1.000.000 kroner om året til at drive resursecenter og pædagogisk læringscenter på en to-sporet skole. Det er det, der er lagt op til i Københavns Kommunes forslag til en ny budgetmodel for kommunens folkeskoler.

Millionen giver den to-sporede skole mulighed for at finansiere en inklusionspædagog og et lærerårsværk, som kan bruges til en PLC-medarbejder. Hvis der er mere en to spor på skolen, stiger beløbet trinvist op til to millioner for syv- og otte-sporede skoler. På den måde bliver pengene, som skal gå til PLC, en del af skolens grundbevilling og uafhængig af eventuelt svingende elevtal.

Københavnske politikere vil styrke dybdelæsning i folkeskolen

"Det fine ved at have PLC med i grundbevillingen er, at det bliver lidt sværere at fjerne midlerne fra skolebiblioteket og overføree til andre driftsposter. Budgetposten er mindre afhængig af den aktuelle søgning til skolen - og i højere grad afhængig af, at skolen findes. Derfor skal der være et finansieret PLC, hvis der er en skole - og det PLC kan ikke skæres væk, hvis der er færre elever på skolen", siger Gorm Anker Gunnarsen, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten.

"Grundbevillingen sikrer, at skolerne kan have de lovpligtige funktioner og de funktioner, som udvalget har besluttet".

Gorm Anker Gunnarsen sidder både i kommunens Børne- og Ungdomsudvalg og i bestyrelsen for Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre.

PLC-formand: Ingen garanti for at pengene går til materialer

"Jeg synes, det er glimrende, hvis Københavns Kommune vil prioritere PLC" siger Birgitte Reindel, formand i Pædagogisk LæringsCenterForening, om den foreslåede budgetmodel. Hun hæfter sin dog ved, at PLC'erne ikke har deres helt  egen post på budgettet. De deler den med skolernes resursecentre.

"Så hvis pengene bare går derhen, hjælper det jo ikke noget på bogbestanden", siger hun.

"I Helsingør Kommune får hver skole et bogbudget til PLC, som er fastlagt fra centralt hold. Det bruges til frilæsning og lærerbibliotek, mens skolebøger købes for skolens eget budget. Den model bruges også mange andre steder, måske især der hvor man har et PLC-netværk, der mødes ind imellem eller har en fællessamling, man kan låne klassesæt fra. Hvis det er den model, København er ved at nærme sig, er det da en fin ændring".

PLC-formand: Glimrende guide, men få har så mange penge som den forudsætter

KFPLC: Flere kommuner bør gøre ligesådan

Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre deler  ikke Birgitte Reindels bekymring for, om pengene vil gå til resursecenter frem for PLC. Her mener man tværtimod at tildelingsmetoden er anbefalelsesværdig, og håber andre kommuner vil følge efter. 

"At lave en ny budgetmodel kan være et stort arbejde, men det sikrer, at de midler der sættes af til folkeskolen, også bliver fordelt med de rette forudsætninger. At PLC har sin egen post i den nye model, er endnu en gevinst, kommunens børn vil have glæde af", siger formand for KFPLC Michael Nøhr og fortsætter:

"Derfor opfordrer vi alle andre kommuner til at kigge på den måde, de fordeler folkeskolemidlerne i deres budget, for hvis PLC ikke allerede har  egen post i budgettet, skal de overveje det".

PLC-forening: PLC-arbejdet trænger til udvikling

Selvom det stadig vil være op til kommunens enkelte skoler at prioritere, hvor mange midler der bliver sat af til at drive PLC, så forventer foreningen, at når PLC indgår som post i grundbevillingen, så vil området fremover blive vægtet højere af de enkelte skoleledelser.

"Det er enormt vigtigt, at PLC i alle landets kommuner bliver prioriteret nu. Børns læsefærdigheder har været dalene i mange år, og det samme gælder børns lyst til at læse. Hvis børn ikke læser, vil vi opleve en faldende dannelse, som vil svække vores samfund som helhed", siger Michael Nøhr.

Den nye budgetmodel forventes vedtaget den 25. november.

København: Tosprogethed skal ikke udløse penge til skolen