Danske skoleelever har ikke stor lyst til at prøve kræfter med at åbne egne virksomheder. Det vil 10.-klasse-centret i Gladsaxe gerne ændre ved. Derfor har centret oprettet en iværksætterlinie, hvor eleverne får ideer, formgiver, producerer og til sidst prøver at sælge et produkt.

'I folkeskolen opdrager vi i al for høj grad til en lønmodtagerkultur. Ikke at det ene er bedre end det andet, men det ville være godt at åbne elevernes øjne for, at der er andre måder at tænke på end den traditionelle', siger John Christiansen, lærer på linien og idemanden bag den.

Han fortæller, at der i mange år har været tale om, at børnene allerede i folkeskolen skal motiveres til at blive iværksættere. De reelle muligheder har bare været for små.

'Mange af de tilbud, vi giver i folkeskolen, er tilbud, hvor man lader som om. Der manglede et konkret tilbud, hvor eleverne gjorde noget rigtigt', siger han.

Derfor har klassen oprettet to firmaer, der sælger varer på næsten almindelige markedsvilkår. Næsten almindelige, fordi firmaerne ikke har udgifter til løn og materialer. Materialerne stilles til rådighed af Gladsaxe Tekniske Skole, hvor eleverne også får undervisning og bruger værkstedet, og de bliver undervist i regnskab og økonomi på handelsskolen i Lyngby Uddannelsescenter. Som den eneste folkeskoleklasse er de med i Ung Virksomhed, der er en organisation, som primært handelsskoler er medlemmer af. Klassen betaler en sum penge til Ung Virksomhed, der til gengæld hjælper med at sætte firmaerne i gang og arrangerer en messe, hvor produkterne bliver udstillet.

Alle bliver ikke direktører

Som andre 10.-klasser bliver eleverne undervist i de obligatoriske fag, men hver mandag og onsdag drejer det sig om iværksætterlinien. Klassen mødtes første gang i august måned. Her var deres første opgave at ideudvikle på et produkt.

'Jeg bad dem om at komme med eksempler på noget, der irriterede dem, og så i stedet for at vente på, at andre løste problemet, prøve at komme med ideer til, hvordan de selv kunne løse det', fortæller John Christiansen. Det endelige resultat af den ideudvikling blev, at eleverne skulle producere cd-holdere og metaltræer, der fungerer som lysestager. Næste skridt var så at formgive, producere og endelig sælge produkterne. John Christiansens mål med firmaerne er dog ikke, at de skal tjene store penge.

'Den letteste målestok for en virksomheds succes er overskuddet, men mit mål er, at de skal turde nogle flere ting. For mig er det underordnet, om de tør kravle op på et bjerg eller holde tale for 200 mennesker. De skal fem skridt længere frem og stadig med en rank ryg', siger han.

Han regner heller ikke med, at han skaber en hel klasse med nye direktører.

'Jeg tror selvfølgelig ikke, at de alle sammen siger, at de vil have egen virksomhed, men hvis det bliver en succes, er det et rygstød til eleverne, at de har bevist over for sig selv, at de turde nogle ting', siger John Christiansen.

Vigtigt at få succes

Det kan give bagslag, hvis virksomhederne går konkurs.

'Det ville være svært at sige, at det har været et godt skoleår, hvis de har oplevet at prøve at sælge deres varer, og folk bare er gået forbi, eller endnu værre, at de har sagt, at det er noget bras. Så tror jeg, at nogle at dem får så dårlige oplevelser, at de vil sige 'det har jeg prøvet, det gik galt, lad mig blive almindelig lønmodtager'', siger John Christiansen.

Han understreger, at lærerne vil analysere forløbet med eleverne, uanset om det går godt eller dårligt.

Ideen til iværksætterlinien kommer fra Storbritannien. Efter John Christiansens mening er det ikke tilfældigt.

'Jeg tror, det skyldes, at man har levet under Thatcher. Man har ikke haft den velfærdsstat, som vi har. Derfor er de blevet tvunget til at være kreative og gøre tingene selv', siger John Christiansen og understreger, at han foretrækker den danske samfundsmodel.

Inden iværksætterlinien blev oprettet, rejste John Christiansen på studietur til Skotland. Der fik han en masse oplysninger, han kunne tage med hjem, og han skaffede en venskabsklasse, som eleverne fra Gladsaxe skal besøge i foråret.