SEKS GODE RÅD
Hanne Voldborg Andersen har seks gode råd til lærere, der skallave hybridundervisning i folkeskolen:
1. Lav arbejdsgrupper og aftaler med eleverne om, atnogle har større ansvar for at holde kontakten til dehjemsendte.
"Kontakten til de hjemsendte elever er skrøbelig og skalunderstøttes af selve organiseringen af undervisningen. Hvis manfor eksempel har faste firemandsgrupper er det lettere at bevarekontakten til gruppen, hvis en elev er hjemsendt. Med de storeelever kan man godt give nogle af dem ansvar for at være'brobyggere', der har et særligt ansvar for at have kontakten".
2. Tænk trivsel og leg ind
"Brain breaks og små opgaver, hvor eleverne styrkessocialt, er meget vigtige. Det skal være noget, som både dem i detfysiske rum og dem på distancen kan være med til. Man føler sigrigtig nemt isoleret, hvis man er den eneste, der sidder derhjemme,og de andre bare løber ud og leger i frikvarteret. Det er særligtvigtigt med de mindste elever".
3. Sørg for, at der er god lyd på læreren
"Undersøgelser viser, at jo tættere man sidder på læreren i detfysiske klasserum, jo bedre lærer man at stave. Lyd kan væreekskluderende i det fysiske klasserum, og i særdeleshed når manundervises på distancen".
4. Undgå dialoger, hvor alle skal haveordet
"Fortællerunder om, hvad man har lavet i weekenden, blivermeget, meget lange på distancen. Gør det hellere i mindre grupper.Bliver man mere end fire, bliver det staccato".
5. Få de hjemsendte væk fra skærmen
"Giver det måske bedre mening, at de hjemsendte elever går nedtil en sø og fanger nogle dyr, de så kan sende billeder af, end atde følger klasseundervisningen? Det er sindssygt hårdt at sidde såmange timer foran en skærm."
6. Sænk skuldrene
"Vi skal passe på, at vi ikke tror, vi kan styre undervisningenhele tiden. Og især når den skal styres både i det fysiske rum ogpå distancen. Men måske lærer de hjemsendte noget andet, som ikkelige er en del af de faglige mål for faget?"
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
På regeringens pressemøder bliver det igen og igen slået fast, at det første, der genåbner, når smittetallene bliver bedre, er den fysiske undervisning for 0.-4. klasse.
I takt med at skolerne har gjort sig erfaringer med at undervise elever gennem online fjernundervisning, har et nyt fagudtryk fået vind i sejlene: Hybridundervisning.
Groft sagt betyder det, at man blander undervisning i det fysiske klasserum med undervisning på distancen til elever, der sidder et andet sted - for eksempel ved at streame undervisningen via Skype, Teams, Google Meet eller et af de andre værktøjer, der under coronakrisen er blevet hvermandseje.
Når skolerne genåbner, vil undervisningsformen igen blive hverdag, når elever ligesom før jul bliver hjemsendt, fordi de har været i nærkontakt med en coronasmittet.
165 skoler har haft mindst én klasse hjemsendt
Men også på længere sigt begynder flere at få øjnene op for, at undervisningsformen har potentiale.
For eksempel har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i sommer meldt ud, at nogle elevgrupper ser ud til at have godt af at være færre timer fysisk på skole og følge undervisningen "på andre måder" resten af tiden.
Særligt for det stigende antal elever, der lider af skolevægring, ser mange potentiale for, at de gennem hybridundervisning i fremtiden vil kunne have bedre kontakt med skolen.
Lærer, it-vejleder og ph.d. Hanne Voldborg Andersen har indgående erfaring med undervisningsformen. Hun understreger, at selv om hybridundervisning har sine fordele, så er det "nok også den sværeste undervisningsform, der findes".
Speciallærer gør status efter en uge med onlineundervisning: Svært at rykke eleverne fagligt på distancen
"Men det skulle man ikke tro, når man hører diskussionen lige nu", siger hun.
"Det lyder nærmest som om, at den største barriere er den tekniske, og at den nu er overvundet, fordi alle lærere har fået erfaringer med at undervise online. Så er det 'bare' at holde fast i den del også, når undervisningen vender tilbage i klassen".
Eleverne har forskellige forudsætninger
Men den tekniske barriere er langt fra den største, understreger hun. Fælles for fysisk undervisning og onlineundervisning er, at alle elever har ens rammer for undervisningen
Når man udvider den fysiske undervisning med en onlinedimension, gør man lærerens opgave meget mere kompliceret, siger Hanne Voldborg Andersen.
"Når man blander de to undervisningsformer, har man nogen, der er i det fysiske rum, og som har øjenkontakt og en helt anden interaktion med underviseren, end dem på distancen. Det er dem i onlinedelen afkoblet fra", siger hun.
Derfor kræver det en konstant opmærksomhed fra underviseren på at hive dem, der ikke er fysisk til stede i rummet, i forgrunden, hvis ikke de skal ende med at blive koblet af.
Coronanedlukning er en gamechanger for digital undervisning
"Men det glemmer man meget let, fordi man også hele tiden skal orkestrere dem, der sidder i rummet", siger Hanne Voldborg Andersen. Det er særligt en udfordring med mindre elever, mener hun:
"Overordnet kan man sige, at jo mere klasserumsledelse, der skal til, jo sværere er det at balancere begge roller".
Forsinket lyd og mumlen
Hanne Voldborg Andersen er national koordinator på FabLab@School, hvor man har gjort sig mange erfaringer med at blande fysisk og online undervisning.
Desuden er hun ph.d. fra Aalborg Universitet, hvor man ofte har undervisning med deltagelse af studerende fra universitetets afdeling i København via en videoforbindelse.
"Selvom man gør alt, hvad man kan for at planlægge og styre begge roller samtidig, så går det hurtigt op for en, at man påvirkes af, at man har en dialog med dem i det fysiske rum", siger hun.
"Det komplicerer det helt vildt, at der er så mange roller og hensyn, der skal balanceres samtidig, og at man ubevidst kommer til at tage størst hensyn til de elever, der er fysisk til stede, fordi man som udgangspunkt har den bedste kontakt med dem".
"Bare sådan en lille ting, som at lyden er forsinket, gør, at man som lærer for eksempel skal huske at lave en kunstpause, inden man byder ind til dialog. Ellers kommer dem på distancen ikke på banen".
Aalborg-politiker: Corona-krisens digitale fremskridt skal udnyttes
Beder man eleverne 'summe' i grupper, bliver den summen, der vidner om aktivitet i det fysiske rum, til uforståelig mumlen for dem på distancen.
"Har du prøvet at være med til et onlinemøde, hvor folk spiser samtidig? Skramlen fra bestik og tallerkner bliver altoverskyggende, også selv om man fint kan se bort fra den i det fysiske rum", siger Hanne Voldborg Andersen.
Hun understreger, at hun sagtens kan se potentialet i, at elever, der ikke kan komme i skole - for eksempel på grund af skolevægring - kan bevare kontakten med skolen.
"Elever, der er udfordret af at være i skole syv timer om dagen, vil nok have det bedre med at være fysisk til stede i kortere tid, og så deltage på anden vis derudover. Men det er langt fra noget, læreren bare lige gør. Det kræver tid at sætte op, hvis det skal være godt", siger Hanne Voldborg Andersen og tilføjer:
"Vi skal også passe på, at det ikke bliver en sovepude. At have elever med på distancen er bedre end ingenting, men det må ikke blive en permanent løsning".
