»Lærerne var ret sure over, at vi kom og blandede os i deres arbejde«.

Sådan husker pensioneret børnehaveklasseleder Birte Stein Olsen den første tid som børnehaveklasseleder på Ellemarkskolen i Køge. »De kunne ikke rigtig have, at vi kom på skolen. Men vi var ikke meget sammen med dem i begyndelsen«.

Hun blev uddannet pædagog fra Slagelse Børnehaveseminarium i 1968. Uddannelsen tog to år, og undervejs havde hun været i praktik i en børnehaveklasse på Søndre Skole i Køge. Da hun stod som nyuddannet pædagog, fik hun med det samme tilbudt job som børnehaveklasseleder på den nybyggede Ellemarkskolen i Køge.

»De spurgte, om jeg kunne tænke mig at prøve det, og selv om det var en lidt stor mundfuld for en nyuddannet, så gjorde jeg det. Og jeg blev hængende«.

Esbjerg kom først 

Den første børnehaveklasse blev oprettet allerede i 1912. Esbjerg Kommune havde mange flere elever indmeldt, end 1.-klasserne kunne rumme. Der var mange seksårige blandt de børn, og derfor oprettede man to førklasser i byen. I 1959 søgte blandt andet Nykøbing Falster og Brøndbyerne ved København om at iværksætte lignende tiltag, men fik en afvisning fra Undervisningsministeriet, fordi der ikke var lovhjemmel til det. I 1963 blev der dog givet midlertidige tilladelser til at oprette børnehaveklasser, og i 1966 kunne alle kommuner med loven i hånden oprette børnehaveklasser.

Men dengang var børnehaveklassen ikke for alle.

»De første børn, der kom i tresserne, var børn, der gik hjemme hos forældrene. Det var sjældent nogle, der havde været i børnehave. De kom hos os, for at de skulle prøve at komme ud blandt andre inden 1. klasse. Hvis et barn gik i børnehave, kunne det ikke komme hos os. Vi havde dem i to timer og tre kvarter, og da børnehaverne ikke ville af med dem i det tidsrum, og mange forældre havde brug for pasning længere, var det derfor kun børn, som gik hjemme, der kom til os«, husker Birte Stein Olsen.

Alene i skolen 

Da hun begyndte, var hun alene i klassen, og hun havde to hold børn. Et morgenhold fra 8-10.45. Så var der en pause, og så kom eftermiddagsholdet fra 11.15-14.

»Vi lavede et stort socialt arbejde. Vi fik opbygget et samarbejde i en klasse, men så blev de splittet op igen, når de kom i 1. klasse, for så kom alle de elever, der ikke havde gået i børnehaveklasse, ind. Det var ærgerligt, for vi havde skabt et godt forhold mellem forældre og børn. De havde lært at acceptere hinanden. Det var en tryghed, hvis de havde fået lov til at fortsætte sammen i 1. klasse. Men det fik de først senere«.

Indtil 1970 var børnehaveklasselederne organiseret i Dansk Børnehaveråd eller i Foreningen af Fritidspædagoger. Birte Stein Olsen var ikke fagligt aktiv, men hun var medlem af fagforeningen, for det var man i hendes familie. Hun blev medlem af Danmarks Lærerforening, da den i august 1971 begyndte at organisere børnehaveklasselederne på folkeskolerne.

Men selv om lærere og børnehaveklasseledere nu var i samme fagforening, så følte Birte Stein Olsen sig ikke som en ligeværdig ansat på skolen:

»Det var en hård proces. Det tog tid at blive accepteret. Men vi havde heller ikke noget samarbejde med lærerne. Vores pauser lå forskudt for lærernes frikvarter. Vi var afskåret fra at komme op på lærerværelset og være sammen med lærerne. Vi skulle være hos børnene - også i pauserne. Men det ændrede sig«.

Samarbejdet spirer 

I begyndelsen af 1970 var kun 200 af børnehaveklasselederne medlem af Danmarks Lærerforening. På det tidspunkt var der cirka 1.000 børnehaveklasser i Danmark. Året efter var medlemstallet fordoblet. Og i 1972 var der 600 medlemmer.

Birte Stein Olsen føler, hun var heldig. Hun var på en skole, hvor man indførte nye tiltag før andre.

»Ellemarkskolen var forud med mange ting. Vi fik en indskolingslærer ned nogle timer om ugen, og det gjorde, at børnehaveklassen blev accepteret på skolen, fordi der kom en lærer ned og så, hvad vi lavede. Det løsnede det hele op. Vi begyndte at arbejde på, at børnehaveklasserne fik lov til at fortsætte i 1. klasse«, siger hun.

Men i mange år måtte læsning og regning ikke være en del af børnehaveklassen.

»I begyndelsen måtte vi slet ikke have noget at gøre med bogstaver og tal. Indlæring var et fy-fy-ord. Men det ændrede sig, i takt med at vi blev accepteret af lærerne. De fandt ud af, at det var et stort stykke arbejde, vi lavede«, siger Birte Stein Olsen.

Fra leg til læring

Selv nåede hun at fejre 40-års jubilæum som børnehaveklasseleder på Ellemarkskolen, inden hun forlod skolen i 2008. Undervejs udviklede børnehaveklassen sig i rivende hast.

»I begyndelsen var det sådan, at når man sagde til børnene, at nu skal vi rydde op, så ryddede de op og satte sig pænt på deres stole. Dengang var der lidt mere respekt for en voksen. Gennem årene har jeg mærket, at beskeden skulle siges to eller tre gange, før ungerne hørte efter«, siger Birte Stein Olsen.

Også indholdet i børnehaveklassen ændrede sig.

»Efterhånden blev det tilladt, at vi snakkede om bogstaver og tal. Da jeg stoppede, så man, at flere elever kunne læse, når de kom videre til 1. klasse«.

Da Birte Stein Olsen gik på pension, kom langt de fleste børn i børnehaveklasse, men først året efter blev den obligatorisk. Daværende undervisningsminister Bertel Haarder mente, at det var vigtigt, at børnehaveklassen var for alle:

»De sidste par procenter er måske lige præcis dem, der har mest brug for det. Men det vigtigste er, at så længe det ikke er obligatorisk, er det vanskeligere at lægge et program for alle. For så kommer der jo nogle og siger: Det der har vi ikke haft, så det skal vi have i 1. klasse«, sagde han til P3 Nyhederne.

Birte Stein Olsen følger stadig med i, hvad der sker i børnehaveklassen, og hun mener, at der er sket en voldsom stigning i krav til børnehaveklasselederne.

»Børnehaveklassen er blevet en lille 1. klasse. De lærer bogstaver, tal og lærer at læse. Der er sket en kæmpe udvikling«, siger hun.

Hvad angår børnehaveklasseledernes vilkår er der også sket en positiv udvikling.

»I begyndelsen lå vi lønmæssigt langt under lærerne. Det har ændret sig, men med det arbejde, som børnehaveklasselederne udfører, synes jeg, at børnehaveklassefolk skal prioriteres lige så højt som lærerne. Så jeg håber, at de kommer helt på niveau med lærerne både lønmæssigt og arbejdstidsmæssigt«, siger Birthe Stein Olsen.