Står det til et flertal uden om regeringen, bør der åbnes en privat, mens statsfinansieret, læreruddannelse i Herning. Den skal være et alternativ til den offentlige folkeskolelæreruddannelse, der udbydes på landets professionshøjskoler.

Ifølge partierne bag forslaget er der behov for et bredere tilbud til dem, der ønsker at uddanne sig til lærer. Det argument giver prorektor på UC Syd Alexander von Oettingen ikke meget for. Ifølge ham er paletten af forskellige læreruddannelser bred nok.  

"Selvom læreruddannelsen er under én lov, er der et forskelligartet kor af læreruddannelser. Vi er ikke ens. Så jeg kan slet ikke forstå, at der skulle være behov for et bredere udbud. Desuden skal man huske på, at Danmark er et forholdsvis lille land. Vi snakker ikke et land med 90 millioner indbyggere. Så lad os samle kræfterne dér, hvor det giver mest værdi", siger han.

Vil åbne alternativ læreruddannelse i Herning

Fremstår som et forsøg på en KLM-læreruddannelse

Alexander von Oettingen fortæller, at han ikke ser behovet for endnu en fri læreruddannelse udover den allerede eksisterende i form af Den Frie Lærerskole i Ollerup nær Svendborg (ændret kl. 12.20).

"Når man ser forslaget til uddannelsen i Herning, nævner de, at man skal tage udgangspunkt i børnene, den kristne kulturarv, dannelse og oplysningstraditionen. Jeg kender ikke nogen læreruddannelser i Danmark, der ikke forholder sig til den danske kulturarv, Grundtvig eller børnenes udgangspunkt. Så det fremstår som et forsøg på at lave en KLM-læreruddannelse (forkortelse for faget Almen dannelse Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab, red.), og det synes jeg ikke, at vi har brug for".

"Læreruddannelsen mangler noget holdning til, hvordan man skal være lærer"

Uddannelse forholder sig ikke til dagens krav

Af notatet bag beslutningsforslaget fremgår det, at en uddannelse i Herning skal sikre et "højt fagligt niveau i lærerens linjefag", at "lærerens selvstændighed og metodefrihed" skal understøttes, at "lærerens sans for børns livlighed" skal udvikles, og uddannelsen skal "fremme dannelse, åndsfrihed og folkestyre som centrale værdier og traditioner i vores samfund".

Ifølge Alexander von Oettingen er ambitionerne fine, men han mangler, at de forholder sig til de formelle krav til moderne uddannelser.

"Det er meget nemt at komme med idealer forestillinger om kulturarv og oplysnings- og dansk skoletradition, men man skal være klar over, at det at drive en grunduddannelse for lærere og pædagoger i dag også handler om at leve op til nogle kvalitetskriterier og krav. Fx skal de studerende have mulighed for tværprofessionelle studieformer. Det er altså ikke nemt og simpelt", siger han.

Minister om ændringer af læreruddannelsen: De kan blive både små og store 

von Oettingen: Vores undervisere er ikke idioter

Kristian Jensen kritiserer i dag den nuværende læreruddannelse for ikke at have nok holdning til, hvordan man bør være lærer, og hvad for et forbillede lærerne skal være overfor eleverne. Den holdning skyldes ifølge Alexander von Oettingen mangel på kendskab til læreruddannelsen.

"Det er troen på, at vi uddanner vores kommende lærere til kun at tænke i én metode. Der er ingen læreruddannelser, der er sådan. Underviserne på vores læreruddannelser er ikke idioter. De er rigtig dygtige folk. De vil aldrig gå med til at uddanne de studerende til en eller anden bevidstløs metode".

Nu starter arbejdet med at ændre læreruddannelsen

Trods sin hårde kritik af forslaget hilser Alexander von Oettingen arbejdsgruppens tanker og indspark velkommen. Til gengæld ærgrer han sig over, at så mange partier støtter forslaget.

"Min største anke - og det jeg er mest ked af - er det politiske niveau. De politiske partier cykler ligesom rundt mellem forskellige tilbud, muligheder og ideer. Først har vi set en politisk opbakning til Teach First. Nu er der så opbakning til det her forslag, som kræver, at man ændrer professionshøjskoleloven, og det er bestemt ikke småting. Det, synes jeg virkelig, er et problem".

