Næstformand Ida Geertz-Jensen har selv en 9. klasse, der har ventet spændt på en melding om prøverne.

Dansklærer om aflyste prøver: Fantastisk nyhed at kunne give eleverne

Eleverne skal kun til fire afgangsprøver til sommer. Én i mundtlig dansk og én i skriftlig dansk, og to i matematik for 10. klasser og en i matematik en i engelsk for 9. klasser. Det glæder næstformanden i Dansklærerforeningen, som er spændt på at få præciseret, hvad det betyder for den skriftlige danskprøve.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg skrev ud til mine 9.-klasseselever med det samme, jeg fik det at vide. Det er sådan en dejlig nyhed at gå til weekend på for dem, for usikkerheden fylder meget hos dem", fortæller Ida Geertz-Jensen, som underviser på Slotsparkens Friskole i Jægerspris. Hun er også næstformand i Dansklærerforeningens folkeskolesektion og var med til at skrive foreningens høringssvar til Danmarks Lærerforening, som blev sendt til undervisningsministeren for to uger siden.

Dansklærerforening: Drop retskrivningsprøven til sommer 

"Vi anbefalede, at man begrænsede opgivelserne til den mundtlige prøve og nøjedes med prøven i skriftlige fremstilling", fortæller hun.

Det fremgår af aftaleteksten, at eleverne i 9. og 10. klasse kun skal til fire prøver, hvoraf de to er mundtlig og skriftlig dansk. Men man kan ikke der ud af læse, om det betyder, at eleverne kun skal op i en af de tre delprøver læsning, retstavning og skriflig fremstilling, og i så fald hvilken. 

"Det vil klart give mest mening, hvis man afholder prøven i skriftlig fremstilling og så lemper på kravene til opgivelserne til tekstopgivelserne i den mundtlige prøve", siger Ida Geertz.

Hun glæder sig også helt overordnet over, at eleverne kun skal op til fire prøver i alt, så de får lidt mere ro til at koncentrere sig om dem.

"Det her giver mere ro i sjælen. Det er en fin mellemvare, for jeg synes også, at det er vigtigt, at de kommer op til en prøve og får det prøvet af, inden de sidder på en ungdomsuddannelse, hvor det hele skal gå gnidningsfrit", siger Ida Geertz-Jensen.

Afgivelsen af afsluttende standpunktskarakter udskydes til medio juni, dog ikke for de fag eleven skal til prøve i. Her afgives den afsluttende standpunktskarakter, inden prøven afholdes.

 Opdateret 6/5.