I forbindelse med statsministerens Marienborgmøder om folkeskolen i starten af året nedsatte han et såkaldt rejsehold. Det er nu kommet med en række anbefalinger og forslag, hvoraf mange bestemt er interessante at drøfte i det partnerskab for folkeskolen, som statsministeren har annonceret.

Flere af anbefalingerne har et solidt fundament i forskningen, mens andre i højere grad bygger på gode ideer, spændende iagttagelser og holdning.

Når rejseholdet anbefaler at styrke lærernes kompetencer gennem forbedret grunduddannelse og styrket efteruddannelse, er der en solid forskning, der understøtter anbefalingen. Forskningen har således vist, at investeringer i lærernes kompetenceudvikling er den investering, der giver det største udbytte i forhold til forbedrede faglige resultater.

Modsat er det meget svært at finde forskningsmæssigt belæg for anbefalingen om, at skolelederne skal aflønnes på baggrund af skolens resultater og resultatforbedringer. Der er hverken evidens eller erfaring for, at konkurrence mellem skolelederne styrker skolens resultater - tværtimod. Ugebrevet Mandag Morgen havde for nylig en artikel om, at engelske skoler havde opnået bemærkelsesværdige resultatforbedringer, efter at konkurrence på faglige resultater mellem skolerne var blevet afløst af samarbejde mellem skolerne og skolelederne. Jeg skal ikke på nogen måde tage dette eksempel som indtægt for et forskningsresultat, men ikke desto mindre er det dog et interessant eksempel, når nu rejseholdet ikke fremlægger forskning, der kan begrunde deres forslag.

Anbefalingen om at ændre lovgivningen, så elevernes retskrav på særlig støtte indsnævres, hentes fra svenske erfaringer. Hvad det betyder for de svenske elevers faglige resultater, står imidlertid hen i det uvisse.

I rejseholdets 175 sider lange baggrundsrapport fremlægges der en lang række fakta, der henvises til diverse undersøgelser, og der refereres til forskellige forskningsresultater. Som jeg har givet et par eksempler på, er en række af anbefalingerne og forslagene imidlertid frit i luften svævende i forhold til den fremlagte dokumentation.

Det vil jeg såmænd ikke kritisere rejseholdet for. De seks personer, der har udgjort rejseholdet, er kommet med en række forslag på baggrund af deres oplevelser på rejsen og deres interne diskussioner suppleret med undersøgelsesresultater og viden fra forskningen. Det er bestemt spændende læsning. Men anbefalingerne er ikke en facitliste, og rapporten er ikke udtryk for en videnskabelig analyse af forbedringsmulighederne i folkeskolen.

Rejseholdet skriver, at der blandt lærerne er mange forskellige holdninger til, hvordan man bedst når børnene i undervisningen, men ikke så meget viden. På tilsvarende måde kan man sige, at en hel del af rejseholdets anbefalinger bygger på ideer og holdninger og ikke så meget på viden.

Med det i baghovedet kan holdets rapport være et godt afsæt for en spændende debat. |