Danmarks Lærerforening gennemførte først i april en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af de medlemmer, der arbejder som lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen. 2035 lærere, som haft nødundervisning under coronanedlukningen, har svaret.

Undersøgelsen viser, at lærernes nødundervisning ofte er mindre varieret end den almindelige undervisning, at eleverne har arbejdet mere i forlagenes portaler med færdige forløb, at mulighederne for at tilpasse undervisningen til den enkelte elev for de fleste lærere er dårligere end normalt og at mulighederne for at arbejde med tværfaglige forløb for mange lærere er dårligere end normalt.

"Det er jo ikke fordi, der ikke undervises via portaler fra forlagene normalt", siger formand for Lærerforeningens undervisningsudvalg Regitze Flannov til folkeskolen.dk. "Foruden så meget andet. Men nu er der bare ikke så meget andet, så det er ret logisk".

Mindre variation og tværfaglighed

Undersøgelsen viser også, at lærerne har sværere end normalt ved at tilpasse deres undervisning til den enkelte elev, den bliver mindre varieret end normalt, og der bliver mindre undervisning på tværs af fagene, end der plejer.

Online nødundervisning på fjerde uge: Nu bliver det hverdag

78 procent af lærerne har løbende haft kontakt med alle deres elever, og koordineringen med forældrene derhjemme er også gået fint, viser undersøgelsen. Alligevel har over halvdelen af de adspurgte lærere - 58 procent - elever, der ikke deltager i den undervisning, læreren stabler på benene via sin computer. 

Det er hovedsageligt elever med faglige og sociale problemer, der falder ud og ikke får noget ud af fjernundervisningen, viser lærernes bevarelser.

"Det er jo noget, vi - og i øvrigt alle partier i Folketinget - hzar været opmærksomme på lige fra starten", fremhæver Regitze Flannov. "Der ér nogle elever, som det på grund af deres vilkår hjemme er svært at nå". 

"Og det er jo de tilfælde, hvor man som lærer hurtigst muligt må tage kontakt til sin skoleleder, og så kan det komme på tale, at også nogle af de ældste må komme hen på skolen".

Regitze Flannov oplever dog generelt, at efter en kaotisk start, hvor mange forældre følte sig overvældet over de opgaver og materialer, der pludselig kom ind ad døren derhjemme, så har man nu nogenlunde fundet melodien for nødundervisningen, så der også efterhånden bliver plads til mere kreativitet.

"Og lærerne har selvfølgelig mere fokus på de sårbare elever og har ekstra kontakt med dem, men det er bare næsten umuligt, hvis der slet ikek er opbakning hjemme. Det er en kæmpe udfordring, og der er ingen tvivl om, at når vi kommer tilbage i skolen, så er der et kæmpe efterslæb, som skal rettes op. Dér skal vi give dem fuld omsorg, målrettet undervisning - hele pakken, og der bliver brug for så mange to-lærer-timer og ekstra resurser som muligt", siger Regitze Flannov.