Skal vi understøtte elevers historiske bevidsthed i historiefaget kræver det, at vi tager højde for elevernes grundlæggende opfattelser af viden, arbejder med tværfaglige undersøgelseskompetencer og tydeligt rammesætter disciplinen at formulere kvalificerede undersøgelsesspørgsmål. Denne type undersøgelsesbaserede undervisning er udfordrende, men i samarbejdet mellem skole og kulturinstitution har vi en særlig mulighed for at arbejde med elevernes historiske bevidsthed, viser en række pædagogiske testforløb på Vikingeskibsmuseet.

"Hvorfor kan I ikke fortælle mig, hvad den indskæring er, og hvad den betyder? Jeg troede, at I som museum havde sandheden om fortiden". Nogenlunde sådan sagde en elev fra 4.klasse under et undervisningsforløb på Vikingeskibsmuseet i Roskilde foran en af museets vikingeskibe. Eleven hentydede til en indskæring i skibet, som vi reelt ikke ved, hvilken betydning har haft.

I Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet er det vores erfaring, at arbejdet med at håndtere og skabe ny viden i historieundervisningen kan være udfordrende både for eleverne, for historielærere og for os som museumsundervisere. Vi oplever f.eks.  ofte, at eleverne ser viden som noget, der skabes gennem skriftlige kilder og bøger - og dermed opfatter de historiefaget primært som et skriftligt fag.

Af historiefagets formålsparagraf Stk. 3 fremgår det, at "Elevernes historiske bevidsthed og identitet skal styrkes med henblik på, at de forstår, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte. Derved opnår eleverne forudsætninger for at leve i et demokratisk samfund". På Vikingeskibsmuseet har vi gennem en række pædagogiske testforløb erfaret, at vi som museumsundervisere og historielærere kan bidrage til elevernes historiske bevidsthed gennem en undersøgelsesbaseret undervisning.

Undersøgelsesbaseret undervisning gennem genstande og spørgsmål

Arbejdet med undersøgelsesbaseret undervisning har vi afprøvet i et pædagogisk laboratorium, hvor eleverne har været med til at håndtere, skabe og kontekstualisere historisk viden ved brug af eksperimentalarkæologi. Den eksperimentalarkæologiske metode kendetegner en vigtig del af Vikingeskibsmuseets samlede praksis gennem tværfaglige arbejdsfællesskaber. Vores erfaringer fra en række testforløb i det pædagogiske laboratorium viser, at især tre elementer ved den undersøgelsesbaserede undervisning kan være med til at understøtte elevernes historiske bevidsthed.

For det første brugen af fysiske genstande som kildemateriale. I vores testforløb i det pædagogiske laboratorium skulle eleverne observere museets skibsfund og de kopigenstande, vi bruger til at kontekstualisere skibene til vikingetidens samfund og mennesker. Eleverne har en grundlæggende nysgerrighed omkring genstande og tøj, der siger noget om fortidens mennesker, men de er ikke klar over, at den fascination og undren de havde, faktisk resulterede i undersøgelser, der kan give viden. Derfor blev det klart for os, at aktiviteterne i højere grad skulle skærpe elevernes forståelse af, at det de gør lige nu, faktisk er at undersøge genstande, som gør dem i stand til at fortælle noget om fortiden. På den baggrund har vi udviklet nogle spørgsmål, der skal kvalificere elevernes undersøgelse af genstandene og gøre dem bevidst om deres egne undersøgelseskompetencer.

Vikingeskibsmuseet: Elever overtager formidlingen for en formiddag 

For det andet tværfaglige arbejdsprocesser. I testforløbene blev eleverne introduceret til museets forskellige fagspecialister som bådebyggere, håndværkere og arkæologer. Eleverne har i undervisningen ikke mulighed for at møde alle dele af den eksperimentalarkæologiske proces ved besøget og derfor heller ikke opleve hvordan, alle museets faggrupper bruger skibene i deres arbejde. Derfor er den undersøgelsesbaserede tilgang til undervisningen tilrettelagt efter en 'simulering' af eksperternes arbejdsproces, der hviler på nogle fælles træk, f.eks. hvordan vi bruger observationer af vragdele til at kunne arbejde videre med rekonstruktioner eller formulerer spørgsmål, der kan få os videre i en undersøgelsesproces. Vi har endnu ikke knækket koden fuldstændigt, når det handler om, hvordan vi i undervisningen undersøger de originale skibe ud fra et tværfagligt perspektiv. I testforløbene er det således mere formuleret som en dialog, hvor vi sammen sætter ord på, hvad en fagekspert er, og hvordan nogle af dem konkret arbejder.

For det tredje elevernes evne til at kunne formulere undersøgelsesspørgsmål.Eleverne skulle i testforløbene træne deres evne til at formulere undersøgelsesspørgsmål og få en indsigt i, at det at kunne formulere et spørgsmål er en disciplin, man skal kunne mestre, i arbejdet med at håndtere og skabe viden.  Vi afprøvede forskellige spørgsmålstyper, og vores undersøgelse viste, at det var svært for eleverne at formulere gode undersøgelsesspørgsmål. Gennem nye eksperimenter i undervisningen blev det klart for os, at vi ved at opstille scenarier, som eleverne skulle formulere spørgsmål inden for, kunne få eleverne til at formulere kvalificerede undersøgelsesspørgsmål.

5.b på vikingetur: En vild dag på god, gammeldags vikingemanér 

Dialog og samarbejde om undersøgelsesbaseret undervisning

Som vist peger erfaringerne fra vores testforløb på nogle vigtige opmærksomhedspunkter i forhold til at understøtte elevernes historiebevidsthed gennem en undersøgelsesbaseret undervisning. Det kræver som vist, at vi tager højde for elevernes grundlæggende opfattelser af viden, arbejder aktivt med tværfaglige undersøgelseskompetencer i forhold til fysiske genstande og tydeligt italesætter og rammesætter det at formulere kvalificerede undersøgelsesspørgsmål. På museet møder, sanser og undersøger eleverne i fællesskab genstande på måder, der kan understøtte historisk bevidsthed og skabe (ny) viden, og i samarbejdet mellem skole og kulturinstitution har vi en særlig mulighed for at gå i dialog og samarbejde om at udvikle indhold og arbejdsformer i en undersøgelsesbaseret undervisning i historiefaget. 

Kathrine Noes Sørensen  er undervisnings- og udviklingsansvarlig, Vikingeskibsmuseet/Skoletjenesten - videncenter for eksterne læringsmiljøer

H&D-lærer: Vigtigt at få valgholdene ud og se håndværket