Lærere til elever med angst og skolevægring skal huske deres erfaringer med fjernundervisning, når klasselokalerne igen er fyldte. Samvær med lærere og klassekammerater gennem en skærm kan nemlig fungere som led i sårbare elevers gradvise eksponering til en normal hverdag i skolen. Det mener professor i klinisk børnepsykologi og leder af Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge (CEBU) ved Aarhus Universitet Mikael Thastum.

»Når elever med skolevægring skal tilbage i klassen, bruger vi en trappestigetilgang, hvor børnene arbejder med deres angst og bliver eksponeret for at gå i skole. Men fidusen er at gøre det gradvist, og der tænker jeg, at onlineundervisning kan være et rigtig godt trin på stigen i forhold til at vænne sig til at være i skole«, siger han.

Også skolepsykologernes formand, Jette Lentz fra Pædagogiske Psykologers Forening (PPF), peger på, at der kan være fordele ved onlineundervisning af denne elevgruppe. For elever med skolevægring kan føle sig mindre udsatte og få nye muligheder for at komme i spil i klassefællesskabet, når de sidder bag en computerskærm, mener hun.

»Psykologisk har vi alle sammen brug for fællesskab og samhørighed. Og det får nogle af disse elever måske bedre via onlineundervisningen. Hvis de har udfordringer i forhold til at følge med eller har udfordringer med deeres selvværd og er usikre, så kommer det ikke på samme måde til udtryk, når de er online«, siger Jette Lentz.

Husk kreativiteten

Mikael Thastum har ikke et konkret bud på, hvordan et fremtidigt onlinetilbud til børn med skolevægring kan se ud. Men han henviser til, at der allerede findes værktøjer, der kan give elever, som er fysisk forhindret i at sidde i klassen, følelsen af at være til stede. Blandt andet findes der robotter, som man kan se, høre og interagere med sine klassekammerater igennem, selv om man er derhjemme.

Fælles udmelding fra KL og ministeren: Særlig opmærksomhed på de udsatte børn 

»Som lærer handler det om at være så kreativ som muligt, for der er nogle børn, der har skolevægring i meget svær grad, som det ikke lykkes at få over i skolen. Der kunne man godt se for sig, at onlineundervisning vil være en kraftig eksponering for de her børn, fordi de i en vis grad er til stede«, siger han.

Mikael Thastum kan godt forestille sig, at børn, der har været isoleret på grund af skolevægring, er begyndt at få kontakt med lærere og klassekammerater gennem fjernundervisningen. Og nogle børn kan måske ovenikøbet få anerkendelse ved at mestre onlinesystemer bedre end andre børn og på den måde vokse i deres selvfølelse.

»For nogle børn er det her måske bare en fed måde at være sammen med andre børn på.

Det er bedre at kunne være med på denne måde end at sidde derhjemme uden at have kontakt med andre overhovedet. Det er der ingen tvivl om. Men vi må ikke affinde os med, at børn, der ikke vil i skole, bare kan sidde derhjemme og få onlineundervisning. Alle børn har brug for social kontakt og har brug for at prøve sig af i et reelt samvær med andre«, siger Mikael Thastum.

Mulighed for ændring af praksis

Sådan kan man gøre fjernundervisningen nærværende i dansk

Hvis onlineundervisning skal kunne bruges fremadrettet til at støtte sårbare elever, er det vigtigt at kigge på, hvad der har virket for eleverne både fagligt og personligt. Men griber man det rigtigt an, har denne undervisningsform potentiale, mener Jette Lentz.

»Nedlukningen har givet os nogle nye muligheder for at ændre vores praksis. Det er meget komplekst, men vi må prøve at analysere på vores nye viden for at finde ud af, hvor eleverne har blomstret og udviklet sig online. Og så skal vi bruge det gode derfra, for eksempel gradvis tilbagevenden til klassen for elever med skolevægring«.

Pædagogiske Psykologers Forening peger desuden på, at dialog og feedback fra eleverne er et vigtigt greb, hvis man skal lykkes med at bruge onlineundervisning på længere sigt.

»Nu har både lærere og elever fået erfaring med det, så kan de bidrage med at give noget feedback, både til os i PPF og til hinanden. Vi skal også spørge eleverne selv, hvad der har virket, og være åbne for de råd, de måtte have til os«, siger hun.

Samtidig gør Jette Lentz det klart, at man ikke må glemme, hvad man vinder ved at være sammen fysisk, og at det i sidste ende altid vil være målet.

»Gennem skærmen får eleverne jo ikke det nonverbale - smilet, klappet på skulderen. Alt det, som betyder rigtig meget for vores relationer«.

Klagenævn behandler fortsat mange sager om elever med skolevægring