Ingen statsstøtte til Teach First: Vil nu afsøge andre muligheder

Var selv udpeget til at pege på ny uddannelse

Alexander von Oettingen blev selv blandt navnene i den tidligere VLAK-regerings kommission, der var udset til at komme med forskellige modeller til en ny læreruddannelse. Kommissionen blev nedlagt, da Socialdemokratiet overtog nøglerne til statsministeriet.

I stedet har forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) bedt en udviklingsgruppe bestående af Danske Professionshøjskoler, KL, Danmarks Lærerforening og Lærerstuderendes Landskreds komme med forbedringsforslag. Ifølge Alexander von Oettingen er det udtryk for et markant politisk skifte.

"Den oprindelige ide var, at man udvalgte nogle eksperter, der kunne udpege den rigtige læreruddannelse. Siden kom den politiske drejning, så det nu er, hvad de betragter som hverdagens helte og aktører, der skal komme med svarene. Om det kursskifte var smart, er ikke umiddelbart til at vurdere, men det har nogle klare fordele og ulemper", siger Alexander von Oettingen og tilføjer:

Evaluering af læreruddannelsen: Kravene til studerende bør skærpes 

"Når man inviterer aktørerne ind, vil det sætte gang i et hav af mulige og umulige modeller. Det vil næsten undre mig, hvis det næste ikke bliver, at universiteterne pludselig siger, at de vil lave en læreruddannelse. Styrken kan være, at man har valgt en meget stærk forhandlingsmodel. Spørgsmålet er så, om man kan forhandle sig til en god uddannelse. Det vil tiden vise".

Praktikken skal blive en stærkere uddannelsespraktik

Udviklingsgruppen skal blandt andet finde løsninger på, hvordan man styrker praktikken, øger studieintensiteten og skaber et stærkere vidensgrundlag for uddannelsen.

Forbedringspunkter, som "ingen kan være uenige i", mener Alexander von Oettingen og tilføjer, at det er punkter professionshøjskolerne selv har arbejdet intenst på i en årrække. Men løsningerne ligger ikke nødvendigvis lige for, siger han.

"I min ideelle verden er det ikke spørgsmålet om, hvor meget praktik og teori de studerende skal have. Det er nærmere et spørgsmål om at finde det rigtige mix på det rigtige tidspunkt. Da resurserne blev knappe, valgte læreruddannelsen at udlicitere praktikken til skolerne, fordi det var dyrt at bede vores læreruddannere være med i klasseværelse. Det, synes jeg, er en fejl set i bakspejlet. Vi har ikke bekymret os nok om praktikken", siger han og fortsætter:

"Hvis vi får mere praktik, skal det ikke være en udliciteret praktik. Det skal være en uddannelsespraktik, hvor vi som professionshøjskole er langt tættere og langt mere med ude på skolerne. For tankerne om, at ude på skolerne er den rigtige virkelighed, det er en sandhed med modifikationer".

Læreruddannelsen skuffer: Frafaldet er stadig tårnhøjt 

Indfør mere praktik i starten og mindre i slutningen

Alexander von Oettingen advarer derfor mod, at udviklingsgruppen "bevidstløst foreslår mere praktik". Han mener, at praktikken bør gentænkes, så timingen og formen bliver ændret.

"De lærerstuderende ved godt, hvad skolen er, og hvad en lærer er, men deres viden beror på at være elev. Derfor skal uddannelsen meget hurtigt sætte dem i en situation, hvor de er lærer, så de får nogle erfaringer ude i praksis om, hvad det vil sige at stå ved katederet. For det er noget helt andet end at være elev. Slutningen af uddannelsen bør så handle om, hvad forskningen siger om god undervisning".

Uddannelsesministeren har ikke gjort det klart, om udviklingsgruppen må pege på forbedringer, der koster penge. Ifølge Alexander von Oettingen vil det være umuligt at skabe en markant bedre uddannelse uden flere penge.

"Man får, hvad man betaler for. Hvis vi vil have en bedre uddannelse, kræver det flere resurser. Det er helt klart. Jeg var selv læreruddanner fra 1989. Her kunne jeg bestemme over en fjerdedel af min tid. Hvis jeg ser på, hvad en adjunkt skal levere i dag, er der sket en voldsom forøgelse af effektiviteten. Vi kan ikke bede dem om at levere mere, for det er simpelthen ikke muligt. Det koster, hvis de studerende skal have mere tid med deres undervisere, og underviserne skal med ud i praktikken".

Flertal vil give professionshøjskoler penge til uddannelser i provinsen