Flere og flere, der arbejder som lærer eller vikar i folkeskolen, har ikke en læreruddannelse bag sig. Det viser en ny analyse fra Danmarks Lærerforening, der har samlet tallene for ikke-læreruddannede i lærerstillinger.

I 2012 havde 10 procent ikke en læreruddannelse. Fem år senere var andelen steget til 17 procent. 

Analysen viser også, at der er forskel på, hvor mange ikke-læreruddannede kommunerne har ansat på hver sin side af Storebælt. Mens næsten alle kommuner på Sjælland og Lolland-Falster har over 20 procent ikke-læreruddannede i lærerstillinger, ligger andelen under 20 procent i samtlige jyske og fynske kommuner.

Halsnæs og Gribskov: Læreruddannelsen er for langt væk

De tre nordsjællandske nabokommuner Frederikssund, Halsnæs og Gribskov er dem, der har flest ikke-læreruddannede i klasselokalerne. I november 2017 var omkring hver tredje lærer i de nordsjællandske skoler, der ikke var uddannet til jobbet.

Ifølge kredsformand for Gribskov-Halsnæs Lærerkreds, Michael Bie, har det været sådan i mange år. Det skyldes blandt andet, at der er langt til den nærmeste læreruddannelse fra kommunerne.

"Derfor er det ærgerligt, at den forrige regering valgte at lægge læreruddannelsen i Helsingør i stedet for Hillerød. Det havde gjort det meget nemmere for lærerstuderende at komme til vores kommuner med offentlig transport", siger han.

Både lærerkredsen og skolerne sætter pris på, at de, der ikke har en læreruddannelse, har lyst til at arbejde på kommunernes folkeskoler, understreger Michael Bie.

"Derfor prøver vi også at fastholde de ikke-læreruddannede, vi har på skolerne og opfordrer dem til, at de for eksempel kan tage en meritlærer- eller læreruddannelse. På den måde sikres og kvalificeres undervisningen og samarbejdet med de læreruddannede kollegaer".

Albertslund: Der er konkurrence mellem kommunerne

Kommunerne i og omkring København har modsat Gribskov og Halsnæs læreruddannelsen tæt på. Alligevel har de også en høj andel ikke-læreruddannede i lærerstillinger.

I Albertslund er det godt hver fjerde lærer eller vikar, der ikke har en læreruddannelse i den nye analyse. Det skyldes blandt andet en hård konkurrence om de kvalificerede lærere mellem kommunerne - og at flere lærere hellere vælger folkeskolen fra, mener formanden for Albertslund Lærerkreds, Maiken Amisse. 

"En kommune som vores skal konkurrere på arbejdsvilkår. Derfor er det meget ærgerligt, at politikerne i kommunens budget for 2020 vil sætte vores undervisningstimetal op", siger hun og refererer til, at Albertslund Kommune har besluttet at nedlægge fire lærerstillinger for at få råd til minimumsnormeringer.

Albertslund: Minimumsnormeringer i dagtilbud koster på skoleområdet 

"Til gengæld har vi i kommunen fået et fastholdelsestillæg. Det betyder, at hvis du som nyansat bliver i fire år, får du et tillæg til din løn", siger hun.

Rødovre: Lærerne vil ikke tage vikariater

I Rødovre Lærerforening kan man se på medlemstallene, at der arbejder flere ikke-læreruddannede på skolerne, fortæller kredsformand Anders Liltorp. 

"Der er kommet en større forskel mellem vores medlemstal og antallet af lærerstillinger i kommunen. Det skyldes blandt andet, at der er stor konkurrence om de kvalificerede lærere og at få læreruddannede vil tage vikariater og midlertidige stillinger. Derfor bliver det enten akademikere, studerende med flere eller unge, der holder sabbatår, som får stillingerne", siger han og konstaterer, at de ikke-læreruddannede i kortere ansættelser ikke altid melder sig ind i Danmarks Lærerforening, når jobudsigten er begrænset. 

