Danske afgangselever er for dårlige til tysk

Torsdag var store prøvedag i skriftlig tysk for eleverne i 9. og 10. klasse. Og ifølge to lærere var der en kæmpe forskel på sværhedsgraden af prøverne. For hvor prøven for 9. klasseeleverne var betydeligt lettere end normalt, kæmpede 10. klasserne med en prøve, der skabte stor forvirring hos eleverne. Det fortæller Dorthe Mølgaard Mathiasen fra Østerhåbskolen i Horsens og Niels Ringsted fra Københavns Idrætefterskole. Dorte Mølgaard Mathiasen blev mødt af overraskende glade elever fra sin 9.-klasse, efter prøven var veloverstået.

"Når jeg ser på grammatikdelen, er den mega-nem. Og det er også det, jeg hører fra eleverne. De siger, at den ene af opgaverne ville de have kunnet lave i 7. klasse. Normalt synes de ellers, at grammatikdelen er enormt vanskelig, og det er dér, de plejer at få hug", fortæller hun.

Skriftlig prøvedag: Amputeret ikke at kunne tale elevernes sag 

Sådan var oplevelsen langt fra for Niels Ringsteds 10. klasseelever. Her er forvirring det ord, som går igen, når han snakker med sine elever. Og når Niels Ringsted går de grammatiske øvelser igennem, er han heller ikke i tvivl om, at eleverne har en sag.

"Mine elever fortæller mig, at de synes, at prøven var svær, og at der var nogle ting, de var meget i tvivl om, hvilket jeg sagtens kan forstå. For prøven går ind og laver ordstillinger, som er anderledes end det, vi underviser i, og det bliver eleverne naturligvis forvirrede af. Og det er klart, at den forvirring i en eller anden grad går ud over deres resultat. Jeg synes ikke, den tester det niveau, som man kan forvente, at eleverne er på", siger han.

10.-klasselærer: Er der fejl i prøven?

Årets 10.-klasseprøve var så vanskelig, at Niels Ringsted selv var i tvivl, om der var deciderede fejl i flere af opgaverne i grammatikdelen. Og nu frygter han, at prøven ikke giver et sandfærdigt billede af elevernes niveau.

Censorer gør klar til at være ene om at bedømme prøver 

"Jeg tror, at prøven giver et forkert billede af, hvor eleverne egentlig ligger henne i forhold til, hvis man lod dem tage en test fra et af de tidligere år, og det synes jeg selvfølgelig er problematisk. Når man taler om en prøve, hvor man maksimalt kan optjene 21 point, er det virkelig en kamp for eleverne at tilkæmpe sig point. Og når flere af spørgsmålene får eleverne til at tvivle, er det klart, at det trækker pointene ned, og det vil gå ud over deres karakterer", siger han.

"Som at gå glip af sit afdansningsbal"

Trods vidt forskellige oplevelser af prøvernes niveau er begge lærere ærgerlige over, at de ikke får lov til at bedømme elevernes prøver. Dorthe Mølgaard Mathiasen beskriver det som at have gået til dans i tre år, og så får man ikke lov til at gå til sit afslutningsbal. Og Niels Ringsted er særligt bekymret med den forvirring, som årets prøve har skabt.

"Jeg kan godt være bekymret for, om censorerne, som sidder og retter rigtigt mange opgaver, er opmærksomme på det her. Som lærer vil vi kunne gå ind og lave en forhandling med censoren og gøre opmærksom på, at der er en problematik, de bliver nødt til at tage med i deres beregninger. Jeg synes, at man er nødt til at tage det med i sine overvejelser fra ministerielt hold, at man har produceret sådan en svær prøve", siger han.

Skriftlige prøver bliver alligevel ikke helt anonyme 

Og forhandlingen om elevernes karakterer er ikke det eneste, de kommer til at mangle. Dorthe Mølgaard Mathiasen er ked af at gå glip af den faglige drøftelse, der ligger i at have en samtale med censoren.

"Det er også en evaluering af ens egen undervisning, at man kan se, om det er lykkedes at komme i mål med det, man gerne vil. Og især omkring den skriftlige fremstilling er det en stor hjælp, at vi har en forhandling, og denne forhandling er også en form for evaluering af faget, om hvad der vigtigt, og hvad der skal vægtes. De faglige drøftelser har haft en enorm betydning for mig. Så jeg kommer også til at mangle denne her fagudviklende snak", siger hun.