Bemærk: Der kommer løbende mere viden om coronavirus, og folkeskolen.dk har i august 2020 bragt to artikler, der tager højde for ny viden om virusspredning, red.:

Eksperter: Frisk luft i klasseværelset mindsker risiko for covid-19 Ny viden om corona-smitte: Afgørende at lufte ud i klassen

I den forgangne weekend tog landet så småt hul på debatten om, hvornår og hvordan den aktuelle lockdown skal afvikles. Lørdag foreslog sundhedsøkonom Jakob Kellberg i Politiken, at man starter genåbningen af landet ved at åbne skolerne. Hans begrundelse er, at børn ikke bliver så hårdt ramt af corona og derfor ikke vil komme til at belaste hospitalerne så hårdt, hvis de bliver syge. 

Men det er der stor risiko for, at de bliver, hvis skolerne genåbner med fuld klassekvotient, mens epidemien stadig raser. For det gennemsnitslige danske klasselokale kan hurtigt blive et landskab af kontaminerede overflader.

Højt CO2-niveau er en indikator på smittefare

Højt indendørs CO2-niveau er lig med en større risiko for smitte af sygdomme, ikke mindst luftvejssygdomme. En DTU-undersøgelse fra 2017 viste, at 91 procent af de 250 undersøgte klasseværelser havde højt CO2-niveau.

Det er ikke CO2-niveauet i sig selv, der er problemet i forhold smittespredning. Det er derimod den store koncentration af mennesker, som CO2-niveauet er udtryk for, fortæller Jørn Toftum, professor på DTU. For når mennesker er tæt på hinanden, er risikoen for smitte stor. Og udluftning, som ellers løser mange indeklimaproblemer, hjælper ikke her.

Professor om dårligt indeklima: "Det er veldokumenteret - tid til løsninger" 

"Problemet er, at skoleelever sidder for tæt", siger han.

"Der er typisk to kvadratmeter per elev i et dansk klasselokale og så lidt plads til læreren også. Det er ikke ret meget, og derfor er klasselokaler ideelle steder for smitte til at sprede sig. Også fordi man er mange, der rører ved det samme håndtag, bruger de samme toiletter og så videre".

Gør det nogen forskel om det er en nybygget skole med et godt, moderne ventilationsanlæg eller en ældre skole, hvor man kun kan få frisk luft ved at åbne vinduerne?

"Nu er det jo ikke medicin, der er mit speciale, men mit bedste bud er, at det gør det ikke" siger Jørn Toftlund. "Vi ved endnu meget lidt om hvordan corona reelt smitter, men selv den bedste udluftning vil ikke gøre meget forskel, heller ikke i forhold til de mikrodråber, eleverne eventuelt kommer til at nyse eller hoste ud i luften".

Høj luftfugtighed hjælper

Faktisk vil udluftning i klasselokalet kunne være med til at sprede smitten, i hvert fald teoretisk. Det er meldingen fra Søren Jakobsen, som er teknisk miljøleder i firmaet ArbejdsmiljøCentret.

"Problemet med at lufte ud er, at det får luftfugtigheden til at falde. Vi ved at vira, der nyses eller hostes ud, binder sig til fugtigheden i luften og falder ned på gulve og overflader. Dermed er der mindre risiko for at komme til at indånde vira, hvis der er høj luftfugtighed i lokalet", fortæller han.

"Det er reelt kun et problem i vinterhalvåret, hvor den relative luftfugtighed falder markant, når man lufter ud. Om sommeren er luftfugtigheden så høj, både ude og inde, at det ikke gør en forskel".

Skimmelsvamp: Dårligt indeklima skyld i daglige sygemeldinger

Så i det her tilfælde er det faktisk en fordel med høj luftfugtighed, som jo ellers typisk er noget, man gerne vil undgå?

"Ja, men rengøringsstandarden skal være høj, hvis det skal virke. Overflader skal tørres af ofte og man skal huske at spritte sine hænder grundigt af. Virus lægger sig jo ikke kun på gulvet, men også i vinduskarme og på de borde, eleverne sidder ved. Så gælder det om at huske ikke at røre sig i ansigtet, når man har siddet og arbejdet ved bordet. Og tørre bordet af ofte" siger Søren Jakobsen, som håber at skoler og kommuner vil huske på smittefaren, der er forbundet med et dårligt indeklima, nu hvor anlægsloftet er blevet fjernet, og der måske kan findes penge til at renovere skoler for.

Coronakrise kan føre til bedre indeklima på skolerne