnehaveklasseledere og lærere gør sig bevidste om, hvad de vil bruge skole-hjemsamarbejdet til.

"Man involverer ikke bare forældrene efter devicen 'jo mere samarbejde, jo bedre'", lyder det fra hende. Hun foreslår, at man tager et kritisk blik på rutinerne, og ser om noget skal skæres fra eller ændres.

"Begræns det, og gør det let og 'forældrevenligt'. Det er en god idé at gøre sig selv bevidst om, hvad ens intention er, når man kommunikerer og involverer. I dag handler det ofte om at trække forældrene så meget ind i skolen som muligt. Man mangler let de kritiske briller. Man glemmer måske, at kravet om forældresamarbejde kan skabe bivirkninger og utilsigtede effekter. Så man bør gøre det så let som muligt og ikke give forældrene for meget ansvar. Man skal tænke over at holde værtsrollen på skolens side og være den, der rammesætter. For der skal nok blive nok forældreinvolvering alligevel", siger Maria Akselvoll og peger på, at digitale platforme som Aula betyder, at informationsstrømmen hurtigt vokser over hovedet på forældre såvel som lærere.

"Det er en god idé med spilleregler, så forældrene ved, hvor meget, de forventes at holde sig orienteret, men også hvornår de selv kan forvente svar fra læreren, samt hvad man måske ikke skal bruge Aula til". 

Hun peger også på, at det er vigtigt, at børnehaveklasseledere og lærere tager hensyn til, at forældre og familiers hverdagsliv er meget forskellige.

"Man skal overveje, hvordan de krav og forventninger uanset om det handler om læring eller trivsel, man som lærer retter mod forældrene, spiller ind i forskellige familier, med forskellige hverdagsliv og ressourcer. Og om man laver rammer og praktikker, der privilegerer de ressourcestærke og måske endda skaber ekstra forhindringer for dem, som i forvejen har svært ved at involvere sig", lyder det fra Maria Akselvoll. "Dette er netop en af de mest alvorlige af de 'utilsigtede effekter' i samarbejdet: At vi risikerer at lave et samarbejde, der ekskluderer nogle".

Forældresamarbejdet er designet til overskudsforældre 

Imødekom forældrenes forskelligheder

Seniorkonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut Ditte Nissen Storgaard er enig i, at det er meget vigtigt, at børnehaveklasseledere og lærere har blik for forældrenes forskelligheder. Hun har været med til at skrive et vidensnotat fra EVA om, hvordan skoler kan udvikle forældresamarbejdet.

"Forældresamarbejde styrker tit de elever, hvis forældre i forvejen har ressourcer og deler skolens opdragelsesidealer. Derfor er det vigtigt at imødekomme forældrenes forskelligheder. Hvis man skruer op for forældremøder, så vil det oftere være de veluddannede, der tager ordet og stiller de kritiske spørgsmål. Den samme tendens kan opstå med Aula, som favoriserer dem, som sidder ved en computer og som kan dansk", siger hun."Et meget intensivt samarbejde kan dermed have negativ betydning, fordi det tilgodeser elever, hvis forældre deltager aktivt, og det kan derfor være med til at øge den sociale ulighed. Det kan ende med, at dem, der i forvejen får meget hjælp får mere, og man glemmer de andre".

Hun mener, at det er vigtigt, at forældre tilbydes forskellige indgange til arbejdet med skolen.

"Det kan konkret betyde, at man supplerer fælles skriftlige beskeder med personlig eller telefonisk kontakt, så der opnås kontakt med alle forældre - uanset læsefærdigheder eller sproglig baggrund. Mere generelt, er det vigtigt løbende at overveje fordele og ulemper ved forskellige samarbejdsformer for forskellige forældre".

Hun understreger, at det er vigtigt at opbygge en tillidsfuld relation - gerne i forbindelse med hverdagen, når forældre henter og bringer deres børn.

"Børnehaveklasselederen må her finde en god balance mellem på den ene side at være åben og imødekommende over for forskellige værdier og forventninger hos forældrene og på den anden side er den professionelle part, som formulerer formålet med samarbejdet og give det en tydelig retning".

Hun opfordrer til, at børnehaveklasseledereog læreretænker forældresamarbejdet som et partnerskab, hvor begge bidrager.

"Forældrenes viden kan give børnehaveklasselederen et mere sammenhængende billede af barnet og en bedre forståelse af barnets styrker og svagheder. Det betyder konkret, at børnehaveklasselederen i mødet med forældrene er lyttende og spørger til forældrenes oplevelse af deres barn", lyder det fra Ditte Nissen Storgaard.