"Helt generelt er det en god idé, at unge stifter bedre bekendtskab med alle uddannelser - også erhvervsuddannelserne. Det er en del af at blive borger, at man ved noget om, hvilke uddannelser og job, der findes i et samfund. Det er alment dannende at få åbnet sin verden op for de muligheder, der er i samfundet. Det hjælper også ens uddannelsesvalg. Men, at flytte 10.klasse til erhvervskolerne vil begrænse elvernes valgmuligheder, siger Randi Skovhus, der forsker i uddannelses- og erhvervsvejledning i folkeskolen.

Forsker: At flytte 10.klasse ud på erhvervsskolerne svækker almen dannelse

Politikerne vil flytte 10.klasse ud på erhvervsskolerne, så flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Lektor Randi Boelskifte Skovhus mener, at en flytning vil begrænse elevernes uddannelsesvalg.

Offentliggjort

Elever i 10.klasse

  • I 2017/18 gik godt 35.000 elever i 10.klasse. Det er omtrentdet samme som året før.
  • Over halvedelen af de elever går på en efterskole.
  • Andelen af elever i 10.klasse i folkeskolen er faldet med cirka12 procentpoint siden 2010/2011.
  • men antallet af 10.klasseselver på en efterskole er steget med10 procentpoint.

Undervisningsministeriet.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er en skævvridning, at elever, der ønsker 10. klasse på efterskole kan få et år med fokus på det almen dannende, mens elever, der ikke ønsker eller har mulighed for at komme på efterskole, må tage til takke med et 10. klasse tilbud, der kan betragtes som et forsøg på udslusning til erhvervsuddannelserne.

Sådan lyder en reaktion fra lektor ved VIA University College, Randi Boelskifte Skovhus på et forslag om, at 10. klasse skal flyttes til erhvervsskolerne. Randi Boelskifte Skovhus forsker i uddannelses- og erhvervsvejledning i folkeskolen og på ungdomsuddannelser. Hun mener ikke, at det forslag, som Venstre i marts kom med om, at 10.klasse skulle rykkes til erhvervsskolerne frem for at være placeret på en folkeskole eller 10.klassescenter, er en god ide.

Forslaget mødte opbakning fra en række partier blandt andet Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der med flytningen af 10.klasse, så en mulighed for at flere unge vil søge ind på en erhvervsuddannelse. Sidste år lå ansøgerandelen på 18,5 procent, hvor den politiske målsætning var 30 procent. Forslaget har mødt modstand fra en række foreninger. Både fra Danmarks Lærerforening og Danske Skolelever, der mener, at flytningen blandt andet kan begrænse elevernes valgmuligheder. 

 

Randi Boelskifte Skovhus mener ikke, at en flytning understøtter elevernes frie uddannelsesvalg.

"10. klasse bør tilrettelægges på en måde, hvor eleverne får et større kendskab til forskellige uddannelser og job for at kunne se sig selv i noget forskelligt, og få en bredere forståelse af deres muligheder. Ellers mener jeg, at det er uheldigt i forhold til at understøtte elevernes frie uddannelsesvalg", siger hun. 

Hun peger også på, at en del af det at blive borger, handler om at have kendskab til forskellige uddannelser, for bedre at have et kendskab til sine medmensker. 

"Det er en almen dannende ting, at få åbnet sin verden op for de muliger, der er. Men det er vigtigt hele vejen gennem skolen ikke kun ved dens afslutning. Så, jeg mener, at det almen dannende potentiale kan forsvinde, hvis 10.klasse flytter til en hvervsskole". 

Silkeborg: Tæt samarbejde mellem 10. klasse og erhvervsskole virker

De unge ved, hvad de vil

Randi Boelskifte Skovhus har som en del af sin forskning fulgt elever fra slutningen af 8. klasse henover 9. klasse. Hun geninterviewede flere af eleverne et halvt år efter, de gik ud af 9. klasse, hvor flere gik i 10. klasse. I sin forskning har hun fokus på elevernes oplevelse af mening i forbindelse med vejledningsaktiviteter. Hun har også interviewet dem om deres uddannelsesvalg.

"Det er vigtigt at forstå, at det at vælge 10. klasse ikke er ensbetydende med, at man er uafklaret eller ønsker en erhvervsuddannelse på sigt".

I hendes forskning angiver eleverne flere grunde til at vælge 10. klasse. Nogle er uafklarede omkring uddannelsesvalget. Men en del af de unge, der vælger 10. klasse, gør det eksempelvis for at bruge et ekstra år på at blive mere moden eller bedre fagligt klædt på. Hun mener, at det kan blive en stor udfordring for de unge, hvis politikerne vælger at flytte 10.klasse ud på erhvervsskolerne.

"Vælger politikerne at rykke 10. klasse til erhvervsskolerne, så er det vigtigt at gøre 10. klasse meningsfuldt for eleverne også selvom de ikke tænker i erhvervsrettede baner. Det vil stadig være en stor udfordring, fordi fokus på uddannelsesvalget er så gennemtrængende i vores samfund - ikke mindst på grund af et stort politisk fokus på at unge skal træffe 'det rigtige' uddannelsesvalg første gang og komme hurtigt i gang".

Hun mener, at der er en risiko for, at de unge vil opleve 10. klasses placering på erhvervsskolerne som et forsøg på at sluse dem ud til erhvervsuddannelserne - også selvom 10. klasses placering på erhvervsskolen ikke låser de unges uddannelsesvalg.

"Pointen er, at eleverne ikke nødvendigvis er skeptiske over for erhvervsuddannelserne, men de er skeptiske over for at blive presset bestemte steder hen". Hun mener, at de vil vælge selv. 

Bondo til Riisager: Bevar 10. klasse for alle

Vil flere søge ind på en erhvervsskole?

Til spørgsmålet om, hvorvidt en flytning af 10.klasse vil betyde flere ansøgere til en erhvervsskole svarer hun:

"Det er et godt spørgsmål, for hvad, vil der ske med de elever i 10.klasse, der vil på en gymnasial uddannelse. Vil de elever vælge at tage direkte på gymnasiet og fravælge 10.klasse, fordi den er placeret på en erhvervsskole? Og hvilken effekt vil det have på deres gennemførelse af den gymnasiale uddannelse? Eller er der flere, der vil tage 10. klasse på efterskole?"

Det mener hun er åbne spørgsmål. Men hun stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt året i 10.klasse vil føles meningsfuldt for de elever, der er sikre på at skulle på en gymnasial uddannelse.