Hele forhandlingsdelegationen bag lærernes arbejdstidsforhandlinger besøgte den 21. februar Espe Skole. Tillidsrepræsentant Mette Steinmejer står forrest nr. 2 fra højre. Skoleleder Vibeke Munck og arbejdsmiljørepræsentant Maiken Clausen står bagerst som nr. 1 og 2 fra højre.
Arbejdstidsforhandlinger: Bondo og Ziegler fik gode råd med fra Espe Skole
Lærernes arbejdstidsforhandlinger fortsætter i nedlukningstiden. Inden forhandlingerne besøgte Anders Bondo, Michael Ziegler og resten af forhandlerne Espe Skole på Fyn. De fik råd med hjem om, hvordan samarbejde mellem ledelse og lærere kan fungere optimalt.
”Her på skolen klarer vi uenigheder igennem dialog, og udgangspunktet er altid, at vi skal lave den bedst mulige skole for børnene”, siger Vibeke Munck, skoleleder på Espe Skole.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvordan får vi struktureret et forpligtende samarbejde mellem lærere og ledelse med fokus på at skabe god skole for eleverne? Det spørgsmål var forhandlerne fra KL og Lærerforeningen på besøg hos Espe Skole i Ringe på Midtfyn for at finde svar på - flere uger før corona-nedlukningen af de danske skoler. Med de to topforhandlere - DLF-formand Anders Bondo Christensen og formand for KL's Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler - og blandt andre også KL-formand Jacob Bundsgaard ved bordet fortalte skoleleder Vibeke Munck, tillidsrepræsentant Mette Steinmejer og arbejdsmiljørepræsentant Maiken Clausen om samarbejdet på Espe Skole. "Mødet varede to timer, og den første halve time fortalte vores kredsformand Peter Lund Andersen og kommunens chef for Opvækst og Læring, Christian Elmelund-Præstekær om lokalaftalen her i Faaborg-Midtfyn Kommune, og så tog vi tre over bagefter", fortæller Vibeke Munck.
Ledelsen udmærker sig I Faaborg-Midtfyn Kommune sikrer lokalaftalen hver lærer et maksimalt undervisningstimetal på 26 timer ugentligt samt en årlig egen forberedelsespulje på 210 timer. Yderligere fastslår lokalaftalen, at lærerne arbejder 35 + 5 timer - med 35 timers tilstedeværelse på skolen ugentligt. Heraf er to timer yderligere forberedelse - ud over de 210 timer - og for hvert teamsamarbejde, lærerne er med i, sættes én time ud af de 35 timer af til teamsamarbejde. Derudover har alle lærere i kommunen ret til 45 minutters flextid ugentligt. "Det er de kommunalt fastsatte rammer, men det er op til den enkelte skoleleder at udmønte rammerne, og her udmærker ledelsen på Espe Skole sig", mener både Mette Steinmejer og Maiken Clausen.
Skole i et tillidsfuldt samarbejde Men hvad er det, Espe Skole gør, som er værd at drage på besøg fra hovedstaden for at kigge nærmere på?
Annonce:
Det handler om et godt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse, hvor dialog ses som en forudsætning for, at ledelse overhovedet kan lykkes. Og hvor medindflydelse, ordentlighed, tydelighed og tillid fremfor kontrol er nøgleordene. For på Espe Skole laver de ikke skole i konflikt mellem medarbejdere og ledelse, men i et tæt tillidsfuldt samarbejde, fortæller de. "Her på skolen prioriterer vi medarbejdertrivsel, ordentlighed, gennemsigtighed, vigtigheden af at personalet kan følge med i, hvad der foregår, og at de bliver medinddraget i at løse problemer og tage beslutninger", siger Vibeke Munck.
Mange møder sikrer dialog Det gør skolen blandt andet ved at have en struktur med mange møder fastlagt i et årligt revideret mødeårshjul.
Skolen holder MED-møder en gang om måneden. Skoleleder og tillidsrepræsentant mødes en gang om ugen. Skoleleder og arbejdsmiljørepræsentant holder møder seks gange om året. Der er som udgangspunkt triomøder med alle tre fire gange om året. Derudover holder skolen lærermøder hver tredje uge i halvanden time. "Her taler vi om alt fra nye tiltag til skoleårets planlægning - alt med en meget høj grad af medindflydelse. Samtidig er vi også et lille sted med en leder, der kører med åben dør, så vi kan også altid sige tingene til hinanden og få løst eventuelle problemer i fællesskab", fortæller Mette Steinmejer. Procesplaner med mening Skoleleder Vibeke Munck laver procesplaner, hvor det giver mening - for eksempel for Forårs-sfo og årsfester. Procesplaner, der detaljeret beskriver hvornår, hvad og hvem gør hvad. I forhold til skoleårets planlægning laver Vibeke Munck også en procesplan, som først tillidsrepræsentant Mette Steinmejer ser, og som derefter sendes ud til alle lærere. Derefter afholder Vibeke Munck MUS-samtaler med hver enkelt lærer, hvor de fortæller om ønsker til undervisning, efteruddannelse mv. "Først fastlægges de store fag; dansk, matematik mv. Derefter tager vi en runde mere med de små fag. Ligesom i alle andre spørgsmål klarer vi uenigheder igennem dialog, og udgangspunktet er altid, at vi skal lave den bedst mulige skole for børnene", fortæller Vibeke Munck. "Der er ikke så store uenigheder, og vi har mulighed for at skrive os på alle fag, og så løser vi det i fællesskab", forklarer Maiken Clausen.
