Efter at have forhandlet siden efteråret 1998 er de syv partier bag folkeskoleforliget blevet enige om et lovforslag for 10. klasse, der nok strammer op, men som ikke for alvor rokker ved skolernes og kommunernes frihed.

De første udkast fra Undervisningsministeriet, der blev diskuteret i forligskredsen, lagde op til alvorlige indgreb navnlig over for efterskolerne, der skulle rettes ind i forhold til folkeskolen. Overalt skulle der indføres obligatorisk undervisning i dansk, engelsk og matematik i stort omfang. De unge skulle gennemføre fire ugers brobygning på en ungdomsuddannelse, og erhvervsskolerne skulle kunne udbyde 10. klasse.

Af disse indgreb er der kun undervisning i obligatoriske fag tilbage, og det i færre timer, end der i første omgang var udsigt til.

Lovforslaget lægger op til, at eleverne skal undervises 14 timer om ugen i dansk, matematik og engelsk. Undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger.

Der indføres desuden en individuel uddannelsesplan, der skal ruste eleven til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og kommunerne opfordres til at tilbyde eleverne et brobygningsforløb.

Som afslutning på 10. klasse indføres en ny prøve, der ligger på linie med den nuværende udvidede afgangsprøve i folkeskolen.

Falliterklæring

Dansk Industri og LO er skuffede over, at kravet om obligatorisk brobygning er droppet, og at der ikke er større krav om obligatoriske fag. Uddannelseskonsulent i LO, Jette Kristoffersen, kalder ligefrem lovforslaget for en 'falliterklæring'.

Det er formanden for DLF's pædagogiske udvalg, Jørgen Stampe, uenig i.

'Det er et dødssygt forsøg på polarisering. Der er en stigende erkendelse af, at kompetence ikke kun opnås gennem kernefag, og kravet om obligatorisk brobygning var alt for stift. Vi er godt tilfredse med lovforslaget, som giver gode muligheder for at opfylde den enkelte elevs behov', siger han.

Formanden for Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Kurt Gjerrild, er også godt tilfreds. Obligatorisk brobygning ville have været både en økonomisk og en pædagogisk katastrofe for efterskolerne. Kravet om en afgangsprøve er til at leve med.

Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Anders Mølgaard, taler om, at det er en sejr for demokratiet, at et udkast til en lov er undergået så mange forandringer. Han mener, at lovforslaget indfører mere fleksibilitet og mere frivillighed.

To andre uddannelsespolitiske ordførere har samme holdning.

'Forslaget følger stort set de indvendinger, der er kommet fra Danmarks Lærerforening, og resultatet er blevet godt, selvom vi gerne havde set, at efterskolerne var blevet mere forpligtet', siger socialdemokraten Hans Peter Baadsgaard.

'10. klasse får mere struktur og mere brobygning mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Det er en lov efter vores hoved', siger Aage Frandsen, Socialistisk Folkeparti.

Undervisningsminister Margrethe Vestager har ingen kommentarer.

Lovforslaget bliver taget op på et ministermøde 16. marts og bliver så bagefter fremsat i Folketinget.-Jan Kaare er freelancejournalist