"Jobbet er en total modsætning til selve uddannelsen. Det er virkelig en joke".

Sådan lyder det fra en lærer i en ny undersøgelse af, hvordan det er at være ny lærer i folkeskolen. Her har 107 lærere med mindre end fire års erfaring blandt andet sat ord på, om læreruddannelsen gjorde dem ordentligt klar til lærerjobbet.

Og her lyder et markant nej fra størstedelen de nye lærere. Læreruddannelsen har ikke i tilstrækkelig grad givet dem værktøjer til at tackle lærerjobbet, lyder det fra de nye lærere. De peger blandt andet på, at de gerne vil have været bedre klædt på til forældresamarbejdet, konflikthåndtering, indberetninger, sorghåndtering, brug af digitale systemer, brug af Aula, undervisningsplaner og karaktergivning.

Mentorer forebygger praksischok 

"Det er nogle meget konkrete ting, de ofte peger på, at de gerne ville have lært eller hørt om på uddannelsen. Enkelte er så kritiske over for uddannelsen, at de mener, at den stort set ikke kan bruges til noget", fortæller docent, ph.d., Pia Rose Böwadt, der sammen med docent, ph.d., Nana Vaaben står bag undersøgelsen.

Som at blive kastet i vandet uden at kunne svømme

Pia Rose Böwadt fortæller, at de nye lærere beskriver, at læreruddannelsen burde have langt større fokus på de opgaver og udfordringer, lærerne konkret står med ude i folkeskolen. Stod det til dem, skulle uddannelsen have givet dem konkrete redskaber, man kan "tage med i lommen og bruge direkte i undervisningen", som en lærer formulerer det.

Takker af på tærsklen til LL's fornemste opgave: Det er skørt, men også okay 

Uden konkrete redskaber føles det nemlig "lidt som at blive kastet i vandet uden at kunne svømme", lyder det fra en anden lærer i undersøgelsen. Ønsket fra de nye lærere kommer langt fra bag på Pia Rose Böwadt.

"Det har de lærerstuderende og nye lærere altid sagt. Hvis vi kigger på evalueringer af læreruddannelsen tilbage til 1980'erne, blev der også efterlyst mere praktik, praksisnær undervisning og redskaber. Det er helt forståeligt. For de bliver kastet ud i en virkelighed, hvor de hele tiden skal foretage valg og bliver mødt af nye udfordringer", siger hun.

"Hårdt" og "svært": Ny undersøgelse af læreres første år i folkeskolen

Bør ikke give dem, hvad de ønsker

Pia Rose Böwadt og Nana Vaaben står selv bag to undersøgelser blandt lærerstuderende, og her lød ønsket ligeledes, at der bør indføres mere praktik og mere praksisnær undervisning. Men trods det klokkeklare ønske anbefaler de to forskere politikerne ikke at lytte for meget efter.

"Det gode spørgsmål er, om man skal give dem det, de ønsker. Lige nu har vi en uddannelsesminister, der ønsker en mere praksisnær uddannelse. Men faktisk peger rigtigt mange undersøgelser på, at det ikke er løsningen. Rigtigt meget peger fx på, at det ikke handler om mere praktik, men om bedre praktik", fortæller Pia Rose Böwadt.

Forsker: Flere timer på videregående uddannelser er ikke garanti for mere kvalitet 

Teorien har stor betydning for lærernes autonomi

I undersøgelsen nævner de nye lærere slet ikke læreruddannelsens forskningsforankring. Men ifølge Pia Rose Böwadt vil det ikke være en fordel, hvis uddannelsen skar ned på den teoretiske del.

"Hvis man slækker på den teoretiske del og siger, at det skal være mesterlære, vil det være skadeligt for lærerprofessionen. For den distance, der ligger i den teoretiske del, er den, der skal gå ind og sikre lærernes autonomi".

"En lærer skal ikke kun socialiseres ind i en gældende praksis og en bestemt forståelse af, hvad der fx lige nu opleves som god undervisning. En lærer skal kunne orientere sig i skiftende syn på undervisning og ikke mindst selv være med til at udvikle og forny undervisningen og tage livtag med de mange forskellige udfordringer, man møder i skolen", siger hun.

Minister om ændringer af læreruddannelsen: De kan blive både små og store 

Undgå polarisering mellem teori og praksis

Pia Rose Böwadts råd til uddannelsesministeren og forligskredsen bag læreruddannelsen være at passe på med alene at styrke uddannelsen kobling til praksis.

"Det er vigtigt, at der ikke er en polarisering mellem teori og praksis på uddannelsen. Fx er der en forestilling af, at teorien foregår på uddannelsen, og at praksis er i praktikken. Vi skal gøre det tydeligere, at der er praktik og teori begge steder. Der hersker fx en misforståelse af, at praktiklærerens rolle er som den, der kun har med den praktiske del at gøre. Når taler om materialer, maskiner, indberetningsskemaer, testmaterialer, handler det fx om, at det er nødvendigt at skelne mellem, hvordan man anvender redskaberne, og hvordan man reflekterer over eller begrunder valgene".    

Halvdelen af de optagne på læreruddannelsen opfylder ikke karakterkravet