Som en flok lange, tynde orme stritter metaltråde op af en blå skruetvinge. En ung mand i sort tøj står koncentreret og fletter trådene sammen med en tang. Efterhånden begynder de at tage form og ligne et hightech bonsaitræ.

Den unge mand hedder Nick og går på iværksætterlinien på 10.-klasse-centret i Gladsaxe. En linie, hvor eleverne både skal designe, producere og senere sælge de ting, de fremstiller. Alt sammen med det formål at øge deres lyst til engang at starte et firma selv. I dag er Nick sammen med resten af klassen på et værksted på Gladsaxe Tekniske Skole. Klassen er delt i to firmaer. Det ene fremstiller cd-holdere, mens det andet, som Nick er med i, fremstiller metaltræer, der skal fungere som lysestager.

'Efter jeg er begyndt her, overvejer jeg, om jeg skulle starte et firma. Jeg ville sikkert lave et eller andet underligt produkt, som ingen kan se det fornuftige i, men alligevel ville sælge godt', siger Nick Larsen, inden han afbryder sig selv med et 'auw', fordi han stak sig på noget metaltråd.

Ved et andet bord sidder Stine. Hun er sekretær i klassens andet firma, der fremstiller cd-holdere. På trods af titlen sidder hun og sætter lister på cd-holderne.

'Jeg var personalechef i starten, men alle var glade, så der var ikke brug for en personalechef', fortæller hun. Hun begyndte ikke på iværksætterlinien, fordi hun vil starte eget firma.

'Jeg var oppe at høre om det. Det lød spændende, at jeg kunne komme til at lave lidt forskelligt. Jeg synes, det er sjovt, at vi kommer til at arbejde med store maskiner. Jeg er blevet lidt mere tændt på ideen om at starte eget firma, men mine fremtidsplaner passer ikke så godt til det. Jeg vil nemlig gerne være dyresygeplejerske', afslører Stine.

Christian er en af de få, der har iført sig den obligatoriske Kansaskedeldragt. På overkroppen er den dog dækket af en grå fleecejakke. Lige nu er han ved at pudse en speciel cd-holder, som en lærers veninde har bestilt. Prisen har de ikke forhandlet om endnu, men Christian og de andre drenge har tænkt sig at foreslå 100 kroner. Christian er ikke afvisende over for at starte egen virksomhed, men han har fundet ud af, at det ikke er helt ligetil.

'Jeg har lært, hvor svært det er at starte sin egen virksomhed. For eksempel er det meget vigtigt at samarbejde', siger Christian.

Regnskabets time

To uger senere. Scenen er flyttet til et klasseværelse i Lyngby Uddannelsescenter. Næsten alt er hvidt. Vægge og lofter er kridhvide, og tavlen er skiftet ud med et whiteboard. Kun den blå dør og de metalgrå lamper bryder det hvide. Handelsskolelærer Jes Kjær Jessen underviser klassen i regnskabslære.

'Når I tænker økonomi, hvad tænker I så?' spørger Jes Kjær Jessen.

'Noget kedeligt noget, som jeg ikke kan finde ud af', siger en pige.

'Penge, mange penge. Overskud, underskud, indtægter og udgifter', siger en dreng, mens han uroligt kører rundt på stolen. Det afføder et 'wauw' fra både læreren og nogle af pigerne.

Undervisningen når til elevernes egne virksomheder. De kommer hurtigt frem til, at de har overskud, men kun i kraft af, at de ikke får løn, og materialerne bliver betalt af teknisk skole. De finder ud af, at i den virkelige verden ville de metaltræer, de sælger til 60 kroner, koste 116 kroner at producere. De prøver at finde ud af, hvad de kan gøre ved det.

'Man kan hæve prisen og lave bedre markedsføring, sådan at det kommer ud til flere kunder', siger en dreng. Læreren indvender, at det ikke hjælper at sælge mere, når hver vare giver underskud.

'Så kan man fyre nogle medarbejdere', fortsætter drengen. Sammen med læreren kommer eleverne også frem til, at markedsføringen kan være med til at gøre varen mere eksklusiv, sådan at kunderne accepterer, at den er blevet dyrere. Produktionen kan også effektiviseres.

Rørende billigt

Nyt sceneskift. Denne gang er der gået en uge, og stedet er torvet i Lyngby Storcenter. To boder er strategisk stillet op ved siden af en dankortautomat.

To piger sælger lysestager, mens cd-holder-boden betjenes af to drenge. Cd-holderne og lysestagerne er elegant udstillet på sort stof. Klokken er næsten et.

'Vi har stået her siden klokken ti, og der er næsten ikke nogen, der har kigget på tingene', fortæller Peter. Han ser ud til at kede sig lidt, da en rødhåret kvinde spørger om prisen på cd-holderne.

'De luxe-modellen koster 50 kroner stykket. Det er jo ikke galt', siger Peter.

'Nej, det er rørende billigt. Det ligner jo næsten B&O, det er bare meget billigere', svarer kvinden. Få sekunder efter har Peter solgt to cd-holdere. I mellemtiden har pigerne også fået solgt en lysestage til 60 kroner. Det var bagerjomfruen fra nabobutikken, der havde set sig lun på den. To piger med moderigtigt svaj i bukserne, der når helt ned over plateausålerne, stopper op ved cd-holderne et øjeblik.

'Nårh ja, vi skal huske at købe den nye cd med Aqua', siger den ene, og hun forsvinder sammen med veninden med retning mod den nærmeste Fonabutik.

De to drenge har ikke ændret deres holdning til at starte egen virksomhed ved at gå på iværksætterlinien.

'Jeg kunne ikke tænke mig det, fordi det er et alt for stort ansvar', siger Peter. Hans makker Mobasher har planer om at starte på en tømreruddannelse, men er ikke bange for ansvaret.

'Min svoger har et pizzeria. Han har sagt, at jeg kan overtage det engang. Det kunne jeg godt tænke mig', siger han.

Da dagen er omme, er det samlede salg oppe på fire lysestager og fire cd-holdere.kamp