Om undersøgelsen
Undersøgelsen er delvist finansieret af DanmarksLærerforening, men er designet og gennemført frit afforskerne på UCL.
Danmarks Lærerforening og KL har været tilknyttet somfølgegruppe, der har bidraget med rådgivning.
Interviewpersonerne er fundet med hjælp fra de lokalelærerkredse, som har kontaktet en række tillidsrepræsentanter, somderefter har videreformidlet kontakt på deres skoler.
Nogle af interviewpersonerne er også fundet via skoleledere, derhar videreformidlet kontakt til lærerne på skolen.
Halvdelen af de interviewede lærere har eller har hafttillidsrepræsentant-funktioner, men alle har dagligundervisning.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Jeg har aldrig lavet så kedelig undervisning, som jeg gør nu". (Udskolingslærer, der underviser i naturfag)
"Vi vil jo alle det bedste for eleverne. Men mange samtaler kommer bare til at handle om bedømmelse. Det går ud over relationen". (Udskolingslærer, der underviser i billedkunst, idræt, dansk)
"Vi har en klassekonference en gang årligt, hvor vi mødes faglærere, vejleder, og en fra ledelsen. Og der er udgangspunktet de nationale test. Det er egentlig ikke meningen, men de kommer til at fylde det hele. Men det er tydeligt, at ledelsen bliver målt på resultaterne opadtil. Så kan det fx være at eleverne bon'er ud på læseforståelse, og så bruger vi en masse tid på det. Også selvom læreren måske har en helt anden vinkel på det". (Udskolingslærer, der underviser i dansk og matematik)
De tre lærerudsagn er et lille udpluk af en perlerække af eksempler på, hvordan lærere oplever, at deres undervisning bliver påvirket i en negativ retning.
De stammer fra en undersøgelse, der er foretaget af lektor på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Stinus Storm Mikkelsen om målstyringens betydning for undervisningskvaliteten.
Ny undersøgelse: Resultatfokuseret skoleledelse forringer lærernes undervisning
Målstyring skaber dårligere undervisning
Undersøgelsen bygger på interview med 19 folkeskolelærere i Københavns Kommune og syv ansat i Aarhus Kommune.
Den ligger i forlængelse af resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse med samme tema blandt 1.513 lærere og børnehaveklasseledere på folkeskolerne i landets to største kommuner.
Spørgeskemaundersøgelsen viste, at knap halvdelen af lærerne mener, at synlige mål fylder unødvendigt meget i deres undervisning.
De lærere, der oplever en høj grad af fokus på test- og prøveresultater fra ledelsens side, rapporterer en markant højere hyppighed af direkte træning til test og prøver i deres undervisning og vurderer samtidig kvaliteten af deres egen undervisning som markant ringere, end de lærere der ikke oplever samme resultatfokus.
Ny forskning skal undersøge hvad den kommunale styring gør ved lærerne
Undersøgelsesresultaterne indikerer ifølge Stinus Storm Mikkelsen, at den øgede mål- og resultatstyring, der blev indført i forbindelse med folkeskolereformen fra 2014, kan bidrage til at forringe kvaliteten af undervisningen i folkeskolen.
"Det mener jeg, der er et vist belæg for at sige. Men det er næppe den eneste eller nødvendigvis vigtigste årsag til, at undervisningens kvalitet kan være truet. Den pressede forberedelsestid er en ekstremt vigtig faktor, men mål- og resultatstyringen er tilsyneladende med til at skubbe til nogle negative trends, der er der i forvejen", fortæller han og forklarer videre:
"Mål- og resultatstyring bidrager til at stresse systemet yderligere, og når det sker, så kan lærerne blive lidt mere defensive og bl.a. begynde at undervise lidt mere traditionelt bogligt, færdigheds- og opgaveorienteret, fordi det føles som det sikreste, når man i forvejen skal nå en hel masse".
Presser hele vejen igennem systemet
Netop pres og stress er en af helt altoverskyggende konsekvens ved mål- og resultatstyringen.
For målorienteringen presser hele vejen fra Christiansborg til kommunalbestyrelserne ud på skolerne og helt ind i klasselokalerne.