Detaljeret opgaveoversigt Når skoleåret er planlagt, får hver medarbejder en detaljeret opgaveoversigt, men uden tidsangivelse på. Opgaveoversigten gennemgås skoleleder og medarbejder imellem. "Specifikke tidsangivelser låser tingene fast på en uhensigtsmæssig måde, og jeg vil gerne have en fleksibilitet i forhold til hver enkelt medarbejder. For der er stor forskel på, hvor lang tid forskellige medarbejdere bruger på den samme opgave". "Så jeg gennemgår opgaveoversigten med hver enkelt medarbejder og fortæller, at jeg regner med, at de for eksempel bruger 10 timer til en specifik opgave, men hvis de kun bruger 8 timer, er det fint med mig, så kan de bare overføre den til noget andet", forklarer Vibeke Munck. Mette Steinmejer kunne godt ønske et specifikt tal ud for hver opgave. "Fordi der i puljer uden tid kan lægges et endeløst arbejde, men da der er stor gensidig tillid mellem leder og lærere til, at man laver sit arbejde, er det til at være i", siger hun.
System baseret på tillid - ikke kontrol Hver medarbejder får derefter sendt et skema ud med antal timer, hvor de selv kan sætte aktiviteter ind og tælle ned, så det går op med det samlede antal timer, den årlige 210-timers forberedelsespulje og den ugentlige flextid på ¾ time.
Annonce:
"Vibeke holder ikke øje med, om vi bruger vores flex, vores forberedelse, eller hvor meget vi arbejder. Skemaet er til vores eget brug - ikke til kontrol. Og systemet her på skolen fungerer netop godt, fordi det er baseret på en stor grad af tillid - og ikke på kontrol. Her tror vi på, at enhver gør det, de skal", siger Maiken Clausen. Forberedelsespuljen på de 210 timer følger skolen op på hvert halve år, for at se om noget skrider.
"Med 210-timers puljen er der sat ring om lidt af vores forberedelse. I forhold til vores to skemalagte ugentlige forberedelsestimer kan vi godt blive taget til akut opståede vikarbehov, men ledelsen gør meget for, at vi får forberedelsen på et andet tidspunkt".
"Fordi her ved både ledelse og medarbejdere, at god undervisning kræver forberedelse. Så vi har et fælles fokus", pointerer Mette Steinmejer.
Ved skoleårets afslutning sender Vibeke Munck en årsopgørelse ud til alle medarbejdere, og er de uenige i opgørelsen, arbejder de for meget, bliver puljer ikke brugt eller andet, bliver de bedt om at komme til Vibeke Munck med det.
"Så vi sammen kan tage dialogen om det og justere tallene til, så det passer", siger Vibeke Munck. Dialog og gennemsigtighed er som skrevet et nøgleord på Espe Skole, og derfor sender Vibeke Munck også et ugentligt nyhedsbrev ud til samtlige medarbejdere.
"Det er både nyt fra kommunen, interne nyheder om nye elever, nyt personale og beslutninger fra kommunalbestyrelsen om for eksempel at sætte brugen af nationale test på pause", fortæller hun. Såvel Mette Steinmejer som Maiken Clausen er glade for nyhedsbrevene, fordi de kort og informativt giver vigtig information - uden at det overbebyrder medarbejderne.
Samarbejde giver lavt sygefravær Med den store grad af tillid og medinddragelse løses udfordringer også i fællesskab. Efteruddannelse er en mangelvare mange steder på grund af slukne kommunekasser, men på Espe Skole har de fundet alternative metoder internt til opkvalificering. Hvor de bringer interne resurser i spil. Fokus er pædagogiske debatter om praksis. Startende med cases udenfor skolen - og på sigt forhåbentligt også medarbejdernes egen praksis. Det gode samarbejde på Espe Skole giver pote. Skolen har en lav personaleoudskiftning, høj 'social kapital', et godt arbejdsmiljø og et lavt sygefravær - 2,9 procent de seneste 12 måneder.
God stemning Alt det fik forhandlingsdelegationen med hjem fra Espe Skole, og mødet forløb, ifølge de tre, stille og roligt med en god stemning mellem parterne.
"Hele konflikten i 2013 taget i betragtning var det da lidt mærkeligt at have Michael Ziegler på besøg, og det føltes lidt som at skulle til eksamen, men reelt var det som at mødes med alle andre, og de var meget interesserede i at høre, hvordan vi gør det her på Espe Skole", siger Maiken Clausen. Håber på central arbejdstidsaftale De håber, deres input var brugbart, og alle tre håber, at forhandlingerne ender ud i en central arbejdstidsaftale, så lærerne ikke længere skal arbejde under en lov. Skoleleder Vibeke Munck håber på en aftale med en stor grad af fleksibilitet, da de enkelte skolers behov er meget forskelige. Arbejdsmiljørepræsentant Maiken Clausen håber også på en større grad af fleksibilitet, og på at alle de mindre opgaver, som en lærer varetager, også tænkes med. Tillidsrepræsentant Mette Steinmejer håber på en arbejdstidsaftale med et loft over antal undervisningstimer og et hegn omkring et minimum af forberedelsestid.
