"92 procent er en meget flot medlemsgrad, vil jeg allerførst understrege, men jeg blev selvfølgelig ærgerlig over, at organisationsgraden er faldet", siger Gordon Ørskov Madsen, der blev formand for Lærerforeningen i september sidste år.

Til sammenligning organiserer Dansk Sygeplejeråd ifølge tal fra 2018 81 procent af sygeplejerskerne, og BUPL opgjorde sidste år, at man har 83 procent af pædagogerne som medlemmer.

Organisationsgraden er tallet for, hvor mange af dem, der arbejder inden for et felt, som Lærerforeningen overenskomstdækker, der er medlemmer af foreningen. Og det er tydeligt, at der er nogle områder, hvor organisationsgraden er væsentligt lavere end andre, for eksempel sosu-skolerne.

"Der er ingen tvivl om, at der er nogle mindre grupper, hvor potentialet er stort - for de er meget nemmere at løfte fra fx 50 til 60 procent end fra 90 til 95 procent", fremhæver Gordon Ørskov Madsen.

Efter OK21: Lærer smækker med døren og forlader DLF

Flere og flere uden læreruddannelse

Hans vurdering af, hvad der er den mest betydende årsag til faldet er dog, at flere og flere job i folkeskolen er besat af ikke-læreruddannede - i nogle kommuner og landsdele mere end i andre:

"Der er et lovkrav om, at man skal være læreruddannet for at arbejde i folkeskolen. Men de ikke-læreruddannede har også ansvaret for undervisningen, og derfor skal de også være en del af det faglige fællesskab", understreger han.

De ikke-læreruddannede og arbejdspladserne uden for folkeskolen, fx på sosu-skolerne, er noget af det, hvor Gordon Ørskov Madsen nu mener, at der skal ske en særlig indsats i tæt samarbejde med tillidsrepræsentanter og de lokale lærerkredse.  Og så har han med begejstring læst interviewet med folkeskolelærer på Østerbro, Malene V. Hansen, som på folkeskolen.dk fortæller, at selvom hun ikke har overskud til at stille op til en tillidspost, så vil hun gerne give sine holdninger til kende, hvis nogle fra hovedstyrelsen gav sig tid til at komme på besøg på skolerne og lytte.

Lærers råd til DLF: Involver medlemmerne mere i fagforeningen 

"Det var også noget af det, jeg lagde vægt på, da jeg blev valgt som formand - at jeg vil ud på skolerne og lytte til medlemmerne. Desværre har det jo bare ikke rigtig været muligt på grund af corona, så det er noget, jeg stadig skubber lidt foran mig. Men så snart det bliver muligt, vil jeg på skolebesøg, og vi skal have arrangeret lyttemøder, hvor vi fra foreningens ledelse tager ud og lytter til, hvad medlemmerne fortæller om, hvad der er lykkedes hos dem, og hvor skoen trykker. Ikke mindst blandt de mindre medlemsgrupper".

100 dage med ny formand i DLF: Svendeprøven venter ved OK21 

Som formand for Lærerforeningen har Gordon Ørskov i høj grad rollen som den, der taler på lærernes vegne fx i tv og over for børne- og undervisningsministeren. Og ofte bebrejder lærerne ham, at han ikke tydeligt nok fortæller, hvor vanskelige vilkår lærerne arbejder under.

Brug for lærernes eksempler

"Min opgave er jo at etablere samarbejde og foreslå løsninger og presse på for at få dem gennemført. Men jeg har rigtig meget brug for de konkrete eksempler fra skolerne. Jeg tror på, at det er i et tæt og forpligtende samarbejde, vi skaber forandringer, men det skal tage afsæt i en konstruktiv, men også kritisk dialog ud fra eksemplerne fra lærernes virkelighed", siger Gordon Ørskov Madsen.

Han er ikke i tvivl om, at inklusionen er noget af det, der presser medlemmerne allermest, og også oplevelsen af bruge tid på opgaver, der ikke er vigtige i form af elevplaner og andre opgaver, hvor man skal dokumentere noget for byrådets skyld, som lærerne ikke oplever som meningsfuldt. Og der har han brug for de helt konkrete billeder fra lærerne på, hvad der presser, og hvad man har fundet gode løsninger på, som kan bringes videre.

Lærerkongres i morgen: Medlemsnedgang kan føre til kontingentstigning

Tillidsrepræsentanterne er også blevet spurgt, hvad der efter deres opfattelse er årsagen til, at nogle af kollegerne har valgt ikke at være med i DLF. Og hovedårsagen er økonomi - altså kontingentudgiften. DLF's kontingent har stået stille i en årrække, men kongressen har for nylig bemyndiget hovedstyrelsen til at sætte kontingentet i vejret. Det sker fordi medlemstallet falder i takt med, at der bliver færre lærerstillinger i folkeskolen - og altså i mindre omfang fordi organisationsprocenten også falder.

"Det er klart, at jo flere der er med til at betale, jo billigere kan det gøres".

Hvilken forskel gør det i den enkelte lærers skolehverdag, om man er medlem eller ej?

"Det er klart, at hvis tillidsrepræsentanten inviterer til medlemsmøde, for eksempel i forbindelse med den lokale arbejdstidsaftale eller for at få input til lønforhandlinger i kommunen, så bliver man ikke inviteret, hvis man ikke er medlem. Og hvis man kommer i problemer, eller man bliver afskediget, så får man ikke nogen hjælp og bistand fra foreningen, som man ellers ville få", påpeger Gordon Ørskov Madsen og synes, det er helt naturligt, at man opfordrer kollegerne til at melde sig ind.

"Det har betydning for vores styrke i forhandlingerne, at så mange som muligt er med", siger han og har ikke set nogen eksempler - heller ikke i det private erhvervsliv - på, at en opsplitning blandt arbejdstagerne har gavnet.

"Hvis man vil den danske model, må man melde sig ind i den overenskomstbærende fagforening. Og så kan man påvirke ad den traditionelle vej ved at stille op til valg til tillidsposter - eller man kan gøre som Malene og blande sig i diskussionen på anden vis. Og så er det vores opgave som ledelse at skabe rum for en mere livlig og tæt debat og samtale om, hvad vi skal og vil som fagforening. Ikke kun på sociale medier og i debattråde på folkeskolen.dk, men også face-to-face".