Danske lærere bruger meget tid og opmærksomhed på de elever, som har svært ved de basale færdigheder. Men for Erik Schmidt, som har været lærer i 28 år, er det en nødvendighed. Han kan godt følge ph.d. Donald Treffingers tanke om, at man skal fokusere på børnenes styrkesider i stedet for deres svagheder. Men læse- og stavefærdigheder er nu engang essentielle for hele barnets skolegang.

»Det er rigtigt, at man kommer langt med de styrkeområder, eleverne har i forvejen. Men det er problematisk, hvis man udelukkende arbejder med styrkeområderne uden at tage hensyn til, hvilken rolle områderne spiller kulturelt. Så ender man i en situation, hvor pinball er lige så godt som det at læse«.

Erik Schmidt mener, at man kan opnå motivation ved at tage fat der, hvor eleverne er stærke, men det er i høj grad skolens opgave at lære dem det, de ikke kan i forvejen.

Og at fokusere på børnenes talenter, som Treffinger opfordrer til, mener han er udtryk for en amerikansk kultur, som han ikke er interesseret i at overføre til Danmark.

»Treffinger taler om individuelle talenter. I mine øjne taler han om karriere. Man skal dyrke sine styrkeområder for at forbedre sine karrieremuligheder. Jeg mener, at man skal tage udgangspunkt i det fælles dannelsesområde og nogle basale færdigheder«.

Så læreren som talentspotter er ikke en rolle, Erik Schmidt er interesseret i at tage på sig.

»Selvfølgelig skal læreren være meget opmærksom og årvågen over for de enkelte elever. Have øje for deres styrkeområder. Jeg vil absolut ikke fornægte undervisningsdifferentiering. Men samtidig er det meget vigtigt med fællesskabsorienteringen, og at undervisningen ikke kun retter sig mod færdigheder og kundskaber, men også mod det bredere dannelsesperspektiv«.

Schmidt mener, at børn i dag er for forkælede. De er gode til samvær, men ikke så gode til fællesskab, og de har store problemer med autoriteter. Han mener, at det er den generelle samfundsudvikling, der ligger bag, og spørgsmålet er så, hvilken medicin man vælger i skolen. I hans øjne er mere individuel undervisning med opbrudte klasser den forkerte pille.

»Jeg synes, man skal passe meget på med at bryde klassen op. Danske børn har mere end nogensinde brug for klasselæreren og fællesskabet i klassen. Demokratisk dannelse sker blandt andet gennem samtale. Det at man gennem et forløb på nogle år får opbygget normer for, hvad der er ordentlig omgang med hinanden. Det er meget vigtigt«.

Treffingers tanker om at sætte eleverne sammen på tværs af klasser, skoler og årgange kan Schmidt godt se læringsmæssige fordele ved på kort sigt. Men han mener, at det har nogle negative langtidsvirkninger.

»Jeg synes, der er noget befriende demokratisk over den danske model, hvor man går i klasse sammen, fordi man har samme alder og bor et bestemt sted, uanset hvor dum eller klog man er. Det her er en opdeling efter intelligens. Og på lang sigt vil det føre til en ekstrem individualisme, som vi i forvejen har store problemer med«.

Erik Schmidt kan godt huske, hvordan det fungerede, da man delte eleverne op i grundkursus og udvidet undervisning, og hvor stemplede nogle elever følte sig. Donald Treffingers visioner arbejder med en individuel opdeling, hvor alle elever modtager forskellig undervisning på varierende niveauer. Men Schmidt tror alligevel ikke, at man vil undgå konsekvenserne af at opdele i dumme og kloge børn.

»Jeg tror ikke på et kæmpe system med opdeling af elever i et skema efter individuelle interesser. Det er enormt teknisk, og selv om han kalder det frivilligt, så er det i mine øjne en konkurrencemodel med henblik på et marked«.

Han har også svært ved at se, hvilke talenter man skal arbejde på hos bogligt svagere børn, som vil give dem samme status. Det, man kan sætte i stedet for det boglige, er færdigheder, som ikke er så kulturelt accepterede.

»Danske skoler er indrettet på at beskytte børn mod nederlag, hvor Treffingers filosofi er, at alle har ret til succes. Selvfølgelig har man ret til lige muligheder, men ret til succes, det er at spille for højt«.

Tanken om at ansætte en konsulent, der skal koordinere indsatsen mellem en skoles lærere for at sikre den bedste udnyttelse af børnenes talenter, falder derfor også helt ved siden af Erik Schmidts virkelighed.

»Det virker helt grotesk på mig, når han taler om at ansætte en talentudvikler. Ordene afslører, at han tænker karriere og marked. I USA holder man jo matematikkonkurrencer og debatkonkurrencer. Det er noget ydre og konkurrenceorienteret, som er fremmed for den danske skole. I et lille land som Danmark har man et langt mere intensivt forhold til skole og til eleverne«.

Erik Schmidt mener grundlæggende, at det danske skolevæsen er længere fremme. Danske lærere har et tæt forhold til deres pædagogikker, fordi de har metodefrihed. Derfor er det lærerne selv, der gennem alle årene har udviklet pædagogikken, og de har ikke brug for et system, der kommer oppefra.

Treffingers vision om at styrke kreativiteten er Erik Schmidt dog enig i. Hans forslag til kreative arbejdsprocessor kan også være fine, men Schmidt mener bestemt ikke, at kreativitet altid behøver at have et mål. Og om end han godt kan se fordele ved nationale test som et redskab til at se den enkelte elevs udvikling, så mener han, at test, evalueringer og målinger af læreren præger skolen i en forkert retning og gør, at der bliver mindre tid til kreativiteten.

»Det kommer til at præge skolen de næste mange år, og det vil gå ud over fri kreativitet, fri samtale og lærerens metodefrihed, som er det allervigtigste i den danske skole. Det er, som om vi er blevet skræmt af den globaliserede verden og ikke tror på os selv og den danske skole. Man burde høre mere på lærerne og ikke bede dem sætte deres egen dømmekraft til side for at rette sig efter anbefalinger fra OECD, New Zealand og Sverige«. |

Klasselæreren

Erik Schmidt har været lærer på Agedrup Skole i Odense Kommune siden 1979. Han har gennem hele sin lærertid insisteret på at følge klasserne fra start til slut og har været klasselærer i mindst én klasse hele tiden. Han er medleder af tænketanken Sophia.

»Treffinger taler om individuelle talenter. I mine øjne taler han om karriere. Man skal dyrke sine styrkeområder for at forbedre sine karrieremuligheder« Erik Schmidt»Jeg synes, der er noget befriende demokratisk over den danske model, hvor man går i klasse sammen, fordi man har samme alder og bor et bestemt sted, uanset hvor dum eller klog man er« Erik Schmidt