Digitaliseringen af folkeskolen er gået for hurtigt, og det er fornuftigt at stoppe op. Men i processen med at finde ud af, hvordan man bruger it på den rigtige måde, skal man passe på ikke at gøre it i undervisning til et problem i sig selv.

Sådan lyder det fra flere forlag, efter undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i denne uge har meldt ud, at hun ønsker sig flere bøger og færre skærme i undervisningen.

Lærere droppede fagportalen: Vi var holdt op med at tænke over undervisningen

"Det er gået stærkt med investeringerne i læringsteknologi de seneste år, så det er helt naturligt, at der lige er behov for at stoppe op og overveje, om vi også bruger teknologen på bedst muligt", siger direktør i foreningen EdTech Denmark Mikkel Frich, som understreger, han er glad for, at ministeren sætter fokus på området.

"Men vi skal passe på, at det ikke bliver en samtale præget af synsninger. Hvis vi begynder at sætte lighedstegn mellem teknologi og dårligere undervisning, så synes vi, samtalen bliver lidt fattig. Lad os tage en kvalificeret debat med udgangspunkt i respekten for både hos lærerne, skolelederne, indkøberne og leverandørernes fagligheder".

Afveksling det vigtigste

Hos Forlaget Alinea påpeger direktør Cliff Hansen, at det vigtigste er, at lærerne har de læremidler til rådighed, der giver bedst mening i den konkrete undervisningssituation, og at der kan skabes variation mellem forskellige medier.

"Det rigtige læremiddel er nogle gange et digitalt læremiddel, nogle gange et analogt. Man må endelig ikke tænke, at man kan spare alle bøgerne væk ved at indkøbe digitale fagportaler til alle fag. I det omfang det sker, er det i mine øjne en katastrofe", siger han.

Pernille Rosenkrantz-Theil vil have færre skærme i undervisningen

"Vi skal passe på, at diskussionen ikke bare kommer til at dreje sig om, at det digitale er noget skidt på samme måde, som vi for fem år siden snakkede om det analoge som noget uddateret. Vi bør tage en debat med det for øje, at det ikke er et enten/eller men et både/og". 

Er der en pointe i, at der er for meget fokus på det digitale lige nu?

"Det er der helt klart. Der har været en overdrevet teknologibegejstring. Jeg tror, pendulet er begyndt at svinge tilbage igen, og nu er øvelsen så at stoppe det i midten. Hvor både det analoge og digitale er til stede, og der ikke bliver set skævt til lærerne, fordi man bruger det ene eller det andet. Hvis pendulet svinger tilbage, hvor det kom fra, så er vi lige vidt", lyder det fra Cliff Hansen.

Større brug ved lærerkøb

I sin kritik af de digitale læremidler peger Pernille Rosenkrantz-Theil på en tendens til, at kommuner fra centralt hold køber samme digitale læremidler ind til alle skoler i kommunen, hvilket begrænser lærernes udvalg.

Hos forlaget Clio, der udelukkende producerer digitale læremidler, mener CEO Jesper Eiby Christoffersen, at det er en vigtig problemstilling at forholde sig til. Forlagets egne brugerundersøgelser viser, at lærerne bruger fagportalerne mere, hvis de selv har haft indflydelse på, at de bliver købt ind. 

"Når lærerne får påduttet et materiale, de ikke mener er det rigtige, så er konsekvensen, at brugen bliver forkert. Det er vi helt enige i. Men vi er uenige, når mediet bliver gjort til et problem i sig selv. Når tolkningen er, at undervisning med fagportaler er lig med, at børnene bare sidder bag en skærm, og at det er dårligt, så mener vi, det er en forkert konklusion", siger han og tilføjer:

Forlag: Danmark i front med digitale læremidler - men...

"I det omfang, børnene bare bliver sat ved en skærm, er det selvfølgelig et problem. Det er det også, hvis de bare bliver sat foran en bog. Langt de fleste digitale læremidler er udviklet af dygtige didaktikere ud fra pædagogiske tanker. Mediet skal ikke have skylden for, at det bliver brugt forkert. Og der er helt klart potentiale i at investere midler i at hjælpe lærerne med at udnytte potentialet i digitale læremidler". 

