Lærerstudiet skal være tættere på virkeligheden ude i landets klasselokaler, og så skal starten på lærerlivet gøres lettere. Og uddannelsen skal ikke gøres længere. 

Det er tre hovedbudskaber fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, som nu annoncerer noget, hun betegner som to udviklingsspor.

"Det ene skal have fokus på, hvad der foregår i løbet af uddannelsen. Det andet skal fokusere på overgangen til praksis, og hvordan vi fastholder de færdiguddannede lærere i højere grad", siger hun til folkeskolen.dk/lærerstuderende

Ny minister har sat kommission om femårig læreruddannelse på hold

Forbedringen skal komme nedefra

Ministeren inviterer i den anledning blandt andet de lærerstuderende til at diskutere et løft af uddannelsen - i første omgang inden for den nuværende lovgivning.

"Det er vigtigt for mig, at når vi ændrer en uddannelse som læreruddannelsen, så skal det ske nedefra. Det skal ske fra dem, der ved mest: de studerende, underviserne på uddannelsen og skolerne. En sådan proces er også vigtig, så vi politisk ikke kommer til at spænde ben for noget, som uddannelsen allerede har sat i gang. For der er en solid plan, jeg meget gerne vil kvittere for", siger hun.

Her til eftermiddag diskuterer de lærerstuderende, om de skal foretage et historisk kursskifte i forhold til synet på fremtiden for deres egen uddannelse. 

Lærerstuderende varsler markant kursskifte: Åbner op for et ja til en femårig uddannelse

For imens Danmarks Lærerforening i årevis har plæderet for behovet for at løfte uddannelsen op på kandidatniveau, har de lærerstuderende sagt nej tak - i hvert fald ind til i dag.

På Metalskolen i Jørlunde 35 kilometer nord for København er debatten netop nu i gang. Mødet blev indledt af en tale fra netop uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. 

Så kom dødsstødet til VLAK-regeringens ekspertgruppe

Ministeren støtter ikke ideen om en femårig læreruddannelse. Som folkeskolen.dk allerede sidste august kunne afsløre, har Ane Halsboe-Jørgensen derfor langt fra haft fidus til den ekspertgruppe, som VLAK-regeringen nedsatte for blandt andet at undersøge mulighederne for en femårig læreruddannelse. 

Sent i går aftes gav Ane Halsboe-Jørgensens så endeligt et officielt dødsstød til ekspertgruppen, der aldrig kom i gang med sit arbejde.

Ifølge ministeren er der behov for en mere praksisorienteret læreruddannelse samt en større samfundsmæssig anerkendelse af lærernes evne til at begejstre og lære fra sig. 

S vil styrke læreruddannelsen inden for de nuværende rammer 

Ikke meget konkret endnu

Ministeren er dog ikke meget for at pege på, hvilke konkrete ændringer hun ser for sig.

"Der er mange forskellige modeller, vi kan lade os inspirere af, og det er noget af det, som det kommende arbejde skal gøre os klogere på. Derfor vil jeg nødig konkludere nu, men selvfølgelig lytter jeg til de studernede, når de siger, at de mangler praktik. Og så mener, at der er brug for mere sparring, rygdækning og hjælp, når man står som nyuddannet lærer", siger hun.

Modsat tidligere ændringer af læreruddannelsen lægger ministeren ikke op til, at der skal laves én stor samlet ændring af uddannelsen. I stedet kan de studerende se frem til løbende justeringer.

"Forhåbentlig bliver det sådan, at arbejdet løbende vil føre til forbedringer i stedet for en langtrukken proces, hvor vi først ser en bedre uddannelse til sidst i arbejdet. Uddannelsen er allerede i gang med en udvikling, og den skal vi kvalificere og bygge videre på. Og så skal vi selvfølgelig også turde tænke de lidt større tanker i forhold til, om der er brug for strukturelle greb. Vi skal i gang hurtigst muligt, og vi ved ikke på forhånd, hvor lang tid vi får brug for", siger hun.

