Mange skoler og kommuner lever ikke op til kravet om at sikre elever tre kvarters bevægelse i løbet af skoledagen - og fremover får Dansk Skoleidræt ikke længere 12 millioner om året til at understøtte at flere skoler formår at leve op til kravet.

Det var temaet ved en høring i Folketingets Landstingssal, hvor politikere og interessenter på skoleområdet drøftede, hvordan skolerne når målet om 45 minutters motion og bevægelse i løbet af skoledagen.

I fredags viste den seneste følgeforskningsrapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), at reformens mål er langt fra at blive indfriede. 

Ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil er der derfor brug for at 'gen-kickstarte' reformen.

"Vi er ikke i mål, og vi kan heller ikke forvente at være i mål endnu. Derfor er det vigtigt, at vi får gen-kickstartet reformen. For vi kan se, at det i nogle kommuner er fladet ud til det stadie, vi var på inden reformen", lød det fra ministeren.

Trods de fraværende resultater manede ministeren imidlertid til tålmodighed. For forskning viser, at implementering af store reformer kan tage op til 15 år, sagde ministeren.

Tom pengekasse truer bevægelse i skolen

Forskellige opfattelser af virkeligheden

Høringen blev indledt med et oplæg fra generelsekretær for Dansk Skoleidræt Bjørn Friis Neerfeldt.

Udover stagneringen af bevægelse i undervisningen, pegede han blandt andet på, at der på de enkelte skoler er vidt forskellige opfattelser af, hvad bevægelse dækker over, og hvordan skolerne griber det an.

Ifølge tal fra Dansk Skoleidræt mener 60 procent af skolelederne, at der er skabt en fælles forståelse af, hvad bevægelse er, mens kun 20 procent af personalet er af samme holdning.

"Vi ser, at der er en stor forskelligartet forståelse af, hvad bevægelse egentlig er. Hvorfor gør vi det, vi gør? Og hvad er det dermed, vi skal gøre?", fortalte Bjørn Friis Neerfeldt.

Hvis det skal lykkes at komme i mål med lovkravet, pegede flere af dagens aktører også på, at det er afgørende med et tættere samarbejde mellem skole og kommune.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil erkendte her, at der også tilfalder nationalpolitikerne et stort ansvar.

"Vi skal have et fokus på at følge op på lovgivning, når vi vedtager store reformer. Implementeringen er 90 procent af et lovgivningsarbejde, og de muskler man bruger i den forbindelse skal være i gang i 5-15 år, og det mener jeg, at vi er i gang med nu", sagde hun.

Slutrapport: Folkeskolereformen har hverken løftet faglighed eller trivsel

DLF: "Implementering afhænger af tid og læreruddannelse"'

Hvis lærerne skal løfte kravet om bevægelse i folkeskolen, skal de klædes ordentligt på, og det har ikke været tilfældet. Det fortalte Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Samtidig pegede hun på, at den seneste følgeforskningsrapport viser, at bevægelse i sig selv ikke har en betydning for elevers faglige resultater.

Det er vigtigt at have kvaliteten i bevægelseskravet for øje, påpegede Regitze Flannov.

"Faglige resultater hænger sammen med undervisning af høj kvalitet. Bevægelse i undervisning kræver derfor, at læreren har faglig indsigt og tid til at forberede sig, så undervisningen bliver varieret og inspirerende for eleverne", lød det fra Regitze Flannov (rettet d. 24/1).

"Det vil kræve, at flere lærere bliver efteruddannet, så de får inspiration til at inddrage bevægelse i undervisning på en måde, der giver mening i netop deres fag".

Rekordfå elever bevæger sig nok i folkeskolen

Ministertrussel leveret med glimt i øjet

Selvom alle parter til dagens høring var enige om at gøre en endnu større indsats for at indfri lovkravet om mere bevægelse, åbnede undervisningsministeren op for at sanktionere kommuner og skoler, der ikke lever op til reformkravene.

"På mit bord ligger der et notat om mulige reaktioner overfor kommuner og skoler, der ikke overholder lovkravet om 45 minutters bevægelse. Det synes jeg, at KL skal notere sig. Det er altid godt at have med i bagagen. Jeg glæder mig meget til at kigge på notatet", sagde ministeren med glimt i øjet og med en stemmeføring, som frembragte let latter i salen.

"Jeg synes, vi skal have en god dialog om det, men jeg siger det - fem et halvt år, efter at loven er vedtaget - at der er nogle kommuner, der forpligter sig til, at det faktisk skal virke. Nu har jeg som minister nogle spændende værktøjer i et notat. Dem kan vi altid snakke om, hvis dialogen ikke virker", sagde hun videre og afslørede overfor tilhørerne, at hun snarest muligt vil drøfte notatet med Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.