Test udskydes et år
Test i engelsk, geografi og biologi udskydes med et år, sagde Bertel Haarder, der også mener, at lærerne har brug for ros
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Den nationale testning af eleverne i engelsk, biologi og geografi udskydes med et år, sagde undervisningsminister Bertel Haarder på kongressen.
»Der har været blandede oplevelser på skolerne, og nu udsætter vi tre af testene for at være sikre på, at der ikke bliver tekniske problemer«, lød det fra ministeren.
Han gjorde et stort nummer ud af, at det ikke kun er elever, der har brug for ros for at trives. Det har lærere også. »Det ved jeg fra lærerne i min egen familie«.
Han sagde, at han tog sin del af ansvaret for den miskredit, som den danske skole er kommet i de senere år.
»Men i et folkestyre er det nødvendigt at debattere tingenes tilstand og skabe reformer. Det, at vi har sat fokus på de svage punkter i folkeskolen, har så desværre overskygget alle de positive ting«, anførte han.
Reformtempoet har været højt, men Bertel Haarder kunne ikke love fuldstændig ro i skolen fra nu af, for der er stadig problemer, der skal løses. For eksempel er et forlig om skolestart og læseundervisning i børnehaveklassen på bedding. Og Fælles Mål er ved at blive justeret.
Men de store linjer er lagt nu, sagde han. Han beklagede bøvlet med implementeringen af nye prøveformer og lovede milliarder af kroner til it, naturfag, efteruddannelse og til flere timer i historie og dansk samt til renovering af skolebygninger. Ministeren mindedes også 11. september og sagde, at danskerne skal møde tosprogede med åbne arme, men også med en kritisk dialog, hvor gammeldanskerne står fast på demokratiske værdier og dansk kulturarv.
Ministeren slog desuden et slag for meritlæreruddannelsen. Han sagde, at ligesom mange læreruddannede søger nye karriereveje på det fleksible danske arbejdsmarked, bør læreruddannelsen åbne sig for ansøgere, der har alternative kvalifikationer.
»En bachelor i tysk behøver ikke at være 30 år, før hun er færdiguddannet som lærer, hvis hun nu gerne vil hjælpe os med at undervise i tysk i folkeskolen«.
Han mente, at det måtte være en fælles sag for DLF og regeringen at få vendt det negative billede af folkeskolen i medierne til et positivt, så der kan trækkes flere unge ind på læreruddannelsen.
Endelig fastslog ministeren, at det er regeringens mål, at lærere fremover kun skal undervise i deres linjefag, stort set. Det vil også øge arbejdsglæden i skolen, mente han. »Mange skoler har vist, at det kan lade sig gøre«. |