Fem-årig læreruddannelse kan have lange udsigter: Radikale foreslår 2030-plan

De studerende har længe peget på, at modulopbygningen, der blev introduceret ved den seneste ændring af læreruddannelsen i 2014 har fjernet progressionen og ført til mindre fordybelse og sammenhæng. 

"Det kan er et eksempel på noget, der kan ændres, uden vi skal gå ind og lave en lovændring", peger ministeren på.

Minister: For tidligt at sige, om der følger økonomi med

Ane Halsboe-Jørgensen siger samtidig, at det er for tidligt at svare på, hvorvidt der politisk vil blive sat penge af til det kommende løft af uddannelsen. 

"Meget handler om økonomi, men der er også noget, der ikke gør. Mit udgangspunkt er, at vi først tager en snak om, hvad der egentlig er behov for. Hvad er ønskerne? Hvad er de forskellige holdninger til, hvilken vej denne her uddannelse skal tage. På ryggen af det skal der så foregå en politisk diskussion, men det er vigtigt for mig, at det foregår i den rækkefølge. Det skal foregå nedefra og op".

Kommission skal undersøge fem-årig læreruddannelse - medlemmerne endnu ikke offentliggjort

Udover Ane Halsboe-Jørgensen holdt også lærerformand Anders Bondo Christensen tale, inden de lærerstuderende resten af eftermiddagen skal diskutere, hvorvidt de fremover vil vende tommelfingeren opad til tanken om at forlænge læreruddannelsen med et enkelt år. 

Lærerformanden har i gennem mange år talt for at løfte læreruddannelsen op på kandidatniveau, og dermed blev årsmødet indledt med en repræsentant for henholdsvis ja- og nej-siden til en udvidet  læreruddannelse.  

I sin tale kaldte Anders Bondo Christensen den finske læreruddannelse, der i årtier har været en kandidatuddannelse, for verdens mest praksisnære læreruddannelse. 

Tager Anders Bondo fejl?

"Jeg tror, at vi ser forskelligt på, hvilken retning uddannelsen skal drejes henimod. Jeg er bekymret, når man taler universitet. Jeg er bekymret, når man taler akademisering. Jeg tror, at uddannelsen har brug for det modsatte. Et stærkere udgangspunkt i praksis, og jeg er slet ikke i tvivl om, at de studerendes største ønsker lige nu er mere praktik, mere praksissamarbjede og en større evne til at begå sig i det klasseværelse, man skal ud i. Det er det vigtigste for mig, at vi kommer tættere på det", siger Ane Halsboe-Jørgensen. 

Forsker foreslår fem-årig læreruddannelse - og så turnus

"Men jeg foregiver heller ikke at vide alting. Så derfor er det vigtigt, at det der kommer til at ske på læreruddannelsen på min vagt bliver med udgangspunkt i hverdagens eksperter. Det har været vigtigt for mig, fordi jeg synes, at det er en fornuftig måde at lave politik på. Det er vigtigt at give noget ejerskab og begejstring til dem, der så også skal implementere det og få det til at blive til virkelighed", fortsætter hun.

Brug for flere læreruddannelser

Og så mener ministeren, at der er brug for flere steder i landet end i dag, hvor man kan læse til lærer.

"Hvis jeg får lov at drømme, så skal man i højere grad kunne uddanne sig til lærer i hele landet. Det har jeg som ambition, og jeg det arbejder, jeg hårdt for". 

Efter talerne fra Ane Halsboe-Jørgensen og Anders Bondo Christensen blev årsmødet lukket for pressen.

Folkeskolen.dk besøgte tilbage i vinteren 2016 den finske læreruddannelse:

Lang uddannelse giver finske lærere sexappeal DLF vil have femårig uddannelse, men lærerstuderende er skeptiskeFinland: Universitetet har gjort mig til en bedre lærerStuderende kommer i praktik hos ph.d.erFinsk læreruddannelse skaber undervisnings-eksperter