Forsøget med teknologiforståelse har kørt i halvandet år på 46 skoler, og selvom lærerne er positivt stemt over for intentionen med faget, så går meget tabt i oversættelsen fra fagmål og læseplaner til klasseværelset.

Det viser den første store evaluering af forsøget, der netop er udkommet. Evalueringen er foretaget af Rambøll for Undervisningsministeriet.

Ifølge den oplever kun 24 procent af lærerne, at fagligheden i høj eller meget høj grad er let at forstå. 17 procent synes slet ikke, at den er forståelig.

Nyt fag er svært at forstå

Stort set samme andel har tilsvarende tilbagemeldinger, når der spørges til, om det er muligt at omsætte læseplanen og vejledningen til konkret undervisning.

Kun 10 procent svarer, at niveauet i læseplan og undervisningsvejledning er passende for eleverne på de forskellige klassetrin.

På halvdelen af pilotskolerne afprøves fagligheden som selvstændigt fag, mens den på resten integreres i eksisterende fag.

Ifølge evalueringen er det sværest at få greb om fagligheden på de skoler, hvor der undervises i teknologiforståelse som selvstændigt fag.

Sociale mediers skyggesider lettere end algoritmer

Det nye fag har fire kompetenceområder: Digital myndiggørelse, digitale designprocesser, computationel tankegang og teknologisk handleevne.

Snarere end at lære eleverne at anvende specifikke teknologier er det målsætningen for faget at gøre eleverne i stand til at skabe med teknologi og at forholde sig kritisk til den.

Men særligt den del af faget, der handler om computationel tænkning, volder problemer.

Målet er at sætte eleverne i stand til at oversætte en kompleks, virkelig problemstilling til noget, som kan løses ved hjælp af en computer - for eksempel ved hjælp af en algoritme.

"Ifølge flere lærere er refleksionen over, hvad en given handling medfører, og hvordan det kan overføres til andre situationer, som udgør et centralt element i computationel tankegang, særligt udfordrende", lyder det i evalueringen.

Eksperternes udkast: Nyt teknologifag skal ruste elever til at være medskabere af et digitalt samfund

Til gengæld opleves digital myndiggørelse som den del af den nye faglighed, der er mest motiverende at arbejde med. Her sættes der fokus på at tage kritisk stilling til teknologibrug.

Særligt mellemtrins- og udskolingslærere fremhæver vigtigheden af at tage etiske diskussioner med eleverne, som de let engageres i.

"Oplevelsen er desuden, at dette kompetenceområde kan være en øjenåbner for mere teknologikritiske lærere og pædagoger, som dermed bliver opmærksomme på, at teknologiforståelse handler om mere og andet end at lære at bruge teknologi", lyder det i evalueringen.

Eleverne rykker sig

Ifølge evalueringen er der indikationer på, at eleverne er blevet markant bedre til teknologiforståelse i løbet af de første to år i forsøget, selv om det understreges, at det er tidligt at konkludere.

Det understreges, at progressionen er udover hvad man normalt ser i takt med, at eleverne bliver ældre.

Også her er digital myndiggørelse det kompetenceområde, der bonner mest ud til positivsiden.

Mål for nyt fag har lixtal 89

Evalueringen peger desuden på, at eleverne i indskoling og på mellemtrin har fået størst udbytte af undervisning i den nye faglighed som selvstændigt fag, mens de største elever lærer mest, når teknologiforståelse integreres i fagene.

Et flertal af lærerne peger ifølge evalueringen desuden på, at udbyttet af undervisningen er højest, når den gennemføres i større, sammenhængende blokke frem for seperate enkeltlektioner.

Har ikke viden nok til at evaluere

Undervisningen på pilotskolerne foregår ved hjælp af såkaldte didaktiske prototyper.

Det vil sige en form for overordnede undervisningsforløb, som lærerne i varierende grad forventes at tilpasse til deres undervisning.

Forsøget har tre faser, og det er meningen, at prototyperne justeres til hver ny fase på baggrund af erfaringerne med den foregående.

Langt størstedelen af det pædagogiske personale anvender prototyperne i tilrettelæggelsen af undervisningen, og de oplever, at prototyperne bidrager til at styrke elevernes kompetencer i teknologiforståelse.

"Der er dog også pædagogisk personale, som peger på, at prototyperne generelt er formuleret i et svært sprog, at de ikke er bygget op på en overskuelig måde og at det kræver væsentlig redidaktisering, førend de kan anvendes i praksis på en måde, hvor det giver mening og er vedkommende for eleverne", påpeger evalueringen.

Redidaktiseringen af prototyperne opleves som tidskrævende, og det er sammen med den omfattende mængde af svært forståeligt skriftligt materiale en af de medvirkende årsager til, at personalets motivation er faldet i løbet af forsøgsperioden, påpeger evalueringen.

Med afsæt i prototyperne oplever de fleste lærere sig klædt på til at gennemføre undervisningen i teknologiforståelse. Når det kommer til at tilrettelægge og særligt evaluere undervisningen, er de dog mere udfordrede.

56 procent af lærerne svarer, at de udviklede undervisningsmaterialer i høj eller meget høj grad er med til at fremme elevernes teknologiforståelse.

Kun 23 procent er i stand til at evaluere undervisningen. En stort set tilsvarende andel - 24 procent - mener, de selv har viden og didaktiske kompetencer, der gør dem i stand til at evaluere undervisningen.

Resursepersoner er altafgørende

I løbet af forsøget har skolernes resursepersoner som for eksempel it-vejledere vist sig helt centrale, påpeger evalueringen.

Men det er meget forskelligt fra skole til skole, hvor meget tid resursepersonerne oplever at have til rådighed.

Lidt under halvdelen af ressourcepersonerne oplever, at de har begrænsede muligheder for at sparre med det øvrige pædagogiske personale på skolen.

Derudover peger lærerne ifølge evalueringen på, at de oplever teknologiforståelsesfagligheden som didaktisk nytænkende, fordi tilgangen til undervisningen er anderledes end den eksisterende praksis i andre fag.

For eksempel i forbindelse med de såkaldte iterative designprocesser, hvor designet aldrig er færdig men konstant justeres i forhold til andres feedback.

"Pædagogisk personale peger blandt andet på, at alle elever udfordres af den eksperimenterende tilgang, hvor svarene ikke er givet på forhånd. Det tvinger eleverne til at flytte fokus væk fra, hvad der er rigtigt og forkert og i højere grad fokusere på, hvordan et givent produkt forbedres, eller hvordan fejl udbedres", lyder det i evalueringen.

Det pædagogiske personale oplever overordnet, at det er en undervisningsmetode, der er med til at udvikle elevernes personlige kompetencer.

"Pædagogisk personale på tværs af klassetrin og delforsøg peger på, at undervisningen i teknologiforståelse styrker elevernes faglige selvtillid, vedholdenhed og samarbejdsevner", lyder det i evalueringen.

Forsøget med teknologiforståelse kører næste skoleår med. Herefter skal der fra politisk side tages stilling til, om fagligheden skal udrulles på alle skoler.