Kvalmefremkaldende toiletlugt. Sahara-lignende tilstande i klasselokalerne om sommeren. Klassekammerater der gennem en længere periode er mutte og triste, men som bliver overset. Arealer på skolen, der aldrig bliver brugt, fordi de ikke appellerer til aktivitet og leg.

Det er blot få eksempler på, at undervisningsmiljøet for eleverne rundt omkring på landets skoler ikke altid er i top.

Nu skal eleverne inddrages én gang for alle - derfor er Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) og Danske Skoleelever gået sammen om en uddannelse til undervisningsmiljørepræsentanter, også kaldet UMR, gennem et kursus på én dag. Onsdag startede konceptet med kursus i Odense.

"Formålet med kurset er at klæde eleverne på til at blive undervisningsmiljørepræsentanter, og målsætningen er, at vi skal have en UMR på hver skole, men det er også muligt at uddanne flere UMR til hver skole", siger Charlotte Helbo Lund, fagansvarlig konsulent ved DCUM.

En undersøgelse viste sidste år, at kun én ud af ti skoler vælger en UMR blandt eleverne. Samtidig er kun 15 procent af elevrådene klar over, at de har ret til at vælge en.

90 pct. af skolerne vælger ikke en undervisningsmiljørepræsentant blandt eleverne 

Kursus giver elever nye værktøjer

Onsdagens kursus udspiller sig i gymnastiksalen påungdomsskolen i Odense, UngOdense. Der bliver i løbet af dagen blandt de kursusansvarlige og de 36 deltagende elever joket med, at hallen er af den slags, man gerne vil undgå, når der tales om indeklima.

Sommervarmen til trods er eleverne engagerede. De fleste er ikke blege for at tage ordet og give deres besyv med om, hvordan eksempelvis sager om mobning kan håndteres af UMR. Flere af dem har da også baggrund i det lokale elevdemokrati. Oliviasofie fra 8.x på Sct. Hans Skole er en af dagens deltagere, der nu kan kalde sig certificeret UMR. Dagens kursus gør hende klogere på elevers rettigheder. Blandt andet lærer hun, at der er krav om, at skoler laver årlige trivselsundersøgelser blandt eleverne.

100 elever uddannes i undervisningsmiljø i 2020 

"Vi har fået at vide, hvad vi kan gøre for at ændre nogle ting på skolen, og så har vi fået et ark til skoleledelsen, så de skal tage os mere seriøst", siger eleven, der også medlem af skolens elevråd.

"Jeg var ikke klar over, at skolerne skal  lave trivselsundersøgelser. Det har jeg fundet ud af nu, og det synes jeg er vigtigt, så vi kan sikre, at alle elever har det godt på skolen", siger hun.

Eleverne bliver i løbet af dagen klogere på, at undervisningsmiljø kan være mange ting, og "at I bliver nødt til at finde netop jeres spot", som Charlotte Helbo Lund fra DCUM formulerer det.

Det lærer de blandt andet, når de i en øvelse skal udvælge ét foto, der opsummerer, hvilket aspekt af undervisningsmiljø, de er vigtigst for dem. For Oliviasofie er indeklima særligt vigtigt:

"Indeklimaet er det vigtigste for mig. Ofte lugter der i klassen. Der er for varmt. Og vi har problemer med at åbne vinduerne, så vi kan få frisk luft ind".

Ulækre toiletter, mistrivsel og manglende pauser i det grønne. Et dårligt undervisningsmiljø kan komme til udtryk på flere måder.

"Elever skal være medskabere"

Indeklima er en tilbagevendende genstand for diskussion i løbet af dagen. Charlotte Helbo Lund nævner det også i forhold til, hvilke sager der er mest presserende for UMR at kæmpe for.

"Tillægsspørgsmålene til trivselsmålingen peger jo blandt andet på, at der skal gøres noget ved indeklimaet. Man kan jo ikke alle steder sætte helt nye ventilationsapparater op, men der kan være mindre justeringer, og her skal eleverne hjælpe til", siger hun.

Men er det ikke utopisk at tro, at eleverne pludselig kan komme med den forkromede løsning på problemet med dårligt indeklima?

"Det er selvfølgelig ikke lige til. Men det er en funktion og en kultur, der skal oparbejdes, og hvor eleverne skal være medskabere. Det er første spadestik i forhold til at inddrage eleverne i højere grad omkring undervisningsmiljø. De kan selvfølgelig ikke gøre det selv, og derfor er det vigtigt, at skoleledelserne bakker op", siger Charlotte Helbo Lund.

Udover at modtage et certifikat til sidst på dagen får eleverne også materiale med hjem til skoleledelsen, så de også bliver klar over dagens vigtigste pointer.

Som UMR har man flere partnere på en skole. Alt afhængigt af sagen kan man kontakte elevråd, skoleledelse, arbejdsmiljørepræsentant, og så er der mulighed for at få en plads i skolebestyrelsen, fortæller Charlotte Helbo Lund eleverne.

Politisk flertal pålægger ministeren at drøfte skoleindeklima med kommunerne 

Danske Skoleelever: "UMR-rolle skal være en selvfølge"

Fra Danske Skoleelevers side er det i de to såkaldte sekretariatsfrivillige, der leder kurset. De blev færdige med skolen sidste år og arbejder i år på forskellige projekter for DSE. Fremover skal de unge kunne styre UMR-kurser alene - uden deltagelse fra Simon Poulsen, der er 'voksen' organisationskonsulent i DSE.

"På længere sigt skal det gerne være noget, de sekretariatsfrivillige kan bære selv, men i starten kommer jeg til at støtte dem", siger han.

For Simon Poulsen er håbet også, at der på skolerne i fremtiden kommer til at være børn og unge, der taler elevernes sag i forhold til undervisningsmiljø.

"Forhåbningen er, at UMR bliver en fast instans, som alle skoler har. Det er ikke mere end 50-60 år siden, at man skulle kæmpe for at etablere et elevråd. UMR-rollen skal også være en selvfølge på skolerne", siger han.

For femte år i træk: Ingen fremgang i elevernes trivsel 

Elevdeltageren Oliviasofie håber på, at ledelsen hjemme på Sct. Hans Skole fremover vil lytte mere til eleverne, når de kommer med indvendinger i forhold til dårligt indeklima eller håndtering af mobning.

"Skolen lytter forhåbentligt mere til os, efter vi har fået et kursus. Nu er det ikke bare noget pjat, nogle børn kommer med. Nu har vi fået mere viden".

Der er allerede arrangeret kurser i København, Aarhus og Lejre Kommuner til efteråret. Prisen for en kommunal uddannelsesdag er 20.000 kr. for op til 40 elever.