Det siges, at nogle mennesker har svært ved at finde på, hvad de skal ønske sig til jul. Men for mange af os, som er engageret i folkeskolen, er der i hvert fald et ønske, som står lysende i neon: Tag nu at få ændret den reform, så eleverne får glæden ved skolen tilbage - og i hvert fald ikke får dårligere faglige kundskaber ud af at gå i skole.

De problematiske resultater fra den nyeste Timss-undersøgelse i matematik slår endnu en gang fast, at reformen ikke virker! Det samme har de 57 forskningsrapporter, som har evalueret dele af folkeskolereformen gennem dens tilværelse siden fødslen i 2014.

Da reformen fjernede bremseklodserne for, hvor meget undervisning lærerne kunne blive pålagt, gravede den sin egen grav. For man kan tale nok så meget om praksisfaglighed og gedeslagtning og indføre understøttende undervisning og lektiecafeer. Den vigtigste enkeltfaktor for, at eleverne lærer noget, er stadig god undervisning. Og sådan en kan ikke rystes ud af ærmerne uden forberedelse. Og den kan heller ikke fjernstyres hverken fra Christiansborg eller fra borgmesterkontoret.

Tiden skal prioriteres, så lærerne kan nå at forberede den afvekslende og differentierede undervisning. Skal der være råd til det, skal eleverne have færre lektioner end i dag.

Men det er her, kæden ryger af for mange politikere. At færre timer kan føre til, at eleverne lærer mere, virker selvmodsigende. Hvis en times matematik er god, så må to timers matematik være dobbelt så god! Det er simpel hovedregning!

Facit stemmer bare ikke. Lande som Finland, der som bekendt scorer rigtig højt i internationale sammenligninger, har et af de laveste undervisningstal i verden. De er ovenikøbet også rigtig gode til at få de fagligt svageste elever med.

Alt dette er ikke nyt. Undervisningsministeren erkendte selv for mere end et år siden, at ingen af de 26 mål for reformen var nået.

Nu står vi så i en situation, hvor næsten alle Folketingets partier er parate til at gå i krig med forhandlinger om at ændre reformen. Alligevel tøver undervisningsministeren. Der kommer ord, men ingen handling.

Er det heldagsskolen, som stadig skal danne forbillede 1:1, selv om det burde stå klart, at det ikke giver mening? Det kan da ikke være det, som stadig spøger? De 57 rapporter må have sået tvivl i selv den mest socialdemokratiske politiker. Så hvorfor fører de mange rapporter og selverkendelsen og ordene ikke til handling?

Man ved fra rygestopforskning, at viden ikke automatisk fører til ændret adfærd. Man ved også, at adfærdsændringer lettest kommer via social støtte og mulighed for at diskutere med andre. Så måske skulle ministeren tale med nogle lærere og derefter begive sig ind i forligskredsen og begynde at udveksle tanker med de øvrige partier med henblik på en adfærdsændring. Der er ikke flere undskyldninger tilbage for at klynge sig til reformen.

Folkeskolereformen: Mens vi venter på ministeren