Mens antallet af lærere, der modtager en fyreseddel, har været støt stigende, lykkes det samtidig Danmarks Lærerforening (DLF) at kradse et stigende millionbeløb hjem til de afskedigede lærere - enten i godtgørelse eller ved at forhandle sig til længere opsigelsesvarsler.

Det fremgår således af en statistik fra DLF, at det i 2018 lykkedes lærernes organisation at forhandle godt 11,1 million kroner hjem til afskedigede lærere, hvor det samlede beløb året før var cirka 8,3 millioner kroner.

I alt måtte DLF involvere sig i 836 sager med fyrede lærere i 2017, og tallet steg til 915 sager året efter. Grundene til, at lærere bliver afskediget, er især sygdom, arbejdsmangel - eller besparelser - og såkaldt diskretionære årsager, hvilket typisk handler om samarbejdsproblemer eller uegnethed.

I 209 af de 915 sager i 2018 er DLF gået ind i sagen og har forhandlet sig til forbedrede økonomiske vilkår for medlemmerne enten i form af øget godtgørelse eller forlængede opsigelsesvarsler. I 25 sager har DLF formået at få kommunerne til at tilbagekalde opsigelserne, når det har vist sig, at der ikke har været en saglig begrundelse for afskedigelse.

Og det er ifølge faglig leder og advokatfuldmægtig i Lærerforeningen Camilla Bengtson selvfølgelig den bedste løsning.

»Det er jo helt klart positivt, især for dem, der så stadig har lyst til at blive der. Men det er ikke altid, folk har lyst til at blive der, når først de er blevet varslet afskediget«, siger hun.

Hurtigere på aftrækkeren

Formanden for DLF's arbejdsmiljø- og organisationsudvalg, Thomas Andreasen, glæder sig på den ene side over, at det er lykkedes at forhandle flere penge hjem til medlemmerne, men pointerer samtidig, at det sker på en trist baggrund.

»Vi er selvfølgelig glade for og tilfredse med, at vi kan hjælpe med det her. Det bliver jo til rigtig mange penge, og det er godt. Men det sker på en trist baggrund. Der er nogle, der har mistet deres arbejde - og nogle har også mistet det usagligt i en eller anden udstrækning. Det har dermed også givet et større forhandlingsrum, fordi kommunerne på forhånd ikke helt har gjort, som de skulle«, siger Thomas Andreasen.

Han påpeger samtidig, at stigningen i antallet af afskedigelsessager fortsatte i 2019, hvor man allerede i efteråret overhalede de samlede afskedigelsestal for hele 2018.

»Det er altid ærgerligt at miste sit arbejde, og især hvis det sker på en urimelig baggrund. Det kan hverken vi eller kommunerne være tjent med. Men jeg synes, at vi gennem de senere år har kunnet se, at kommunerne er blevet lidt hurtigere på aftrækkeren med for eksempel at afskedige ved sygdom. Jeg ser gerne, at kommunerne bliver bedre til at se, om man kan gøre nogle ting for at undersøge, om medarbejderen kan blive på skolen«, siger Thomas Andreasen.

I alt er det lykkedes DLF at skaffe lærere samlet set 3,7 millioner kroner ekstra ved at forhandle sig til længere opsigelsesvarsler. I alt har medlemmer fået deres opsigelser forlænget med samlet 94 måneder, der er vurderet til 40.000 kroner per måned. Hertil kommer godtgørelse, hvor lærere samlet har modtaget cirka 7,4 millioner kroner.

Flere sager om arbejdsmangel

De 915 afskedigelser i 2018 fordeler sig på 428 afskedigelser på grund af sygdom, 377 afskedigelser på grund af diskretionære eller andre årsager og i alt 110 kommunale sager - der dækker over 325 enkeltsager - på grund af arbejdsmangel. Alle tre områder tegner sig for stigninger i forhold til året før - men den mest markante stigning finder sted inden for arbejdsmangel, hvor antallet af enkeltsager er steget fra 288 i 2017 til 325 i 2018.

Ifølge Camilla Bengtson er det typisk ikke i sager om afskedigelse på grund af arbejdsmangel, at DLF kan forhandle så mange penge hjem - medmindre der ved afskedigelsen er lagt vægt på ulovlige kriterier som for eksempel alder, handicap eller graviditet.

Udvalgsformand Thomas Andreasen bryder sig i øvrigt ikke om begrebet arbejdsmangel ved kategoriseringen af afskedigelsessager.

»Der er jo masser af arbejde på skolerne, så det er, fordi der skal spares. Det er jo det reelle ord. Det er ikke, fordi der ikke er noget at lave. De lærere, der er tilbage, får bare alt for travlt«, siger han.