På trods af, at Københavns Professionshøjskole ligger tæt på, er det svært for skolerne i Rødovre at tiltrække de kvalificerede, nyuddannede lærere med så stor konkurrence mellem kommunerne. Derfor ender flere lærerstillinger med at blive genopslået.

2 procent færre optagne på læreruddannelsen

"Vi vil rigtig gerne have en mentorordning for nyuddannede og nyansatte for at gøre Rødovre Kommune mere attraktiv. Vi forestiller os, at man som nyuddannet kunne få 40 undervisningstimer med en erfaren lærer, så personen blandt andet har tid til at være med i undervisningen og måske tage med til de første skole-hjem-samtaler og forældremøder. Men det er vi ikke blevet enige med kommunen om endnu", siger Anders Liltorp. 

København: Arbejdstidsaftalen skal lokke flere lærere til

Selv i hovedstaden, hvor landets største læreruddannelsessted, Campus Carlsberg, ligger, er der rekrutteringsproblemer. Derfor støtter Københavns Lærerforening kommunens arbejde med at gøre folkeskolen til en attraktiv arbejdsplads,  fortæller formand Lars Sørensen.

"I lærerforeningen inviterer vi nyansatte til dage, hvor de sammen med andre nyuddannede kan danne netværk og diskuterer de problemstillinger der kan være når man som nyuddannet lærer starter i folkeskolen". 

København: Ny lokalaftale sikrer lærernes forberedelsestid

Lars Sørensen fortæller også, at man prøvede at få skrevet de nyuddannede ind i arbejdstidsaftalen fra juni mellem lærerforeningen og Københavns Kommune. Det lykkedes ikke, men til gengæld får alle lærere i Københavns Kommune en halv times forberedelsestid for hver undervisningstime, hvilke han også håber, kan hjælpe med at skaffe uddannede lærere til jobbene.

Også i Gribskov forsøger kommunen og lærerkredsen at lokke flere lærere til med bedre arbejdsforhold, som blev aftalt i en lokalaftale fra maj. Her har lærerne blandt andet fået tid til individuel forberedelse, et maksimum på 33 timers tilstedeværelse og et loft på 26 undervisningslektioner om ungen. Derudover har lærerne også fået et lokalt løntillæg, der skal gøre det mere attraktivt at søge arbejde i Gribskov, oplyser kredsformand Michael Bie.

Nye aftaler: Gribskov vil tiltrække lærere med løn

Silkeborg: Læreruddannelsen er tæt på 

I den helt anden ende af statistikken - og langt væk fra København, finder man Silkeborg Kommune. Her var der kun 4 procent ikke-læreruddannede ansat som lærere og vikarer i november 2017.

Det skyldes blandt andet, at Silkeborg har en læreruddannelse, fortæller formand for Silkeborg Lærerkreds, Niels Jørgen Jensen.

"Silkeborg var også en af de første kommuner, hvor lærerne fik en lokal arbejdstidsaftale. Det har givet os et ry som en attraktiv kommune med gode arbejdsforhold", uddyber han.

Når skolerne har brug for dag-til-dag-vikarer, er det typisk en lærerstuderende eller eventuelt en student, der holder sabbatår, som klarer undervisningen. Men hvis der er brug for en vikar i en længere periode på grund af sygdom eller barsel, ansætter skolerne en læreruddannet, fortæller kredsformanden.

Men en undersøgelse fra Silkeborg Lærerkreds viser dog, at der stadig er brug for, at lærerkredsen understreger det vigtige ved at lade læreruddannede varetage undervisningen i folkeskolen. Siden 2017 er der nemlig ansat flere pædagoger i lærerstillinger i kommunen. Det gælder særligt i kreative fag som billedkunst eller i idræt, fortæller Niels Jørgen Jensen.

"Det har vi tænkt os at gå i dialog med kommunen om, for vil vi forsat ligge lavt i forhold til ikke-læreruddannede, skal vi som lærerkreds blive ved med at skubbe på".