Lærere har en meget stærk fortælling om, hvad en god lærer er, og det er meget svært at leve op til den fortælling, i den organisering, der er af skolen i dag, fortæller lektor, ph.d., Pia Rose Böwadt.

Hun er en af tre forskere, som står bag fire kvalitative undersøgelser blandt tidligere, nuværende og kommende folkeskolelærere. Forskerne har set på, hvordan lærere, som forlod folkeskolen efter lockouten, arbejdstidsloven og skolereformen, oplever skolen. De har blandt andet via folkeskolen.dk delt links til en spørgeskemaundersøgelser, som de har  bedt lærere svare på. ét spørgeskema var målrettet lærere, som havde valgt at forlade skolen efter 2013. Et andet var til lærere, som er i folkeskolen i dag, og og et tredje spørgeskema var rettet mod de lærerstuderende. Undersøgelserne er foretaget mellem 2016 og 2019. Nu har forskerne set på undersøgelserne på tværs og udgiver i dag bogen "Lærere mellem engagement og afmagt" om deres fund.

Læs anmeldelsen af bogen: Sådan går I og har det i kølvandet på lov 409

"Vi har været meget optaget af det, vi i bogen kalder idealet om den gode lærer. Dén lærer er en meget robust figur. Vi møder den samme fortælling om den lærer både fra lærere, som har forladt skolen, hos dem, som er i skolen og hos de lærerstuderende", siger Pia Rose Böwadt og forklarer, hvad lærernes selvbillede er:

"En god lærer har fokus rettet på eleverne. Man er fagligt optaget, men bestemt også socialt optaget. En god lærer forpligter sig over længere tid. Lærerne motiveres af, at de uddanner den kommende generation og ønsket om at gøre en forskel for børn. Det er en meget stærk motivation", siger Pia Rose Böwadt.

"De har en fortælling om, at selv om det er svært, så går de på arbejde, for de kan ikke svigte eleverne. Men det er også dét, som får dem til at stoppe. De stopper, når de ikke har muligheden for at være den gode lærer".  

Lærere forlader folkeskolen for at få tid til at gøre jobbet professionelt 

Opråb til parterne omkring skolen

De fire rapporter har været downloadet mere end 3000 gange. Forskerne har været rundt og fortælle om resultaterne. Nu har de samlet dem i en bog, som de håber kan give yderligere anledning til at få lærere, Lærerforening, politikere og andre parter omkring skolen til at stoppe op og se på, hvad der sker lige nu - og om det er den rigtige vej, man går.

"Vi står med en meget stærk lærermotivation, som er værd at værne om. Men den kommer til at clashe med de organisatoriske vilkår, som er i skolen. Budskabet er, at man skal være opmærksom på, at når den stærke læreridentitet støder sammen med nogle vanskelige organisatoriske ting, så går det ud over skolen".

Verdens bedste job, som mange lærere ikke holder til 

Pia Rose Böwadt stiller selv spørgsmålet, om lockout og arbejdstidslov har ændret noget. Har lærerne ikke altid brokket sig over mange opgaver, og over at de bliver fjernet fra kerneopgaven?

"Vi hævder, at der er sket et skifte i tonen. Lærerne er blevet ramt et sted, som er mere end arbejdsvilkår. Lærerne er blevet ramt på et eksistentielt plan. Nogle oplever, at de skal gå på kompromis med deres menneskesyn, og det er noget andet, end hvis det handler om, at arbejdsvilkårene ikke er gode nok. Efter lockouten og lov 409, så handler det ikke bare om arbejdsvilkår, men også om et større meningstab, som man bør være opmærksom på", siger hun og fortæller, at forskerne er overraskede over, hvordan lærerne forsøger at løse de strukturelle problemer med individuelle løsninger.

"Det er påfaldende, når man læser på tværs af de fire rapporter, er at lærerne styrer mod individuelle strategier i forhold til at løse et problem, der er strukturelt", siger Pia Rose Böwadt. "Det er skidt. For det første kan man ikke individuelt løse et strukturelt problem, og så er det også opskriften på stress, når man tror, man selv skal løse det".  

Lærerstuderendes strategier 

Hun giver et eksempel fra undersøgelsen af lærerstuderendes holdninger.

"Lærerstuderende på 1. semester ville ikke forholde sig til, at der er nogle problemer, når de kommer ud i skolen.  De siger: 'Jeg brænder nok for det. Jeg er omstillingsparat'. Det er glædeligt, at de har den optimisme, men det er også problematisk, at de tror, de kan bære den igennem på eget engagement. Det er farligt, at det skal være op til den enkeltes engagement, om det holder eller ej".

På 7. semester er holdningen lidt anderledes.

"På 7. semester er de optagede af, at hvis de vælger den rette skole, så skal det nok gå. De forsøger at drible uden om problemer ved at finde en skole uden problemer. Men det løser jo bare ikke det overordnede strukturelle problem".

Undersøgelse: Fremtidens lærere frygter folkeskolen 

Pas på lærernes motivation

Pia Rose Böwadt kan ikke svare på, hvad lærerne skal gøre i stedet for at finde individuelle løsninger.

"Det er et godt spørgsmål. Det ville være gavnligt, hvis man kunne stå sammen om at sige, at der er strukturelle problemer, frem for at det opleves som, at det skal den enkelte, som skal løse dem".

I forbindelse med udgivelsen af bogen afholdes et debatarrangement, hvor forskere og skoledebattører får stillet spørgsmålet om, hvad der skal ske med folkeskolen, og hvad man skal gøre for at bevare lærernes motivation.

"Skal vi ændre på lærerne, eller skal vi ændre på skolen? Det er svært at diktere folks motivation, så den passer bedre end i strukturen. Det er meget problematisk, og derfor bliver man nødt til at se på det på nye måder", siger Pia Rose Böwadt.