For at give landets folkeskoler mere frihed fra Folketingets centrale styring lægger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) op til at fjerne en række af de styringsredskaber, som er blevet trukket ned over folkeskolen i et politisk forsøg på at forbedre fagligheden i skolen.

Det bliver et af de væsentlige temaer på dagsordenen, når ministeren om kort tid indkalder partierne i folkeskoleforligskredsen til det første møde efter sommerferien.

For nok har politikerne haft de bedste intentioner med initiativer som elevplaner, kvalitetsrapporter og Fælles Mål, men fælles for dem er, at de har udviklet sig til papirtigre, der har vist sig ikke at virke, lød det mandag fra ministeren under et virtuelt pressemøde med folkeskolen.dk og en række andre fagmedier.

Stadig mange, der ikke kan læse og regne

"En masse af de styremekanismer, der er lagt ned over folkeskolen de sidste årtier, har nu kørt så længe, uden at der er nogen som helst form for registrerbar, positiv udkomme. Der er stadig mange elever, og ikke færre, der forlader folkeskolen uden at kunne læse og regne - og rigtig mange af de styringsmekanismer, der er lagt ned over skolen, er jo lagt ned med henblik på præcist at løse det problem", sagde ministeren.

Minister: Vi er kun halvvejs med skolereformen

Hun pegede selv på elevplaner, kvalitetsrapporterne og Fælles Mål som temaer, forligskredsen "bliver nødt til at tage en drøftelse om".

"Det er par excellence nogle af de styringsredskaber, som vi har pladret ud over folkeskolen, som har vist sig ikke at virke og være til meget stor gene for dem, der arbejder med det. Det vil være nogle af de allerførste skridt i retning af at få afskaffet noget af det, hvor det bare er papirtigre, der har vist sig ikke at virke", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun pegede på, at de forskellige styringsredskaber stjæler rigtig meget forvaltningstid og tid fra lærerne.

"Det tager den tid, som man kunne bruge på tiltag, der ville løse det problem, som de tiltag ellers var sat i verden for at løse. Men inden vi kommer med 27 nye tiltag til, hvordan vi så skal løse problemet, så vil det være en god idé at afskaffe de ting, der i hvert fald ikke virker", sagde hun.

Ved siden af skiven

Ikke mindst elevplanerne fik kritiske ord med på vejen fra undervisningsministeren.

Eva-undersøgelse: Voldsom kritik af elevplanerne

 Op til sommerferien afleverede en rådgivningsgruppe sin anbefaling til hende om at skrotte elevplanerne i deres nuværende form og lade dem erstatte af lokalt besluttede initiativer. Til grund for anbefalingen lå blandt andet en undersøgelse, der viste, at hverken forældre eller elever kan huske at have fået en elevplan.

"Hvis ikke man har fået den opfattelse, at vi har ramt fuldstændig ved siden af skiven med det redskab, når man har læst rapporten, ja, så skal man starte forfra på side 1 igen", siger ministeren - og tilføjer:

"Vi skal som politikere tage det meget alvorligt. Det kan godt være, at vi sendte det afsted med alle gode intentioner, og at det var rigtigt, set bagfra skrivebordet - men når så det viser sig, at det ikke er anvendeligt, så skal vi også turde gå ind og kigge på, hvad gør vi så i stedet for".

Undervisningsministeren vil nu lægge op til, at elevplanerne bliver en del af drøftelsen af et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem.

Hun understregede også, at det er vigtigt at notere sig, at elevplanerne rent faktisk virker for gruppen af elever med specialbehov.

"Og så skal man jo bruge det, der virker, og se at komme videre og finde på nogle andre redskaber i stedet for de ting, der ikke virker".