»There is nothing so unequal as the equal treatment of unequals«. Sådan lyder en af ph.d. Donald Treffingers uoversættelige pointer. Han mener, at det er en stor fejl, når man i uddannelsessystemet forsøger at behandle alle ens eller at undervise efter et ikke-eksisterende gennemsnit mellem de hurtigste og de langsomste elever.

»Det, jeg ser ske i amerikanske skoler, er, at i stedet for at undervise ud fra, at børn er meget stærke på nogle områder og meget svage på andre, så lader man, som om der findes en midterlinje - det, jeg kalder et Søren Brun-liv - uden toppe og dale, som man kan undervise mod«.

Donald Treffinger mener, at der bliver brugt for meget energi og for mange penge på at sikre sig, at børn, der ligger under den imaginære Søren Brun-linje, bliver trukket op til gennemsnittet.

»Når vi lægger al vores opmærksomhed i børnenes dale, glemmer vi toppene. Og vi bilder os ind, at de børn, der er på vej ned under linjen, ikke har styrker. På den måde kommer Søren Brun-linjen til at ligne toppen, og vi slår os til tåls med at få alle derop. Hvis vi brugte bare tilnærmelsesvis så meget tid og så mange penge på at arbejde med børnenes styrker som med deres svagheder, så ville vi få langt bedre resultater«.

Den forskning, Donald Treffinger bedriver på Center for Creative Learn­ing i Florida er ikke kun rettet mod særligt begavede børn. Centeret arbejder med skoler og uddannelser for at hjælpe lærere til at få det bedste ud af alle børn og gøre dem kreative. Treffinger er modstander af programmer, hvor »the giftet« - de begavede - bliver fremhævet og taget ud af klasserne. For ham kan man være begavet eller talentfuld inden for uendeligt mange områder. Alle børn har styrker, som kan udvikles til talenter og måske til begavelser, hvis de bliver næret og opmuntret.

»Jeg taler ikke om den form for begavelse, man kan måle i en intelligenstest, det er alt for snævert, og ordet talent er det mest rammende. Det dækker både medfødte evner og tillærte færdigheder. For selvfølgelig er der forskel på menneskers medfødte evner, men der er også forskel på deres vedholdenhed, motivation og stædighed. Der ligger ofte masser af træning bag en talentfuld fodboldspiller«.

Talent kan læres ved at tage udgangspunkt i børns medfødte evner eller deres interesser. Og her er det lærerens opgave at spotte hver elevs potentialer.

»Vi bruger ofte ordet talentspotter, når vi skal forklare lærere, hvad det er, vi er ude efter. Lærerne skal aktivt spotte elevernes talenter. Og derefter have værktøjer i deres repertoire, der gør dem i stand til at bygge på talenterne, at hjælpe barnet til fortsat at vokse og at forbinde talentet med anden slags arbejde, de skal udføre«.

Men talenterne skal ikke spottes, for at lærerne kan dele eleverne op i dårlig, mellem og god. Treffinger mener, at en stor del af de problemer, samfundet oplever med unge, skyldes, at deres talenter ikke blev spottet og næret i skolen, men måske ligefrem undertrykt.

»Jeg siger ikke, at vi skal gøre alle, der kan skrive, til verdenskendte forfattere. Men på den anden side kan vi hjælpe mennesker til at hæve sig til et niveau, hvor de opfylder deres egne mål og samtidig er produktivt bidragende medlemmer af samfundet inden for deres eget felt«.

For at illustrere, hvordan undervisningen ideelt set bør foregå, har Treffinger og hans kolleger udviklet fire niveauer.

Niveau et er for alle elever. Her handler det om at forsyne dem med de grundlæggende kompetencer og værktøjer til kreativ og kritisk tænkning. Udsætte dem for forskellige ting, så læreren kan spotte deres interesser.

Niveau to er for de fleste elever. Her arbejder de ud fra deres interesser på tværs af klasser med undersøgelser. Der skal være åbne spørgsmål, gruppearbejde og selvstyring.

Niveau tre og fire er kun for få elever, som har en særlig evne eller lyst til at bevæge sig endnu videre. Det kan være nationale projekter, grupper på tværs af skoler, undervisning på højere klassetrin eller forskningspræget arbejde.

»Niveauerne vil være forskellige fra område til område, og alle skal ikke nødvendigvis op over niveau to. Det er styret af elevernes interesser og evner. Pointen er, at alle må, men ikke alle skal. Det er en fejl at tro, at alle skal deltage i naturfagskonkurrencer. Kun dem, der synes, det er spændende«.

Undervisningen skal være individuel fra elev til elev. Enhver skal undervises på passende, udfordrende og udviklende niveau. Tavleundervisning er udelukket, og klasserne skal brydes op. Treffinger mener, at for mange lærere opfatter deres klasse som et slot, de gerne vil grave en voldgrav om.

»Skolen skal være en aktiv og dynamisk institution og ikke en samling af separate enheder. Klasselokalet skal være et laboratorium for læring og undersøgelse snarere end et rum, hvor information bliver overført. Og både lærere og i høj grad den administrative ledelse skal være parate til at lade børn med fælles interesser arbejde sammen på tværs af alder - ja gerne også på tværs af skolerne«.

Donald Treffinger er ikke bange for, at dyrkelsen af talenter vil give nogle børn nederlag. Tricket er, forklarer han, at alle får speciel undervisning. Hvis alle elever bevæger sig ind og ud af klasserne for hele tiden at få den undervisning, der passer bedst til dem, er der ikke nogen, der er specielle.

