I 1880 forlader ni-tiårige Ida og hendes forældre Lolland med kurs mod det forjættede land, Amerika. Undervejs kommer de i snak med det ældre ægtepar Ane og Rasmus. Sidstnævnte dør imidlertid på vej over Atlanten, og Ane beslutter sig for at rejse videre sammen med Ida og hendes familie. De kommer godt til New York, men forude venter en lang og strabadserende rejse i prærievogn op mod North Dakota.

Familien slår sig sammen med et irsk ægtepar, Rose og Henry, der har sønnen Stephen, som viser sig at have overordentlig gode evner i relation til behandlingen af indianerne, der viser sig mere og mere i landskabet. Rose og Henry bærer på en stor sorg, idet en ældre søn er blevet taget af indianerne.

De to familier og Ane får sig etableret meget primitivt i tørvehuse og med dyrehold og starter opdyrkningen af prærien og oplever og overlever mange farer.

I bind 2, ”Ida i North Dakota”, spidser tingene til, klimaet viser sig at være meget barsk om vinteren, og voldsomme regnskyl gør det vanskeligt for de nye agerbrugere at dyrke jorden. I det hele taget er bind 2 mere dramatisk end bind 1. Den irske kvinde Rose bliver bortført af en indianerstamme og kommer gravid tilbage. Det er barske vilkår for nybyggerne.

Det er ikke nogen helt nem genre at skrive i, men Lise Muusmann gør det godt og har søgt inspiration i først og fremmest Ole Sønnichsens bøger om udvandring, ”Rejsen til Amerika – drømmen om et nyt liv” og ”Rejsen til Amerika – jagten på lykken” . Hun har strikket en god, vedkommende, detaljerig og troværdig historie sammen, og der må gerne komme flere bind. Det irske ægtepars ældste søn er som nævnt blevet taget af indianerne, og man har endnu ikke fundet ham, så her må ligge en god historie.

De to romaner vil være relevante til mellemtrinnet og opefter og til emnearbejde, hvor udvandringen fra Danmark til Amerika skal behandles.