Her er så sandelig noget at hente for skoleelever i teenagealderen, som Jesper Juul kaldte ”ommøbleringsalderen”. Eller også kan man bruge et udtryk fra en af teksterne i "Til ungdommen", nemlig "teenagefødsel". Den tager tid – og den er hård!

Bogen er fyldt med fine, små realistiske fortællinger, og der skydes intet under stolen. ”Jeg tror på Gud Fader – og på andre mindre ting …” – hvorefter en lang række ”mindre ting” opridses.

Et gennemgående tema handler om at være god nok og om skrækken for at blive voksen. Også mere (stor)politiske udsagn kan man læse, for eksempel ”Norge er en hvid skjorte med lort og oliepletter og blod på”.

Et sted byder luftkaptajnen velkommen om bord i et fly fra Oslo til Tokyo og får derved lejlighed til at sende en hilsen til sin forhenværende lærer, der er med om bord som passager. Det er klar og direkte tale!

Et afsnit hedder ”Hvad jeg ønsker mig til min konfirmation?”, og det er en konfirmand in spe, der sender en hilsen til sin ”sjove” onkel Roar med et ønske om, at han – onklen altså – flytter til Australien, Kina eller Helsinki. Og så opridser konfirmanden ellers en række fromme ønsker til onklen, blandt andet at han gerne er fri for spørgsmålet, om den kommende konfirmand er en lille homodreng. Til sidst har konfirmanden dog alligevel ét ønske: ”Penge måske, så jeg kan invitere min kæreste ud at spise. Andreas elsker indisk”.
Bogen er oplagt som julegaveidé til både unge og voksne, for den består mestendels af små monologer, der ikke kræver timevis af fordybelse for at blive rørt og hørt. Man kan også læse digte, essays, noveller, og det hele er mere end almindelig velegnet til undervisning i udskolingen, og så indgyder "Til ungdommen" håb, forståelse og maner til sammenhold. En teenager vil helt sikkert føle sig mindre ensom med alle sine store følelser, hormonerne med mere med denne bog i hænderne. Den vil simpelt hen blive en god ven, hvis bare den finder frem til sin læser.

Det er stor kunst at kunne skrive, så teksten griber en om hjertet, får en til at trække på smilebåndet, så man synker en stor klump og fælder en tåre. Læg dertil Lisa Aisatos smukke, varierede og vidunderlige illustrationer, der lægger flere lag til denne smukke og interessante bog.

PS: Har man i øvrigt ikke læst/kigget Aisatos ”Livet – Illustreret” (Straarup & Co. 2020), så venter der en stor, stor oplevelse forude.