Jan Mindegaard har kronisk leddegigt. Siden påske har været tilbage på arbejde på Strandgårdskolen i Ishøj syd for København.

"Jeg får to immundæmpende medicinpræparater, der alt andet lige betyder, at jeg lettere samler infektioner op. En af bivirkningerne er, at jeg lettere får infektioner i luftvejene. Jeg er 61 år, så jeg er i risikogruppen", siger Jan Mindegaard.

Han valgte inden skolestart at melde situationen ud til sine kolleger på Aula.

"Jeg har skrevet, at det ikke er fordi, jeg ikke kan lide dem, at jeg holder ekstra afstand, men fordi jeg er i risikogruppen. Mange reagerede på, at en af de behandlinger, jeg får, er kemoterapi. Det er ikke, fordi jeg har kræft, men det er den behandling, jeg får. Der er en stor forståelse for situationen. Lærerne spørger, om de må gå tættere på, før de kommer ind".

Lærere er mere udsatte end ledere

Selv synes han, han er bedre stillet i forhold til beskyttelse mod smitte end medarbejderne på skolen.

"Jeg har valgt at gå på arbejde. Jeg har slet ikke diskuteret det med mine ledere. Det er udelukkende mit valg. Jeg kan passe bedre på mig selv, end lærere og pædagoger kan, for de skal være tættere på ungerne. Vi har sat en skranke op, hvor der står adgang forbudt. Vi har begrænset, hvem der kommer ind på kontoret. Jeg har været ude at kigge på undervisning, men i meget større afstand end normalt. Jeg kan ikke være den leder, jeg plejer at være. Jeg ville så gerne tættere på, men jeg holder afstand til ungerne", siger han.

I påskeferien havde han travlt med at planlægge åbningen af skolen. Han blev også ramt af bekymring for, om han kunne gå på arbejde.

"Jeg skulle jo have fat i den behandlende læge. Men det kunne jeg ikke.  Jeg fik fat i en sygeplejerske. Jeg havde ventet i tre kvarter, men kunne ikke komme til at snakke med lægen. Sygeplejersken sagde, at ud fra det udsendte fra Sundhedsstyrelsen var der ikke grundlag for, at de skulle bede mig om at blive hjemme".  

På Strandgårdskolen er der også lærere, der er i risikogruppen.

"Allerede i påsken tænkte jeg på, hvad jeg kunne gøre for mine medarbejdere. Der er nogle, der er mere i risikogruppe, end jeg. Konkret har det betydet, at jeg lige nu har to lærere, der sidder hjemme og underviser, selv om de ellers skulle nede og tage sig af deres 3. og 5. klasse. De laver noget fornuftigt hjemmefra", siger Jan Mindegaard.  

Genåbning: Udskolingslærere skal undervise i indskolingen 

Gigtforeningen ønsker risikogrupper præciseret

Direktør i Gigtforeningen Mette Bryde Lind fortæller, at foreningen i disse dage har mange henvendelser fra lærere, skoleledere og pædagoger.

"Skolelederne spørger, hvad skal jeg gøre? Er det sikkert at få min kollega tilbage? Det er svært, når man ikke kender den præcise sygdomshistorie. Vi anbefaler derfor, at man ud fra et forsigtighedsprincip bør blive hjemme, hvis man tilhører risikogruppen. Det er speciallægen, der kan og bør afgøre, om man skal blive hjemme i længere tid, fordi man er særligt udsat for smitte. Indtil man har sådan en udtalelse, bør man finde løsninger, så man for eksempel underviser de store klasser hjemmefra", siger Mette Bryde Lind. 

Men det er ikke på alle skoler, at det kan lade sig gøre. 

"Det er meget forskelligt. Der er skoleledere, der siger, at de ikke kan få det til at hænge sammen. Vi taler med en del skolelærere, der føler sig tvunget til at gå på arbejde. Nogle er ok med det, andre er voldsomt påvirket af situationen og er bange hele tiden. Det synes jeg ikke er en holdbar situation, når man står med ansvaret for en gruppe børn. Så bør arbejdsgiveren være meget lydhør".

En af de ting, som Gigtforeningen forsøger at få politikerne til at afklare er, hvem, der præcist er i risikogruppen.

"Vi så gerne, at arbejdsgiveren har noget at forholde sig til. Hvis man er i indskolingen og ikke kan undervise hjemmefra, så arbejder vi på, at der kommer en lønkompensation. Folketinget har afsat 200 mio. kr. til at lønkompensere risikogrupper. Men den er ikke udmøntet endnu. Derfor ved vi heller ikke, hvem, der får glæde af pengene. Når vi ved det, vil det hjælpe skolelederne".

Corona-ramt lærer: Skole og kommune har håndteret det forbilledligt

DLF: Svært at få en individuel vurdering fra lægen

Danmarks Lærerforening hører også fra lærere i risikogruppen. Rådet fra DLF er, at man skal kontakte sig læge. 

"Din læge skal foretage en konkret og individuel sundhedsfaglig vurdering af din sygdom og på den baggrund vurdere, om det er forsvarligt, at du møder på arbejde. Din læges sundhedsfaglige vurdering beror på Sundhedsstyrelsens retningslinjer", lyder rådet fra DLF.

Se Sundhedsstyrelsens svar til Anders Bondo: Det handler om, hvor syg du er af fx diabetes 

DLF har bedt Sundhedsstyrelsen forholde sig til, at nogle læger kun har henholdt sig til de generelle retningslinjer og ikke til en individuel vurdering af, om det er risikofyldt for den enkelte at møde på arbejde, hvis man er i risikogruppen. 

Til det har Sundhedsstyrelsen svaret, at det altid vil være på baggrund af en individuel vurdering, om det vurderes sundhedsmæssigt risikofyldt at starte på arbejde. Sundhedsstyrelsen er ved at præcisere risikogrupperne, lyder svaret til DLF. 

"Sundhedsstyrelsen vil sammen med de forskellige lægevidenskabelige selskaber forsøge at nuancere og præcisere, hvordan anbefalingerne skal lyde for de enkelte risikogrupper og tilstande. Både ift. at kunne skærpe anbefalinger, hvor det er nødvendigt, men i lige så høj grad for at kunne fjerne unødig bekymring hos andre. Forventningen er, at der vil kunne udarbejdes mere præciserede anbefalinger", lyder det fra Sundhedsstyrelsen.