Det er ikke muligt for én lærer at dyrke alle elevers talenter. Derfor skal lærerne have så meget hjælp som muligt i form af både tid og resurser. Derudover mener Treffinger, at hver skole bør have mindst én talentudvikler eller katalyselærer. En lærer, der fungerer som konsulent for de andre lærere på tværs af klasser og skoler.

»Konsulenten skal sparre med læreren om hver elev. Hjælpe læreren med at finde resurser og ideer og finde på opgaver eller projekter. Pege på andre på skolen, som deler den særlige interesse. Man kan ikke være alt for alle, og den enkelte lærer kender jo ikke alle elever«.

Konsulenten kan også lave undervisning sammen med læreren, undervise en gruppe eller samle en gruppe til en anden lærer. Konsulenten skal være manager for de specielle behov, der ligger ud over, hvad klassens lærere kan klare alene.

Lokalsamfund og forældre skal også inddrages. For eksempel har en af de skoler, han har arbejdet med, indført et lytteforældremøde, hvor lærerne beder forældrene fortælle om deres børn.

»De kender børnene og ser, hvordan de agerer i deres fritid. Det fortæller lærerne en masse om barnets læringsstil, interesser og sociale kompetencer«.

Generelt mener Treffinger, at lærere skal have så meget støtte som muligt. Der bør være mulighed for at have en ekstra voksen med i timerne, og resurser og tid skal være i orden. Han anerkender, at kravene til lærerne stiger hele tiden.

»Men jeg er nødt til at sige, at jeg hører lærere fortælle om alt det, de ikke kan, fordi de har for dårlige forhold, og så er der dem, der bare gør det«.

Og om end han mener, at nationale test er »en sygdom, der kan kureres, og som jeg håber, I vokser fra«, så mener han ikke, at man kan bruge test som en undskyldning for at lade kreativiteten gå fløjten.

»Test er en realitet. Så man er nødt til at undervise børnene i det, de bliver testet i. Men bare fordi noget indgår i en test, behøver man jo ikke at forelæse det. Man kan sagtens undervise på en kreativ, udfordrende måde, som tager højde for forskellige læringsstile. Og hvis man ikke insisterer på, at alle elever skal undervises i det samme, så får man frigivet tid til at lade elever, der allerede kan teststoffet, arbejde med noget andet i stedet for bare at repetere«.

Kreativitet er en af de grundlæggende kompetencer, Treffinger mener, at man bør fokusere på i undervisningen. Derfor arbejder han og hans kolleger med at udvikle og videreudvikle metoder til kreativ undervisning.

De arbejder med forskellige versioner af brainstorming, blandt andet brainwriting, hvor mere indadvendte børn får en chance for at deltage på lige fod ved at skrive ideer i felter og bytte papirer. Metoden Scamper giver forslag til at nytænke et problem - sætte noget i stedet, kombinere, ændre, gøre større eller mindre, give andre formål, fjerne eller ændre rækkefølge. Og til at finde på nye historier har de en matrix, som man sætter personer, steder, mål og forhindringer ind i, som så kan kombineres efter de sidste fire cifre i ens telefonnummer eller noget helt andet.

For Treffinger er kreativitet uden et mål dog ikke kreativitet, så lige så vigtig som metoderne til at finde på er værktøjerne til at strukturere ideerne.

»Mange mennesker tror, at kreativitet og kritisk tænkning er modsætninger. Sådan er det ikke, de går hånd i hånd. Kreativitet er noget, der er nyt og brugbart. Hvis der bare er tale om leg uden mål, er det ikke kreativitet«.

Til den del af processen foreslår han en evalueringsmatrix, hvor man giver ideerne point efter pris, accept, resurser, tid og rum. Eller man kan skrive tre fordele, tre begrænsninger og tre unikke træk op for hver idé, hvor begrænsningerne skal formuleres som »Hvordan kan ...«-spørgsmål.

Disse værktøjer skal udvikle talentet kreativitet. Fordi kritisk, analyserende, undersøgende og kreativ tænkning er det, nutidens børn får behov for, når de vokser op.

»Vi har ikke den fjerneste idé om, hvilken verden nutidens børn vokser op til, og hvad de har behov for af viden. At tale om at gå tilbage til basisfærdigheder og koncentrere sig om at give børn grundlæggende viden ville være fint, hvis man skulle uddanne dem til at leve i 1945. Men den verden findes ikke mere, så lad os koncentrere os om at give dem de færdigheder, de skal bruge for at agere succesfuldt i den globaliserede verden, de vokser op i«. |

Donald Treffinger besøgte Danmark i starten af oktober på invitation fra Dafolo

Læs mere om værktøjerne til kreativitet på Center for Creative Learnings hjemmeside www.creativelearning.com

Centerlederen

Ph.d. Donald Treffinger er leder for Center for Creative Learning i Florida. Han er oprindelig uddannet lærer og har undervist på folkeskoleniveau i 13 år. Efterfølgende har han undervist på universitetet og er forfatter eller medforfatter af over 60 bøger.

»At tale om at gå tilbage til basisfærdigheder og koncentrere sig om at give børn grundlæggende viden ville være fint, hvis man skulle uddanne dem til at leve i 1945« Donald Treffinger»Klasselokalet skal være et laboratorium for læring og undersøgelse snarere end et rum, hvor information bliver overført« Donald Treffinger