Så hvis man tror, digitale læremidler kan spare tid for læreren, tager man fejl?

"Lige præcis. Det er vigtigt at give tid at lærerne kan udvikle og styrke deres kompetencer for at få det maksimale ud af læringsteknologi. Digitale læremidler kan sagtens spare lærerne en masse tid, men det kræver en investering at lære at bruge dem bedst muligt. Fuldstændig ligesom alle andre teknologier", lyder det fra Jesper Eiby Christoffersen.

Et stadig nyt område 

Også hos Gyldendal bliver diskussionen om den korrekte brug af digitale læremidler hilst velkommen af direktør i Gyldendal Uddannelse Hanne Salomonsen. Også hun advarer imod, at debatten bliver polariseret.

"Det analoge og digitale kan noget forskelligt, og som jeg ser det, står vi en evolutionær proces, hvor vi stadig er i gang med at finde ud af, hvordan de forskellige typer læremidler fungerer i forskellige fag. Der skal vi se det som en fordel, at vi har begge medier at trække på", siger hun.

"Der er det vigtigt, at både udviklere og indkøbere af digitale læremidler lytter til både lærerne og forskningen på området, så man både har øje for teori og praksis, når vi udvikler og indkøber fremtidens læremidler. Området er stadig meget nyt, og derfor synes jeg, det er for tidligt at drage for hårdt optrukne konklusioner".

Senest har undersøgelser peget på, at børn bedre kan fordybe sig i en tekst, hvis de læser den i en bog i stedet for på en skærm. Men samtidig peger undersøgelser på, at drenge faktisk læser bedre på en skærm end i en bog, påpeger Hanne Salomonsen:

Forskning: Danske drenge læser bedre på skærm end på papir

"Det kan også være forskelligt fra barn til barn. Det er early days, og der er ikke så meget data til rådighed. Det gør det lettere at danne sig en meget firkantet mening, og det skal vi virkelig passe på med".

Forsker: Ingen grund til at have ondt i maven

Pernille Rosenkrantz-Theil skyder i sin udmelding især på det, hun kalder "portalundervisning".

"Alene ordet portalundervisning kan give mig helt ondt i maven", siger hun til Politiken.

Professor Jeppe Bundsgaard var hovedforfatter på den danske del af forsknigsprojektet Icils 2018, der undersøger elevers it-kompetencer i flere lande. Undersøgelsen viser, at Danmark er det land i verden, hvor it fylder mest i undervisningen.

"Der er helt klart nogle udfordringer i kombinationen af centrale indkøbsaftaler og den forventning, der hersker i visse kredse om, at digitalisering af undervisningen kan føre effektivisering med sig. Det er uheldigt. Men den negative udlægning af det, ministeren kalder portalundervisning, er at stramme den lidt", siger Jeppe Bundsgaard.

"I vores undersøgelse af digitale læremidler i 2016 er der meget, der tyder på, at der kommer mere varieret indhold og pædagogiske tilgange i de digitale læremidler sammenlignet med tidligere, hvor det meget var træningsprogrammer, der prægede området. Så jeg synes ikke, ministeren skal have ondt i maven - hverken over begrebet eller fænomenet portalundervisning".

Jeppe Bundsgaard understreger, at der ikke er belæg i forskningen for at konkludere, at eleverne får mindre lyst til at læse, når det foregår digitalt. Der er heller ikke påvist fordele mellem at veksle mellem analoge og digitale læremidler.

"Men når det så er sagt, så er jeg helt enig i, at vi i Danmark har taget skyklapper på og er løbet med 180 kilometer i timen fremad, når det kommer til digitalisering i folkeskolen. Særligt når det kommer til investering i hardware, har vi mere eller mindre begået alle fejl, der var at begå. Faktisk er vores investering i digitale læremidler langt mere fornuftig", siger forskeren.

Ministeren har givet udtryk for, at hun vil tage en drøftelse med lærerne, KL og branchen. Alle adspurgte forlag giver udtryk for, at de gerne deltager i drøftelserne.