"I begge kommuner - men måske især i København - er der tilsyneladende en meget tæt opfølgning fra områdecheferne ned til lederne, hvor man hele tiden presser på for at opnå resultater og påpeger problemer i de nationale test. I hvert fald er det, hvad lærerne oplever. Og hos nogle ledere bliver det tilsyneladende omsat til et ret instrumentelt fokus på, at skolen skal opnå gode test- og prøveresultater. Men at dømme ud fra lærernes fortællinger er der også meget stor forskel på ledelsernes tilgang, hvor nogle er mere dialogiske".
Følgeforskning: Ingen sammenhæng mellem målstyring og elevernes resultater
Overrasket over den store betydning
Selvom en del af professionslitteraturen peger på, at en kraftig mål- og resultatstyring har haft negative konsekvenser for skolesystemer verden over, er Stinus Storm Mikkelsen alligevel blevet overrasket, hvor presset lærerne i de to kommuner giver udtryk for at være.
"Det har gjort indtryk på mig, hvor pressede mange lærere giver udtryk for at være. Det skal ikke lyde sart, men jeg tror det er vigtigt at forstå, og hvor sårbart og krævende det er at være lærer, og hvor meget overskud det kræver at gå ind hver dag og skulle bestemme over og motivere nogle unge mennesker, der ikke nødvendigvis har lyst til det", siger han.
Han påpeger, at det langt fra er alle lærere, der har det på samme måde, og langt størstedelen af lærerne svarer, at de generelt oplever at lykkes med deres undervisning i hverdagen:
"Fortællingerne fra interviewene kan naturligvis ikke generaliseres til alle lærere i de to kommuner. Men kombineret med tallene fra spørgeskemadelen viser det, at der er for mange, der oplever, at de ikke kan levere den undervisning, de gerne vil".
Ny forskning: Lærere invalideres af stress som aldrig før
Ikke nok at løsne bindinger i Fælles Mål
Sammenlignet med skolekulturer i udlandet, hvor lærere og ledere sanktioneres og belønnes på baggrund af testresultater, er den danske folkeskole ikke formelt 'hårdt' mål- og resultatstyret.
Men Stinus Storm Mikkelsen mener, at danske skoler alligevel kan være påvirket af en mere resultatorienteret kultur.
"Formelt har vi en blød mål- og resultatstyring i Danmark, men jeg vil påstå, at den har nogle af de samme pædagogiske, didaktiske og psykologiske virkninger som en hård resultatstyring", siger han.
Lempelse af Fælles Mål sætter lærerne fri
På Christiansborg blev politikerne tilbage i 2017 enige om, at målstyringen havde taget overhånd.
Derfor valgte man at løsne bindingerne i Fælles Mål, så de 3.170 færdigheds- og vidensmål fremover kun har været vejledende.
Men det er langt fra nok, lyder det fra Stinus Storm Mikkelsen.
"Nogle lærere oplever det som en lettelse, men presset i hele systemet til at levere resultater er ikke blevet mindre. Man har stadig de tre nationale mål, kvalitetsrapporter og nationale test, der selvom de skal revideres stadig fremover skal kunne bruges til at styre og overvåge skolernes resultater".
"Så man fastholder, at man skal overvåge kvaliteten og arbejde efter nogle måltal, og det er jo det, der skaber et pres ned gennem hele systemet", siger han.
Også forældre og elever er resultatorienterede
Ifølge Stinus Storm Mikkelsen er målfokuseringen blevet en så naturlig del af folkeskolen, at der er rigtigt mange aktører, der er medvirker til fokuseringen:
"Mål og resultater fylder på rigtigt mange måder. Det er ikke kun kommunen og Christiansborg, der er aktørerne. Det er også læremidlerne, måden man tænker portaler på og i det hele taget et enormt brug af test - også fra lærerne selv og fra ledelsens side af. Det er ikke kun de nationale test".
"Man bruger enormt mange test i hverdagen. Resultater fylder også hos rigtigt meget for nolge forældre og hos eleverne i overbygningen. Så der er rigtigt mange aktører og styringsredskaber, der stadig er enormt fokuserede på mål og resultater".
Reform-forskning: Skolelederne har mindre frihed til at lede
Læs mere
Lærerperspektiver på målstyring og undervisningskvalitet
