"Det står i vores kommissorium, at vi skal repræsentere forskellige perspektiver, erfaringer og synspunkter. Den opgave har vi løst som en demokratisk strækøvelse og det glæder jeg mig over", siger professor Peter Dahler-Larsen, som har været rådgivningsgruppens formand. "Det har vi endda gjort med et flot kunstnerisk indtryk, synes jeg, for jeg ville ikke selv have forudset at vi kunne komme med så mange ting, vi er enige om. Hvis man ønsker at se konturerne af en ny måde at bruge de nationale test på - et nyt koncept - kan man udmærket finde det blandt de anbefalinger, vi er enige om, mener jeg".

Enig anbefaling: Skift de adaptive test ud med nye, moderne test

En demokratisk udfordring og en smuk løsning

Rådgivningsgruppens katalog af anbefalinger er bygget op, så de første 33 anbefalinger er dem, alle medlemmerne står bag. Derefter følger anbefalinger, som et flertal af gruppens medlemmer støtter op om og til sidst er der et par anbefalinger, som kun et mindretal vil stå på mål for. Under de fleste af anbefalingerne findes både argumenter for og imod anbefalingen.

"Det er en del af gamet med den demokratiske udfordring vi har haft - at det er helt ok at vi har forskellige opfattelser og at forskellige anbefalinger kommer frem" siger Peter Dahler-Larsen. "Inde under hver anbefaling har vi vist argumenterne for og imod. Det synes jeg er en smuk ting at gøre, og det betyder også at politikerne kan danne sig et billede af den diskussion, vi har haft. Hvad vælger man til og fra, hvis man vælger at følge den enkelte anbefaling? På den måde har vi løst en demokratisk opgave, samtidig med at vi har skullet mene noget om testene".

Nationale test: Forligskredsen mødes i morgen

I lyset af den megen debat om netop de nationale test, er det fint at debatten i rådgivningsgruppen lægges tydeligt frem, mener Peter Dahler-Larsen.

"Der har været brug for at man lytter til hinanden og lægger sine præmisser frem" siger han.

"Så har vi kunnet gøre det, som har gjort virkelig meget i rådgivningsgruppen, nemlig se på hvad der skal fremefter. Det er let nok at fokusere på hvad der har været af problemer, det ved vi fra debatten om Vives evaluering. Men når vi ser på hvad der skal til at ske, så får man en flerhed af forslag - og det er fint at man kan se forskelligheden. Det fremmer den demokratiske debat og giver politikkerne noget at vælge imellem så vi kan se hvor de står, når de på et tidspunkt forholder sig til problemet."

Fortalere for de nationale test trækker sig fra konference med Kreiner og Bundsgaard

Skal de nationale tests overhovedet være nationale?

Noget af det, alle medlemmer ikke er enige om, er om der overhovedet skal være nationale test. Et flertal mener at det er den bedste måde at teste på, mens en del af gruppens medlemmer argumenterer imod, blandt andet med den indvending, at obligatoriske nationale test let bliver high stakes.

Det betyder at de for eksempel kan blive brugt til at rangliste skoler, og at testen derfor medfører en risiko for at skolerne forfalder til teaching to the test. I visse andre landes skolesystemer, for eksempel det højt besungne finske, testes kun et tilfældigt udvalg af elever, hvilket giver viden om skolesystemets generelle niveau og ikke bruges som pædagogisk redskab. Hvilket binder an til en anden af rapportens anbefalinger, som et flertal - men altså ikke alle - står bag, nemlig at der 'på sigt' skal udvikles på sidestillede testsystemer: Et til pædagogisk brug og et, der kan fungere som styringsredskab.

Bundsgaard: Ny regerings udmelding om nationale tests er 'virkelig opløftende'

"Og det er så et en af de få anbefalinger, jeg ikke kan støtte", siger Peter Dahler-Larsen.

"Jeg finder det uhensigtsmæssigt, hvis en elevgruppe skal testes to gange fordi lærere og ledelse skal bruge forskellige resultater og at lærere ved noget som ledelsen ikke ved og omvendt. Men med den model vi har valgt for at fremlægge anbefalingerne, er det fair nok, at der står noget i rapporten, som jeg ikke er enig i".

Norske nationale test lykkedes først efter en to-årig time-out