PLC-forening: PLC-arbejdet trænger til udvikling

Formanden for Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre taler dunder mod nedskæringer på bibliotekstområdet: "Det er den forkerte vej at gå og kan komme til at koste millioner på længere sigt".

Offentliggjort

Få hjælp til at udvikle din skolesPLC

Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre tilbydergratis konsulenthjælp til skoler i kommuner, der er medlem afforeningen. Skoler i kommuner, der ikke er medlem af foreningen,kan få hjælp mod betaling. Find kontaktoplysninger på https://www.kfplc.dk/

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Hos skolebibliotekerne, der er omdrejningspunktet for den viden, der formidles ud i folkeskolerne, er holdningen klar - vi må trykke på alarmklokken" skrev Michael Nøhr, formand for Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre i et læserbrev i Fyens Stiftstidende i går. Anledningen var de store bebudede besparelser på biblioteksområdet i Assens Kommune, som formentlig kommer til at gå ud over folkebibliotekernes skoletilbud. men Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre benyttede lejligheden til også at slå et slag for PLC'ernes arbejde:

"Med folkeskolereformen indførte vi begrebet åben skole. Vi foreslår konkret at gøre læringscentrene - skolebibliotekerne - til omdrejningspunkt for den åbne skole, fordi vi her dels kan understøtte konstruktiv videndeling men også sikre en indgang for aktører, der vil samarbejde med folkeskolerne" skrev formanden og fortsatte "Vi foreslår konkret, at læringscentralerne bliver egentlige videnscentre lokalt, og vi tilbyder at understøtte dem med de nødvendige værktøjer. Det er en opgave, som ingen skoler kan løfte selv, og ingen aktører på skoleområdet i dag håndterer".

Sådan lykkes PLC med at skabe en læringskultur

Besparelser fører til tab

Folkeskolen.dk/PLC har bedt Michael Nøhr uddybe:

"Efter skolereformen og efter at skolebibliotekerne blev til PLC, har der været en kulturændring. Det har der ikke været nok fokus på, og der har ikke været nok støtte og hjælp til det" siger han. "Nu er brug for ro på bagsmækken, så at sige, vi skal finde fodfæste, så det pædagogiske læringscenter kan blive dynamoen i skolens arbejde. PLC'erne spiller en afgørende rolle i børnene udvikling til unge og senere til voksne, for det er her, de får viden og dannelsen. Når vi så ser en kommune som Assens, som lægger op til at spare på området, så er det den forkerte vej at gå og vi tror det vil komme til at koste millioner på længere sigt".

Blog: Er skolebibliotekaren død?

Skoler kan ikke løfte opgaven alene

Michael Nøhr er især kritisk overfor at det har været den enkelte skole, og nogen gange den enkelte medarbejder, der alene har skullet klare omstillingen fra skolebibliotek til PLC. Han ser gerne at landets PLC'er kommer til at arbejde lidt mere ensartet og struktureret.

En del af problemet er, ifølge Michael Nøhr, at område ikke har haft nok fokus.

"Det er lige så meget et spørgsmål om, hvorvidt der overhovedet er en målsætning for PLC'ens arbejde" siger han. "Har man gjort sig overvejelser om, hvor man vil hen og hvordan man kommer derhen? Det har man mange steder ikke, fordi der ikke har været struktur i måden man har rullet denne her kulturændring ud. Det er her, vores forening kan gå ind og hjælpe skolerne" siger han.

"Vi har et netværk, hvor PLC'erne kan lære af hinanden og vi har nogle konsulenter, vi kan sende ud og vejlede de enkelte PLC'er i for eksempel at indrette sig på en mere brugervenlig måde eller give PLC-medarbejderen feedback på den måde, de arbejder på nu". 

Læs mere

Michael Nøhrs læserbrev