"Jeg vil vildt gerne have eleverne til prøve. Men under de betingelser, der er, synes jeg, det ville være bedst, at man udskød det et år", siger madkundskabslærer Christian Svane.

Madkundskabslærer: Udskyd afgangsprøven i madkundskab

Corona har beskåret valgfaget madkundskab med fire måneder på Østermarkskolen i Aars. Med kun to timer om ugen bliver det svært at indhente det tabte inden eksamen til sommer, mener lærer Christian Svane.

Offentliggjort

Nyt toårigt valgfag

• Fra sidste skoleår skulle alle skoler udbyde håndværk ogdesign som toårigt valgfag. Skolerne kan selv bestemme, om dederudover også vil tilbyde billedkunst, musik og/eller madkundskab.Det valgfag, som eleverne følger, skal de også til afgangsprøvei.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det skulle være så godt, og så er det faktisk skidt. Sådan har madkundskabslærer Christian Svane det. Han er en af de lærere, som på det varmeste har hilst en afgangsprøve i det nye toårige valgfag madkundskab velkommen. Han er sikker på, at det styrker madkundskab, at faget er blevet et prøvefag.

Til sommer er det første gang, at han skal have elever i 8. klasse til afgangsprøve i madkundskab. Men coronasmitten betyder, at Christian Svane har meget svært ved at få eleverne klar til prøven.

"De kommer til at gå til en prøve, som de ikke er helt klar til. Valgfaget er et fag med kun to timer om ugen med lidt aflysninger. Men fire måneders coronanedlukning, er det ikke meget viden, man kan nå at banke ind i hovedet på dem. Det er ærgerligt, for jeg har virkelig glædet mig til det", siger han.

Lærer: Eksamen gavner madkundskab 

Corona presser madkundskab

På Østermarkskolen i Aars blev undervisningen i madkundskab aflyst, da corona sendte eleverne hjem i foråret.

"I starten prøvede jeg på at lave nogle opgaver og fandt egentlig hurtigt ud af, at børnene havde rigeligt at se til. Det praktisk-musiske og det med at få tingene mellem hænderne forsvandt, når de skulle sidde derhjemme med det. Det blev et bogligt fag, så det var næsten synd for eleverne", siger han.

Christian Svane har en blog om madkundskab, og på bloggen og via Aula opfordrede han eleverne til at lave mad derhjemme.

"Så fik jeg billeder fra dem, som havde overskud til det", siger han.

Valgfaget blev lukket helt ned, da lærerkræfterne blev prioriteret til at undervise de yngste elever, da de kom tilbage i skole. Og da de ældste elever kom tilbage på skolen, var der slet ikke mulighed for at undervise i madkundskab:

"Madkundskabslokalet var lavet om til en vaskehal, så der var nok vaske til, at eleverne kunne vaske hænder", siger han.

 

Madkundskabslærere føler sig alene med smittevurderingen

Tilbage til undervisningen

Efter sommerferien underviser han igen i madkundskab som valgfag, nu i  8. klasse. I år er første gang, den nye obligatoriske prøve skal gennemføres. Men selv om det ikke huer Christian Svane, så han faktisk helst, at man på grund af corona udskød afgangsprøven et år, således at det bliver eleverne, der netop er begyndt på valghold i 7. klasse, som bliver de første, der går til afgangsprøven.

"Jeg håber, der er nogle kloge konsulenter, der finder ud af, at det kan godt være, de her 8.-klasser ikke skal til prøve. Det er fire måneder, hvor de ikke har fået undervisning. Derudover sker der meget i 7. klasse, så jeg har nok haft seks-syv aflysninger af undervisning på grund af Skills og noget konfirmationstamtam. Jeg synes, det er nogle uretfærdige krav, børnene skal til prøve på. Jeg vil ikke pibe over det, men børnene får en nederen oplevelse".

Havde han haft flere timer til faget, kunne han indhente det tabte, men det er umuligt nu, mener han.

"Havde jeg haft en 6.-klasse i dansk med mange dansktimer i ugen, så tænker jeg, at jeg godt kunne indhente det. Det kan jeg ikke med to timer om ugen. Og det giver heller ikke rigtig mening at tilpasse prøven til vilkårene. Det bliver noget makværk og spild af tid, hvis embedsmænd skal sidde og lave det om for et enkelt års prøve".

"Jeg vil vildt gerne have eleverne til prøve. Men under de betingelser, der er, synes jeg, det ville være bedst, at man udskød det et år", siger Christian Svane.