Jeg var på forhånd lidt skeptisk. Måske burde man vente lidt med at bearbejde coronakrisen i bogform - sådan lidt som en let omskrivning af komikkens regel: tragedie + tid = komik. Men god litteratur rammes ikke af corona, og omvendt frelser corona heller ikke en tynd fortælling.

Kirsten Ahlburgs "Fuck corona" fra Turbines "Ungletlæst"-serie er en af de coronaramte bøger. Serien henvender sig til de elever i udskolingen, som har svært ved at læse. Derfor er "Fuck corona" skrevet i korte, letlæste sætninger, og indholdet er ungdomsvenligt. Bogen handler om Signe, der lige er flyttet hjemmefra. Signe keder sig i lockdown, hun savner venner og fester. Det sociale trækker, og fristelsen til at mødes med vennerne er for stor. Dramaet intensiveres, da Signes farfar bliver smittet med coronavirus.

Der er intet galt med ideen, men udførelsen er ikke prangende. Bogen beskriver fint Signes frustrationer, som er genkendelige: snærende ensomhedsfølelse og længslen efter kontakt med vennerne. "Fuck corona" er et forsøg på at skrive en relaterbar, relevant fortælling om et ungt menneskes frustrationer over coronatidens dilemmaer og begrænsninger. Men det bliver så forudsigeligt: Mødet med vennerne i parken, som udvikler sig til at blive en lidt for støjende fest. Advarslen fra politiet. Kysseriet med vennen, der ender i sex, som det plejer. Og så lige en syg farfar oven i hatten. Selvom kravet til serien er et lavt lixtal og korte sætninger, behøver det jo ikke at være forsimplet. Så en enkelt antydning hist og en metafor pist ville gøre underværker for fortællingen om Signes frustrationer. Bogens indhold er som titlen - lige i fjæset og ikke særligt subtilt.

Marianne Randel Søndergaard har også kastet sig ud i letlæsningsgenren, og det er fremragende. Caja er - suprise - træt af corona og savner sin mor, som er isoleret med en for tidligt født lillebror, hun savner sine venner, og hun savner skolen. Intet nyt under solen her. Men temaerne forløses fint i denne lille fine bog. Cajas far er kærlig og let irriterende med alle sine velmenende, opmuntrende anvisninger og sin nødvendige ansvarlighed. Men heldigvis er han også sjov og legesyg, så pludselig stikker bogens handling af i et lille festfyrværkeri af fantasi og løsningsforslag, som er ret originale. Desværre viser det sig, at det hele er noget, Caja drømmer - og det ærgrede jeg mig lidt over, men på den anden side var det nok lidt for langt ude. Caja tager i hvert fald drømmens løsning med ud i virkeligheden, så den alligevel - om end ikke i konkret form - bliver en forløsning for hende. "Sikke en coronadag!" er velskrevet, dialogen flyder let, der er smæk på fantasien.

Gyldendals "Faktisk!"-serie har også været hurtig til at føje en titel om corona til sine bøger om alt fra affald over H.C. Andersen til årstider. "Corona" leverer kort, præcist og nøgternt facts om virus, pandemi og konsekvenser i børnehøjde. Korte sætninger og endnu kortere ordforklaringer samlet i korte kapitler leder den nysgerrige læser gennem de væsentligste dele af coronavirussens betydning for vores liv. Eneste anke i forhold til indholdet er, at vi om ganske kort tid nok er endnu klogere, og at det derfor er lidt præmaturt at skrive et kapitel om, hvad vi kan lære af virussen. Denne bog er dømt til hurtig forældelse. Men på den anden side er det fint med en faktabog til børn.

Karin Heurlin har skrevet en bog til lidt større børn. Faktisk tog Karin Heurlin udfordringen om at skrive om corona midt i krisen til et helt nyt niveau. "Olgas hemmelige coronadagbog" udkom nemlig først i bidder på Heurlins hjemmeside under nedlukningen. Alligevel er "Olgas hemmelige coronadagbog" slet ikke ramt af corona. Nedlukningen bliver bare en vedkommende ramme om 12-årige Olgas liv med til tider (faktisk ret ofte) irriterende søstre, en pinlig mor og en stilfærdig stedfar, en far, der har fundet sig selv og er begyndt at gå med træperlearmbånd. Alt sammen helt klassisk - på den gode måde.

"Olgas hemmelige coronadagbog" er underholdende, reflekterende og fyldt med genkendelige scenarier. Karin Heurlin skriver ligefremt og underfundigt, på og mellem linjerne, med respekt for både Olga og læseren.