I en usædvanlig kritik af folkeskolereformen fra 2014 slår Venstres idrætsordfører, Stén Knuth, nu fast, at landets folkeskoler ville være kommet meget længere med at gøre bevægelse til en del af undervisningen, hvis der ikke fra starten var skrevet et bestemt minuttal ind i reformen.

I stedet burde skoleledere og lærere lokalt have langt større frihed til selv at finde ud af, hvordan de vil sikre elevernes daglige bevægelse, mener V-ordføreren.

"Jeg har hele tiden syntes, at det var underligt, at folkeskolereformen ved lov dikterer på minuttallet 45. Det synes jeg er underligt. I stedet for at lade de lokale skoleledere og lærere og pædagoger finde ud af det i praksis i hverdagen", siger Stén Knuth.

Skrivebordsprojekt

Venstremanden, der også er næstformand for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg, betegner folkeskolereformen som et skrivebordsprojekt, der i virkeligheden har stået i vejen for opfyldelsen af de ambitiøse mål for fremtidens folkeskole, som Folketinget havde skrevet ind i reformen.

Derfor er han også sikker på, at eleverne i folkeskolen i praksis ville have oplevet, at de bevægede sig mere i skoledagen, hvis det ikke havde været for folkeskolereformens "rigide" krav.

"Jeg tror, at vi var kommet meget videre med at gøre bevægelse til en del af undervisningen, hvis der ikke fra starten var skrevet et bestemt minuttal ind i reformen. De 45 minutters bevægelse, jeg meget gerne så at alle elever i folkeskolen oplevede i praksis, har vi jo ikke nået - og vi er efter min mening meget langt fra at nå det. Og jeg tror, at vi var kommet længere med at nå målet, hvis vi ikke havde markedsført det som en del af folkeskolereformen", lyder det fra Stén Knuth.

Han understreger, at han hele tiden har haft det svært med folkeskolereformen.

"Ikke fordi jeg ikke deler mange af de ambitioner, som er skrevet ind i reformen. Det gør jeg i høj grad. Men efter min mening blev det til et virkelighedsfjernt skrivebordsprojekt. Med 2.700 mål og delmål, som Undervisningsministeriet skal kontrollere, om lærere, pædagoger, skoleledere, skoleforvaltninger, byråd og borgmestre lever op til, bliver det oplevet som topstyring", siger Stén Knuth.

Afmagt og frygtkultur

Han mener, at reformen har skabt en afmagt og en frygtkultur på skolerne i stedet for at anvise nogle veje i den retning, som Folketinget ønskede.

"Det er det, vi ser i øjeblikket på talrige områder - uden at regeringen handler på det. Bevægelse er ét eksempel, matematik et andet", siger han.

Rekordfå elever bevæger sig nok i folkeskolen 

Desuden sætter han spørgsmålstegn ved hele det klima, som skolereformen blev skabt i - nemlig i sammenhæng med en 25 dage lang lockout af lærerne i folkeskolen.

"Det var jo vanvittigt, når man ved, at de samme mennesker kort efter skal være med til at realisere en reform af folkeskolen og få den til at virke i praksis", lyder det fra Stén Knuth.

"Det er det, der sker i mødet mellem eleverne og deres lærere og pædagoger, der er afgørende. Det er der, energien skal bruges. Derfor vil jeg også gøre op med den totalt topstyring, vi ser, når Mette Frederiksen dikterer, at frihedsforsøg i folkeskolen kun gælder for to (Holbæk og Esbjerg, red.) af landets 98 kommuner. Statsministeren dikterer, at folkeskolen i 96 andre kommuner skal være støbt ind i beton de næste mange år", siger han - og tilføjer:

"Skoleledere skal ikke kontrolleres - eller løbe til møder i skoleforvaltningerne, men være med til at udvikle skolerne med de mange forskellige forudsætninger, skolerne har hver dag".

Mere bevægelse i skolen kræver tydelig ledelse - og penge